En aften om Grundtvig og Grimm
Foredrag ved lektor Jørn Buch, Haderslev, om de store skikkelser fra hhv. Danmark og Tyskland
En aften om Grundtvig og Grimm.
N.F.S. Grundtvig er noget af det mest danske, vi kan forestille os. Brødrene Grimm og deres eventyr er lige så ærketyske. De var også samtidige, og Grundtvig forsøgte faktisk at komme i kontakt med brødrene Grimm, da han mente at kunne se et slægtskab i hans og deres opfattelse af national identitet.
Lektor Jørn Buch fra Haderslev vil fortælle om de store skikkelser, der hver især fik stor betydning for dansk og tysk identitet, der kom til at udvikle sig så vidt forskelligt. I Danmark har det nationale en positiv klang. I Tyskland har de fleste haft det meget vanskeligere med det nationale. Jørn Buch vil i sit foredrag også belyse den forskellige udvikling i Danmark og Tyskland.