Et grænseoverskridende leksikon

Tekst og fotos: Alexander Leicht Rygaard

Stakken af bøger er blevet markant mindre på Merete Hardings skrivebord. 

Faktisk er der kun en enkelt tilbage: Den blå højskolesangbog, der med sit neutrale omslag og beskedne størrelse ikke gør meget væsen af sig. 

”Jeg manglede lige at dobbelttjekke en kilde”, fortæller Merete Harding, der siden den 1. august 2023 har været leksikonredaktør i Grænseforeningen. 

På sekretariatet i Peder Skrams Gade har kollegerne været vant til at se store bunker af bøger på leksikonredaktørens skrivebord. 

”Det har indimellem været lidt tungt at slæbe de mange bøger til og fra arbejdet, men det er jo en del af jobbet”, siger Merete Harding, der er ph.d. i historie og tidligere har arbejdet med leksikon hos bl.a. Den Store Danske Encyklopædi og Trap Danmark.

“Heldigvis har det været enormt interessant. Grænseforeningens Leksikon er noget helt særligt, fordi det er grænseoverskridende. Der findes lignende lokale leksikon, Aarhus har et, Helsingør lige så, men det her leksikon bevæger sig på tværs af landegrænser. Det er unikt”, tilføjer hun.

Mere kulturstof

Grænseforeningens Leksikon har eksisteret i en del år, men det er først med ansættelsen af en decideret leksikonredaktør, at det er blevet sat i struktur. 

”Jeg overtog et leksikon, der stak i lidt for mange retninger. Og så har det været min opgave at gennemgå det hele, fra A til Å, og give det et fælles udtryk”, siger Merete Harding, der har redigeret knap 2000 leksikonartikler og forfattet 500 nye. 

”Jeg har forsøgt at få mere kulturstof ind i leksikonet. Der er i forvejen meget om krige og Genforeningen, men nu kan man også læse om genstande, monumenter, vandreruter, litteratur, mad og musik. Det er jo kulturen, man møder, når man besøger grænselandet, og derfor skal den også fylde i leksikonet”, tilføjer hun. 

Merete Harding fortæller, at man bl.a. nu kan læse om forfatterne Erling Jepsen og Linda Lassen, der tegner grænselandet i litteraturen. Og så kan man selvfølgelig også blive klogere på flere af grænselandets vigtige kager.

”Det sønderjyske kaffebord udgør en central del af madkulturen i grænselandet. Hver kage udfylder en rolle, og flere af kagerne har særlige historier. Jeg er selv begejstret for brødtort og Bismarckseg”, fortæller Merete Harding.

”Leksikonet er dog ikke en kogebog, så opskrifterne må man finde andetsteds”, tilføjer hun med et smil. 

Kvinde min

I Grænseforeningens Leksikon finder man mange generaler, politikere og foreningsledere. Her er et fælles træk, at det alle er mænd, og Merete Harding har derfor forsøgt at få flere kvinder ind i leksikonet. 

”Som alle andre steder i historien var det mændene, der besad de største poster, men kvinderne har jo også spillet en rolle i grænselandet. Så jeg har været på jagt efter kvinder, som det giver mening at fremhæve”, siger hun og nævner vandrelæreren Henriette Gubi. 

”Hendes store engagement siger meget om tidsperioden. Sønderjylland var blevet tysk med nederlaget i 1864, men Henriette Gubi var optaget af, at befolkningen ikke mistede forbindelsen til dansk sprog og kultur. Hun rejste rundt på gårdene og underviste privat i flere uger ad gangen. Hun ofrede sit liv for den danske sag og døde allerede som 37-årig som følge af dårligt helbred”, siger Merete Harding, der tilføjer, at førnævnte Linda Lassen har skrevet bogen ’Men sko må jeg ha’ fra 2014, som handler om Henriette Gubi.

Kilderne mere frem

Opdateringen af leksikonet er kommet i stand gennem en projektansøgning til Folketingets Sydslesvigudvalg. Undervejs blev bevillingen endda udvidet, da Merete Hardings forslag om en kildesamling blev accepteret. 

”Da jeg overtog leksikonet, var der en række kilder, som lå lidt gemt i mængden af artikler, og det var nok lidt svært at gennemskue, at der var tale om kilder og ikke leksikontekster. Det har vi nu fået tydeligt opdelt, og så har jeg tilføjet en lang række kilder, som der så henvises til i leksikonet, ligesom kildesamlingen peger den anden vej. Det giver større sammenhængskraft og skaber et større univers”, siger Merete Harding om kildesamlingen, der rummer 275 kilder, der strækker sig fra runeindskriften på Guldhornene til kong Frederiks tale på Schloss Bellevue under kongeparrets tiltrædelsesbesøg i Tyskland i oktober 2024. 

”Der er også sange, salmer, lovtekster og brevudvekslinger. Det er anvendeligt til undervisningsbrug, men man kan sagtens også bare gå på opdagelse som almindelig interesseret i grænselandet. Der er til mange timers spændende læsning”, siger leksikonredaktøren. 

Et arbejde, der fortsætter

Merete Harding måtte undervejs i arbejdet bede om en forlængelse, da hun brækkede begge håndled i et uheldigt fald. Det testede leksikonredaktørens skriveevner og tålmodighed.

”I et godt stykke tid kunne jeg kun skrive med to fingre og slet ikke holde en kop kaffe. Jeg måtte også have hjælp til at bære de mange bøger, der har været centrale i arbejdet. Det var lidt hårdt og frustrerende. Men heldigvis gik det nemt med at forlænge projektet, og mine kolleger på kontoret var søde til at lege bogbærere”, siger Merete Harding. 

Selvom Merete Harding nu har været igennem alle artikler i leksikonet, og projektet kan siges at være afsluttet, så holder hun fortsat fast i arbejdet. Der er nemlig afsat penge til resten af året.

”Et leksikon afspejler samfundet. Det står aldrig stille og udvikler sig hele tiden. Nu har der f.eks. lige været valg i Tyskland, og det betyder, at en række artikler skal opdateres med nogle af de nyvalgte navne. Snart falder en ny regering også på plads. På den måde slutter leksikonarbejdet aldrig, og det kræver ressourcer at holde det aktuelt”, siger Merete Harding, der fortsætter som leksikonredaktør to dage om måneden året ud. 

”Og så må vi se, hvad der sker i 2026”, slutter hun.