Du er her:

At flytte til Danmark

Her finder du relevante informationer for unge fra det danske mindretal, der gerne vil flytte til Danmark.

En guide for unge sydslesvigere

Hvis du er elev på en dansk skole i Sydslesvig og tænker på at flytte til Danmark, gå på højskole, læse på et universitet eller videreuddanne dig på anden vis, er der en række praktiske ting, du skal være opmærksom på.

I en række tilfælde gælder der forskellige regler i Danmark alt efter, hvilket statsborgerskab man har. Ud over danske statsborgeres situation omhandler denne pjece hovedsageligt de regler, der gælder for tyske statsborgere med tilknytning til det danske mindretal i Sydslesvig.

Har du derimod hverken dansk eller tysk statsborgerskab, foreslår vi, at du henvender dig til f.eks. Dansk Generalkonsulat i Flensborg, inden du flytter til Danmark, for at finde ud af, hvilke regler der gælder for dig.

Flytter du til Danmark, flytter du til et andet land. Fra Tyskland til Danmark. Og selvom du fra din danske skole er vant til det danske sprog, dansk humor, dansk musik og meget andet dansk, kan springet fra Sydslesvig til Danmark være større, end du tror. Du flytter ikke kun til et andet land med andre regler, men måske også til en større by.

Dette spring rummer mange udfordringer og muligheder, som du forhåbentlig vil få glæde af. For at gøre dit liv i Danmark nemmere, så du ikke behøver at beskæftige dig med alle mulige praktiske ting, men kan koncentrere dig om din uddannelse og at føle dig veltilpas i Danmark, har vi skrevet disse sider.

Skulle du få brug for hjælp, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte Grænseforeningen.

Nedenfor kan du læse om bolig, opholdstilladelse, CPR-nummer, sygesikring, SU, NemKonto, statsborgerskab, bil, familiesammenføring og værnepligt.

Bolig

Det er en god idé at gå i gang med at planlægge dit ophold i Danmark i god tid. Hvad vil du lave? Skal du studere? Og hvad med bolig?

Vil du læse i en storby, f.eks. København eller Århus, kan det være svært at finde et sted at bo. Her er det vigtigt, at du går i gang i god tid med at finde ud af, hvilken slags bolig, du kan få. Samtidig skal du være forberedt på, at du ikke nødvendigvis kan få en bolig lige præcis det tidspunkt, du bedst kunne tænke dig.

Ventelisterne til boliger er meget lange. Skal du i gang med at læse i september, og får du tilbudt en bolig allerede fra juli måned, foreslår vi, at du tager imod tilbuddet og betaler de ekstra måneders leje. Så kan du i ro og mag forberede dig på dit studium uden at skulle ud på en stressende boligjagt.

Der er gode muligheder for at finde bolig via internettet.
Ønsker du at flytte til København, kan du holde øje med Berlingske Tidende om søndagen, som har en stor bolig-sektion. Ønsker du at flytte til Århus, så hold øje med Jyllands-Posten.

I København findes der et kollegium, som er forbeholdt sydslesvigske studerende: Arveprins Knuds Kollegium. Du kan blive skrevet på ventelisten ved at sende en ansøgning, hvori du kort fortæller hvem du er, og hvad du forventer at skulle studere i København, samt beskriver din tilknytning til det danske mindretal i Sydslesvig. Send ansøgningen til Arveprins Knuds Kollegium, Jacobys Allé 13, 1806 Frederiksberg C. Ventelisten er lang, så det er en god idé at søge i god tid – gerne et år eller to – inden du får brug for et værelse.

Der findes mange forskellige hjemmesider, der formidler boliger.

Opholdstilladelse

Dansk Generalkonsulat i Flensborg har udgivet pjecen OPHOLDSTILLADELSE I DANMARK: Information til sydslesvigere som tilhører det danske mindretal.

Folkeregistrering, CPR-nr. og sundhedskort

At blive folkeregistreret betyder, at du af din danske bopælskommune bliver registreret med bopæl i Det Centrale Personregister (CPR), som er et landsdækkende folkeregister, og dermed får tildelt et såkaldt CPR-nummer.

