Genforeningsstenen i Snoldelev afsløredes ved en national mindefest i Ysleholms have den 11. juli 1930, nemlig 10-årsdagen for genforeningsfesten på Dybbøl den 11. juli 1920, hvor statsminister N. Neergaard havde udtalt de løfterige ord til sydslesvigerne: "I skal ikke blive glemt!", der i Snoldelev er blevet udhugget i granit. Det var derfor naturligt, at genforeningsstenen blev afsløret af fhv. statsminister dr. phil. N. Neergaard.
Sognepræsten, dr. theol. L. Glahn indledte med ordene: "Vi er i en stund som denne ombølget af en usynlig magt. Den er en af livets stærkeste, for den evner at gø...
Om aftenen den 15. juni 1921 samledes der overmåde mange mennesker for at overvære afsløringen af genforeningsstenen på Roskilde Mark, der blev foretaget af gårdejer A. Andreasen.
Overlærer H.P. Hansen, Store Hede Skole holdt afsløringstalen ud fra stenens tekst og omtalte særlig de minder og begivenheder, der er knyttet til de to årstal på stenen. Stenen blev rejst overfor indkørslen til Store Hede Skole, hvis bestyrelse med A .Andreasen som formand stod for opstillingen. Overlærer H.P. Hansen har forfattet indskriften.
Genforeningsstenen er omkranset af 11 sten i en cirkel, der måler 2...
På Højskolens fødselsdag den 17. juli 1920 blev stenen afsløret. Godt 400 mennesker samledes på skolens mødeplads nede i haven, hvor skolens tidligere lærer, højskoleforstander Anders Vedel, Krabbesholm, talte om genforeningen og særlig dvælede ved mindet om danskhedens apostel i Sønderjylland, den danske folkehøjskoles trofaste ven, den gamle sanger, afdøde Morten Eskesen.
Efter en kort tale af højskoleforstander Thomas Bredsdorff skete der det enestående ved en genforeningsfest, at en tysk præst, pastor N. N., tog ordet. Ingen havde vel kunnet tænke sig en tysk mand tale i Danmark ved en ...
Den 31. oktober 1920 afslørede man i Byparken til minde om Genforeningen en smuk genforeningssten, skænket af Jægermester Havsteen. Der blev spillet nationale melodier af regimentsmusikere og civildommer Buch talte, som det hed i Berlingske Tidende den 1. november 1920 "smukt og stemningsfuldt om Sønderjylland". Genforeningsmindesmærket blev til slut i ceremonien overdraget til byens borgmester.
En komite af roskildeborgere - brygmester Christiansen, redaktør Georg Christensen, konditor Julius Nielsen og fotograf Hude havde forinden ansøgt byrådet om tilladelse og økonomisk støtte til opsti...
Juledag 1920 blev genforeningsstenen i Kirkerup by afsløret af medlem af menighedsrådet, gårdejer Peter Christian Sivertsen. Efter gudstjenesten i kirken vandrede menigheden hen til stenen, hvor sognepræst Hans Peter Hansen-Lavind talte.
Indskriften er forfattet af sognepræsten.
Stenen, der menes at være en tidligere tingsten, blev fundet på gårdejer Sivertsens eng.
Ved en fest, som kommunens beboere i 1929 foranstaltede til ære for den 90-årige veteran Jens Vilhelmsen, Jyllinge, fremsatte gårdejer Axel Petersen, Gundsømagle, tanken om at rejse en sten til minde om sognets faldne i Treårskrigen og i 1864. Stenen skulle rejses på Jyllinge klint, egnens skønneste plet, hvorfra der er vid udsigt over Roskilde fjord med de mange holme, stranden med bådehavn, og på den anden side det historiske Eskilsø og Hornsherred i baggrunden. Først i 1880'erne beplantede den daværende sognepræst, A. L. Bruun, klinten.
I en runding ud imod fjorden rejstes stenen, så lun...
Genforeningsdagen 9. juli 1920 blev genforeningsstenen i Hvedstrup afsløret ved en lille højtidelighed. Det var byens oldermanslaug, der stod for opstillingen af og indskriften på stenen.
Genforeningsstenen står i et skjoldformet anlæg, omkranset af buske og beplantning i den ene halvdel. I anlægget står fem større sten på række, hvoraf to er mindesmærker for hhv. genforeningen med Sønderjylland samt 2. Verdenskrig. I anlægget står ligeledes et jævngammelt træ.
Genforeningsstenen står på et fundament af mindre sten og er 0,67 m bred, 1,30 m lang og 1,12 m høj.
Afsløringen af genforeningsstenen i Gundsømagle fandt sted den 9. juli 1920.Stenen er en af bærestenene fra gravkammeret "Gulddyssen", en langdysse med to gravkamre, hvoraf det ene for længst var ødelagt, idet overliggeren var fjernet.
Den flade side, som vendte ind mod gravkammeret er nu forsiden (meddelt af førstelærer J. Nielsen, Gundsømagle).Som indskrift valgte man citat af Carl Plougs "Længe var Nordens herlige stamme".
Oprindeligt stod genforeningsstenen på en udsigtshøj i skolehaven ud til gaden, men senere flyttet til sin nuværende placering.
Genforeningsstenen er 1,32 m høj,...
Søndag, den 10. juli 1921 blev genforeningsstenen i Gundsølille afsløret af smedemester Hans Rasmussen.
Sognepræst H.P. Hansen-Lavind har forfattet indskriften. Sognepræsten holdt afsløringstalen, hvori han understregede, at trofasthed i trængselstid havde været grundnerven i den nationale kamp.
Stenen er hentet fra en langdysse på Føjlegaards mark i Tågerup.
Genforeningsstenen står i et halvmåneformet, stenomsat anlæg. Anlægget måler 2,70 x 6,30 m. Stenen står i et betonfundament og er 1,24 m lang, 0,57 m bred og 1,44 høj.
Søndag, den 23. oktober 1921 blev genforeningsstenen i Ågerup afsløret af gårdejer Anders Nielsen. Medens han fjernede dannebrogsflaget, der dækkede stenen, sang forsamlingen verset: "Mig fryder din ros, din ære."
Sognepræst H. P. Hansen-Lavind holdt herefter en tale ud fra det på stenen indhuggede vers, som han havde forfattet. Stenen, der har to dybe sprængfurer i den ene side, er taget fra "Langdyssen" på Anders Nielsens mark, ca. 0,5 km øst for byen.
Stenen er 2,30 m høj, 1,60 m lang og 1,20 m bred og står støbt i beton. Stenen omkranses af en mindre cirkel af sten, der måler 2,80 x ...