Detlef Nielsens optegnelser om tilbagetoget fra Danevirke 1864

[…] Stemningen var meget trykket og alvorlig, der blev egentlig kun hvidsket medens vi stod der i Mørke og Kulde med Hjertet opfyldt af Harme og Sorg. Der har i Dagens Løb faldet Isslag og Vejene var frygtelig glatte. Saa afmarcherede vi omsider over Dække Kro og Lysskov og naaede ved Isted Skov Hovedlandevejen, hidtil kun generede af train og enkelte Artilleriafdelinger; men det gik kun meget langsomt paa Grund af det glatte Føre. Da vi kom til Hovedlandevejen maatte vi gjøre et langt Ophold da Vejen var opfyldt af forbidragende Afdelinger. Man saa allerede Train kjørte i Grøfterne. Omsider kom der en Aabning i Colonnen, den rykkede vi ind i; men saa gik det i Sneglegang 5 Minutter frem, saa 5 Minutters Standsning, og det i en Uendelighed hele den lange Nat. Man gik tilsidst og halvsov; en Gang maatte vi gjøre et langt Holdt, fordi der var Artilleri der skulle forbi os, og naar der stoppedes op i Colonnen rendte man Panden mod Formandens Tornyster. Alt i modløs Tavshed, man talte ikke, ingen commandoord hørtes, det var som om Alt i Én var dødt, det var kun Maskiner der gik her, ikke Mennesker. […] 

Kildehenvisning:

Rigsarkivet: https://kilderne.dk/wp-content/uploads/2020/07/Krigen1864_04_lsv_Detlef…