Når du flytter til Danmark, kan du blive folkeregistreret, hvis du skal opholde dig i Danmark i mere end 3 måneder, har en bolig/et fast opholdssted og lovligt opholder dig i Danmark. Hvis du ikke er dansk statsborger, skal du derfor kunne dokumentere dit lovlige opholdsgrundlag med enten et registreringsbevis eller en opholdstilladelse. Hvis du kun skal opholde dig i Danmark i 6 måneder, er du ikke forpligtet til at blive folkeregistreret.

Hvis du medbringer dokumentation for retten til ophold i Danmark allerede ved indrejsen (se Opholdstilladelse nedenfor), kan du af kommunen blive registreret som indrejst (dvs. folkeregistreret) fra selve indrejsedatoen, hvis de øvrige kriterier er på plads. Hvis du først får udstedt dit registreringsbevis/opholdstilladelse efter din indrejse i Danmark, kan du først blive registreret som indrejst på tidspunktet for udstedelsen af registreringsbeviset /opholdstilladelsen.

Folkeregistrering sker i din bopælskommune. Hvis du har boet i Danmark før, og derfor allerede har et CPR-nummer, får du ikke et nyt.
 
Når du er folkeregistreret har du bl.a. mulighed for at stemme ved kommunalvalg og valg til Europa-Parlamentet. Valg til Folketinget er dog forbeholdt danske statsborgere.
 
Hvis du bliver folkeregistreret med bopæl i Danmark, har du ret til offentlige sundhedsydelser fra tidspunktet for folkeregistreringen i CPR, og du får automatisk tilsendt et sundhedskort (tidligere kaldt sygesikringskort). Dit sundhedskort skal forevises ved besøg hos bl.a. læge og tandlæge. På de fleste biblioteker fungerer sundhedskortet desuden som lånerkort.
 
Sørg for at aflevere en E109-blanket fra din tyske sygekasse til Folkeregisteret. Blanketten får du, hvis du er medforsikret under dine forældres sygeforsikring i Tyskland. Hvis du kun skal opholde dig midlertidigt i Danmark og ikke vil bopælsregistreres, har du ret til sygehjælpsydelser, der bliver nødvendige under opholdet på baggrund af dit tyske Europæiske Sygesikringskort.

Alle, der opholder sig i Danmark uden at have bopæl her, har ret til akut nødvendig sygehushjælp i tilfælde af ulykke, pludselig opstået sygdom, fødsel eller pludselig forværring af en kronisk lidelse.

Du kan læse mere her:

Opholdstilladelse

Hvis du ikke er dansk statsborger, skal du som ovennævnt kunne dokumentere, at du opholder dig lovligt her i landet for at blive folkeregistreret. En EU-borger, der er optaget på en videregående uddannelse i Danmark, skal ansøge Statsforvaltningen om et registreringsbevis. EU-borgere, der skal deltage i en grund- og ungdomsuddannelse i Danmark, herunder visse erhvervsuddannelser, skal ansøge Udlændingeservice om opholdstilladelse.

I forbindelse med kommunens folkeregistrering af dig videregiver kommunen dit udlændingenummer til Udlændingeregistret. Har du fået en opholdstilladelse udstedt på Dansk Generalkonsulat i Flensborg, mangler udlændingenummeret. Skulle der være problemer med udlændingenummeret hos kommunen, kan du henvise til Dansk Generalkonsulat i Flensborg.

Du kan inden indrejsen til Danmark søge om en 1-årig, midlertidig opholdstilladelse på Generalkonsulatet i Flensborg.

Sørg under alle omstændigheder for at gøre opmærksom på din tilknytning til det danske mindretal i Sydslesvig, og dokumentér tilknytningen ved hjælp af dit eksamensbevis fra Duborg-Skolen eller en anden dansk skole i Sydslesvig. Der kan gælde andre regler, hvis man som tysk statsborger ikke har nogen tilknytning til mindretallet.

Du kan læse mere her:

Erhvervelse af dansk statsborgerskab

Som medlem af det danske mindretal i Sydslesvig har du mulighed for at blive dansk statsborger efter blot to år. Du er derudover undtaget at skulle aflægge prøven i danskkundskaber og indfødsretsprøven, såfremt du kan vedlægge dokumentation for, at:

  • Du er født i Sydslesvig
  • Du har helt eller delvist gået i dansk skole i Sydslesvig
  • Du har vist tilknytning til danske forhold under dit ophold i Sydslesvig.

