Sangaften
Årets første sangaften er tilrettelagt således, at man får sunget et bredt udvalg af både gamle og nye højskolesange.
Med de to seneste udgaver af Højskolesangbogen er der sket en ret stor udskiftning af sangene. Mange nye sange har fået plads, mens andre ikke mere findes i den højt skattede sangbog. Det tager lidt tid at lære en ny sang, men i løbet af de sidste 20-25 år er en række nye sange blevet særdeles populære. Det gælder f.eks. "Du kom med alt, hvad der var dig", "Linedanser" og "Man må trække en grænse" og mange, mange andre.
Heldigvis har sangglæden hos danskerne udviklet sig i positiv retning, og det har Grænseforeningernes sangaftener været medvirkende til gennem årene.