Afsløringen af genforeningsstenen i Hyllested fandt sted ved en fest den 8. juli 1921, hvori alle sognets beboere og mange udensogns deltog samt med to gamle veteraner som hædersgæster.

Ved den efterfølgende fest i forsamlingshuset holdt bl.a. den gamle veteran, fhv. smed Johannes Vedel, Høve ("Smeden fra Høve"), der var født i Hyllested, en stemningsbevæget og kraftfuld tale.

Formanden for udvalget, der havde forestået rejsningen af stenen, gårdejer Ole Hansen var ophavsmand til den enkle indskrift øverst på stenen. 

Mindesmærket består af et halvcirkulært anlæg, bagtil afsluttet af ...

Den 7. oktober 1920 blev genforeningsstenen i Fyrendal skov rejst, men der var ingen officiel højtidelighed. Lensgreve F.C.C.C. Holstein til Holsteinborg med familie var til stede.

Indskriften er forfattet af lensgreven.

Genforeningsstenen er 1,1 m bred, 1,9 m høj og 1,2 m lang.

Den 29. august 1920 blev genforeningsstenen i Halkevad Mindelund afsløret af udenrigsminister, folketingsmand, Dr. phil. L. Moltesen under overværelse af store folkeskarer fra egnen.

Inskriptionen er i modificeret form fra Fr. Paludan-Müllers sang "Brat af slaget rammet" 

Mindelunden rummer en række mindesten. Dens historie går tilbage til 1881, hvor det første monument, en mindesten for Frederik den Syvende, blev rejst. Det var smeden og forfatteren Johannes Vedel, Høve, som foranledigede monumentet rejst.

På grunden påhviler der en servitut,  så den for fremtiden skulle være lystsko...

Folketingsmand, lærer Arnth Jensen, Gerlev afslørede genforeningsstenen i Gimlinge ved en fest søndag, den 18. juli 1920. En særlig indbydelse var sendt til omegnens veteraner, i alt 40, der næsten alle gav møde.

Gårdejer Johs. T. Christensen havde forfattet en sang, hvis sidste vers lød:

"Et hjertebånd jer knytter til Moder Danmark fast. I hjertet grænsen skærer, men båndet aldrig brast. Gud skærme jeres veje, er moderbønnens ord, Han give trøst i trængsel og kraft i gerning stor."

Lærer Brøns, Gimlinge, forfattede inskriptionerne.

Genforeningsstenen står i et cirkulært anlæg på  ...

Initiativtagerne til rejsning af mindet i 1946 var bødker Carl Jørgensen, gårdejer Hans Peter Nielsen og lærer Hansen. Der er tale om en dobbeltsten, der minder to begivenheder, som det fremgår af teksten. Stenen stammer fra Poul Jensens jord.

Ved opmaling af stenen omkring 2018 har der nok sneget sig en fejl ind: Årstallet 1915 bør være 1946. 

De to sidste linjer stammer fra "Jeg elsker de grønne lunde".

Genforeningsstenen står i et anlæg, der måler 4,2 x 3,1 m og som afsluttes foran af en brostensbelagt sti. Stenen er 2,6 m lang, 1,4 m høj og 1 m bred. Den støttes bagtil af flere mi...

Genforeningsstenen i Vigersted blev uden festlighed opstillet i efteråret 1921. Sognepræst i Vigersted, G.G. Krog-Meyer lod stenen rejse. I indskriften anvendte han ordet Nordslesvig for at pointere, at Danmark ikke fik alt det tilbage, som landet havde mistet, ligesom valget af de to sidste linjer udtrykte håb om, at en gang vil "det skilte atter bøje sig sammen". 

Stenen står ved præstegården, ud for Vigersted Bygade 33, den gamle møddingplads til præstegården blev ryddet for stenbro og planeret, og der blev anlagt et lille hyggeligt anlæg omkring stenen, som Krog-Meyer selv passede.

S...

Den 7. maj 1922 blev genforeningsstenen i Sneslev afsløret. Ved et efterfølgende festligt samvær i forsamlingshuset blev der talt af fru Martha Ottesen. Det var gårdejer P. Hansen, Sneslev Møllegård, der i sin tid havde foreslået rejsningen af stenen, som var blevet fundet i en udgravet gravhøj på Sneslev Møllegårds mark. Indskriften citerer de to sidste linjer af J.Helms's sang "Jeg elsker de grønne lunde".

Mindet består af hovedstenen som afbildet og to sidesten. Hovedstenen er forsynet med et indhugget bånd med runelignende skrift, der omkranser stenen. Hovedstenen stammer fra Magleholm ved Rosengården.

Godsejeren skulle have udset sig den som gravsten, men den blev alligevel ikke anvendt til det formål.

Wiki.ringstedhistorie.dk har en mindre artikel om stenen på kasernegrunden. Her er også et billede af den højre sidesten

En komite med borgmesteren som formand forestod rejsningen af genforeningsstenen i Ringsted. Der blev nedsat et arbejdsudvalg, hvis formand, stadsdyrlæge Axel Petersen, fandt på Bavnehøjgårds mark nord for Kværkeby den sten - vist en tidligere offersten - som kunne benyttes til mindesmærket.

Den lå delvist skjult i jorden. Da den blev udgravet, viste det sig at være en kæmpe på omkring 25 tons, hvorfor der blev foretaget en sprængning af den, som lykkedes efter et par forsøg, hvorved den anvendelige del af stenen på 12 tons fremkom.

Til transporten af den benyttede del af den sprængte st...

Den 10. juli 1920 indviede beboerne deres genforeningssten ved gadekæret, veteraner fra 1864 deltog i højtideligheden og kaffebordet.

Stenen er fundet på Pilebjergårds marker og skænket af ejeren Fr. Sørensen, som også egenhændigt huggede teksten. Stenen blev rejst på et jordlod ved gadekæret, skænket af Lillevangsgårdens ejer, Chr. Nielsen.

Pladsen var indhegnet og i en del år vedligeholdt beboerne stedet. Sidst i 1960’erne ebbede interessen ud og man besluttede at flytte stenen til hjørnet af Nordrupvej og Haslevvej.

Tilbage ved gadekærets vestre bred står stadig den eg, som lærer C...