Udflugt til Christiansfeld, Skamlingsbanken samt Genforenings- og Grænsemuseet
Vi tager atter på forårsudflugt, denne gang til det nærmeste grænseland lige syd for Kolding.
Brødremenighedens hus i Christiansfeld i byens karakteristiske arkitektur.
Kirsten Rykind-Eriksen
Udflugt, hvor vi foretager samkørsel i egne biler.
Program
kl. 8,30 mødes vi på parkeringspladsen Kirkegade 3, 7182 Bredsten, hvor vi fordeler os i privatbilerne.
kl. 9,30 rundvisning med guide i Christiansfeld, anlagt af Hernhutterne i 1773. Guiden fortæller om byens og Brødremenighedens historie og om den helt særlige byplan og arkitektur. Vi stopper ved de mest markante huse og steder.
kl. 11,10-11,50: Besøg i den nærliggende Tystrup kirke.
kl. 12: Skamlingsbankens restaurant, hvor frokosten serveres.
Nis Thomsen viser rundt på Skamlingsbanken, der fra 1843 har været mødested for store folkemøder. Fra støtten på Skamlingsbanken højeste punkt er en fantastisk udsigt over landskabet og Lillebælt.
kl. 14,20-15: Kaffe og kringle i Skamlingsbankens restaurant.
kl. 15: Besøg på Genforenings- og Grænsemuseet, der ligger ved Frederikshøj, hvor Kristian X til Genforeningen red over den 10. juli 1920.
kl. 16,45: Hjemkørsel til Bredsten