Du kan læse mere her:

Familiesammenføring

Familiemedlemmer til en EU-statsborger, som bor fast i Danmark, kan søge om at få udstedt et registreringsbevis, hvis familiemedlemmet er EU-statsborger, eller et opholdskort, hvis familiemedlemmet er tredjelandsstatsborger.
Der er en række betingelser, der skal være opfyldt for at få familiesammenføring efter EU-retten. Reglerne afhænger bl.a. af, hvorfra i verden den familiesammenførte kommer fra, og de er udførligt beskrevet på Udlændingeservices hjemmeside: www.nyidanmark.dk

Du kan læse mere her:

NemKonto

I 2005 blev der indført et system, som skal lette udbetalingerne fra det offentlige til borgerne i Danmark: NemKonto.
Alle personer med bopæl i Danmark skal således udpege en bankkonto, der skal være deres NemKonto, dvs. den konto, som de ønsker, at offentlige udbetalinger (f.eks. SU) skal ske til. NemKontoen behøver ikke at være en konto i Danmark.
Du modtager automatisk et brev om NemKonto, når du har tilmeldt dig Folkeregisteret og fået et CPR-nummer.

Du kan læse mere her:

Statens Uddannelsesstøtte - SU

Statens Uddannelsesstøtte – forkortet SU – omfatter de fleste videregående uddannelser i Danmark og giver ret til et vist antal månedlige støttebeløb på ca. 5.000 kr. i stipendium og ca. 2500 kr. i lån. Du kan først søge om SU, når du er blevet optaget på uddannelsen og tidligst 3 måneder før studiestart.
 
Som dansk statsborger har man uden videre krav på SU, såfremt uddannelsen er omfattet.
Tyske statsborgere, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig kan få SU på lige fod med danske statsborgere til uddannelse i Danmark. Man skal blot udfylde et særligt oplysningsskema og dokumentere, at man har gået på en dansk skole i Sydslesvig, f.eks. ved at vedlægge en kopi af sit eksamensbevis.
 
Som dansksindet sydslesviger skal man dog være opmærksom på, at man skal opfylde samme regler som EU-borgere i almindelighed, hvis man efter at have afsluttet sin bachelor ønsker at opretholde sin SU under studier i udlandet.
 
Har man hverken dansk statsborgerskab eller tilknytning til det danske mindretal, er man derimod underlagt andre og strengere betingelser for at få SU.
 
Du kan læse mere her:

Om brug af bil og andet køretøj på udenlandske nummerplader

Kilde: SKAT (opdateret juli 2013)

Når du bor i Danmark, må du bruge et udenlandsk køretøj her i landet, hvis et af disse vilkår er opfyldt:

  • Køretøjet har korttidsnummerplader med en gyldighed på højst syv dage, som er givet af en kompetent myndighed i en EU/EØS-stat, Færøerne eller Grønland.
  • Køretøjet er lejet i udlandet for højst syv dage, føreren står på lejeaftalen, og kørslen sker fra grænsen direkte til det sted her i landet, hvor køretøjet efter lejeaftalen skal afleveres.
  • Den registrerede ejer eller bruger er passager under kørslen.

Du skal medbringe registreringsattesten og tilladelsen til at bruge korttidsnummerpladerne eller lejeaftalen, når du  bruger køretøjet her i landet.

Værnepligt

Hvis du er mand, har dansk statsborgerskab og er fyldt 18 år, er du nødt til at forholde dig til værnepligten. Tyskland har afskaffet værnepligten i 2011.

Som dansk statsborger vil du kort tid efter at være flyttet til Danmark modtage et brev fra Forsvarets Rekruttering med en indkaldelse til det, der nu hedder Forsvarets Dag, som erstatter den tidligere sessionsbehandling. Du har mulighed for at udsætte tidspunktet, hvis du skal i gang med en uddannelse.

Du har mulighed for at søge om tilladelse til at gøre dansk værnepligtstjeneste, selvom du udelukkende er tysk statsborger.

Du kan læse mere her: