Genforeningsstenen i Faxe Ladeplads blev afsløret den 15. juni 1921. Toldforvalter Engelbrecht, Faxe Ladeplads holdt tale og forestod afsløringen.

Genforeningsstenen er en grovkornet granitsten, som i sin tid blev fundet i strandkanten øst for Faxe Ladeplads. I stenen er udhugget en oval hulning, hvor der øverst er indhugget en syvtakket stjerne og derunder inskriptionen.

Genforeningsstenen står i et cirkulært grusbelagt anlæg, omkranset af brosten i tre skifter. Mindestenen er 1,95 m høj, 1,63 m lang og 0,75 m bred, og står i et støbt betonfundament.

Blandt befolkningen i Faxe var der  et stor ønske om at rejse en mindesten for genforeningen. En komité, der blandt andet bestod af købmand Niels Hansen, sagfører Knud Nielsen, bankdirektør H. P. Johannessen og bagermester Carl Fr. Olsen, stod for opsætningen af stenen. Sognets beboere ydede frivillige pengebidrag hertil.



Stenen blev fundet i Svennerup skov, som ejes af Gisselfeld Kloster. På lastbil blev den transporteret til Vinkældertorvet i Faxe, hvor den blev placeret på en ret høj stensætning.

Pastor Riemann stod for valget af stenens inskription.                                   ...

Genforeningsstenen er rejst i 1920.

Genforeningsstenen står i et 240 x 290 m stort anlæg. Selve stenen er 1,44 m høj, 0,90 m lang og 0,70 m bred.

Genforeningsstenen i Jyderup blev afsløret tirsdag, den 28. september 1920 under højtidelige former. Forsvars- og våbenbrødrene mødte med faner, og et musikkorps spillede. Et meget stort antal af byens og omegnens beboere deltog i festen, veteranerne som særlig indbudte.

Tømrermester H.N. Hansen talte, "om sønderjydernes kamp for sprog og nationalitet gennem de trange år og om de sidste års lidelser under verdenskrigen". Og med et "ære være de faldnes minde" lod han dækket fjerne, mens forsamlingen blottede hovederne og sang: "Slumre sødt..!"

Det var en række lokaler foreninger, der tog ...

Genforeningsstenen i Gislinge blev afsløret ved en festlighed den 15. oktober 1920, hvor pastor Friis-Berg, Hagested og lærer A. Thomsen, Holbæk talte. Arkitekt Ivar Bendsen tegnede og komponerede pladsen, opstillingen og inskriptionen, der består af de 2 årstal.

Stenen blev rejst ud for den gamle skole på foranledning af en gruppe, der repræsenterede forskellige politiske og kirkelige retninger i sognet.

Genforeningsstenen står omgivet af et  buskads i et anlægget der er kantet af fliser. Stenen er 1,70 m høj, 1,20 m lang og 0,85 m bred, og støttes bagtil af mindre sten støbt i cement....

Genforeningsstenen er rejst på genforeningsdagen 1920.

Stenen er af granit og stammer fra Klint, og det var en stor opgave at transportere den sandsynligvis flere tons tunge granitsten til Højby. En opgave, som i eftertidens lokale historieskrivning er blegnet lidt i forhold til fortællingen om genforeningsstenen på Esterhøj. Men det ændrer ikke på, at det var en stor festdag i Højby, da stenen blev afsløret i 1920.

Provst N.P. Christiansen talte om den bibelske Josua, Moses følgesvend, der sagde til hele folket: »Se, stenen her skal være vidne imod os; thi den har hørt alle Herrens ord,...

Landets næststørste genforeningssten er rejst på Esterhøj i Asnæs sogn ved Sejerøbugten. Den store sten er en kolos på op imod 25 tons. Den lå før rejsningen på Esterhøj nede ved Høve Strand på en skråning i skovhegnet, der er grænsen mellem Høve og Vedding, få meter fra strandkanten.

Det var de 130 drenge fra Frederiksberg Kommunes Sanatorium i Høve, der trak stenen væk fra stranden: stenen anbragt på en slæde, ført frem over svære ruller på et dobbelt plankeunderlag, og trukket af et skibsspil med dertil hørende taljeværk. B&W (Burmeister & Wain i København donerede udstyr og værktøj....

Genforeningsstenen i Havdrup blev afsløret den 12. december 1920. Gårdejer Anders Poulsen, Havdrup skænkede en plads til stenen i et hjørne af sin have.Indskriften er forfattet af daværende præst i Havdrup, K. Kring, Havdrup.

Genforeningsstenen er omgivet af 3 hundredårige ege og overfor står et egetræ, som blev plantet i 1892 i anledning af folketingsvalget i Køge, da Hørup faldt og Alberti sejrede.

Mindestenen er 1,54 m høj, 1,46 m bred og 1,02 m dyb. Den står i sten- og betonfundering på en 8 x 0,5 m stor jordhøjning i et grønt anlæg. Stenen vejer ca. 4 ton

8. april 1921 blev genforeningsstenen i Vindinge afsløret af gårdejer C.H. Jensen, Vindingegård, medens sognepræst A. Wassmann holdt festtalen, hvori han mindede om stormen på Dybbøl Skanser på denne dag. Indskriften er forfattet af lærer Larsen, Vindinge.

Mindestenen er fundet på gårdejer Niels Olesens mark i Vindinge og skænket af ejeren. 

Genforeningsstenen står i et 2,50 x 2,50 m stort, grusbelagt anlæg, omkranset af ni indtil favnstore sten. Stenen står i midten af disse sten og er støbt i et fundament af beton. Ved anlægget står en jævngammelt avnbøg.

I september 1920 plantede Viby Borger- og Håndværkerforening genforeningstræet ledsaget af genforeningsstenen, der står på den østlige af træet. Asger Eliasen (Grænseforeningen Roskilde Amt) har med tilladelse af den daværende Ramsø kommune renset stenen og opmalet teksten.

Afgrænsningen, hvor stenen indgår i, måler ca. 7 m i diameter. Stenen er grøn-mørkegrå med ”foldlignende” struktur i overfladen. Den måler ca. 70 x 70 cm, og 45 cm i højden over jordoverfladen. Den er sat på en måde så forsiden er skrånende.