Kong Frederik IX's Klokkespil

Kong Frederik IX's Klokkespil. Alle klokkerne bærer kongens monogram, de ni største også inskriptioner. Foto fra 2021.
Foto: Hjart, CC BY-SA 4.0
Klokkespil i Løgumkloster, indviet i 1973 i anledning af byens 800-års jubilæum og til minde om Frederik 9. Det bestod oprindeligt af 49 bronzeklokker ophængt i et 25 m højt tårn. Klokketårnets blev finansieret af store pengegaver fra Løgumkloster, daværende Sønderjyllands Amt, Løgumkloster Refugium m.fl og blev opført i tilknytning til Løgumkloster Kirkemusikskole, hvor det bruges til undervisning. Klokkespillet spiller automatisk seks gange om dagen.
2024-2025 gennemførtes en renovering af klokkespillet, samtidig blev klokkespillet udvidet, så det nu består af 73 klokker.