Gå til leksikonoversigt

Kong Frederik IX's Klokkespil

Steder
Kong Frederik IX's Klokkespil. Alle klokkerne bærer kongens monogram, de ni største også inskriptioner. Foto fra 2021.

Kong Frederik IX's Klokkespil. Alle klokkerne bærer kongens monogram, de ni største også inskriptioner. Foto fra 2021.

Foto: Hjart, CC BY-SA 4.0

Klokkespil i Løgumkloster, indviet i 1973 i anledning af byens 800-års jubilæum og til minde om Frederik 9. Det består af 49 bronzeklokker ophængt i et 25 m højt tårn. Klokketårnets blev finansieret af store pengegaver fra Løgumkloster, daværende Sønderjyllands Amt, Løgumkloster Refugium m.fl og blev opført i tilknytning til Løgumkloster Kirkemusikskole, hvor det bruges til undervisning. Klokkespillet spiller automatisk seks gange om dagen. 

I 2024 påbegyndtes en renovering af klokkespillet, samtidig vil klokkespillet blive udvidet, så det kommer til at bestå af 73 klokker.