Her er programmet til årets Sendemandsmøde
Oplev grænseoverskridende musik, debat om unikke erklæringer og bliv klogere på det nye kongelige våben, når Grænseforeningen afholder sit årlige Sendemandsmøde den 10.-11. maj i Svendborg.

folkBALTICA er et orkester med musikere fra begge sider fra den dansk-tyske grænse. Til Sendemandsmødet optræder et udvalg af ensemblets medlemmer.
Foto: folkBALTICA
Om en uge går det løs på Sydfyn.
Grænseforeningen inviterer til Sendemandsmøde over to dage på Hotel Svendborg, og det bliver med fokus på en række interessante politiske og foreningsmæssige emner.
Vi begynder med et jubilæum. Grænselandets grundlov, der formelt kaldes for København-Bonn Erklæringerne, fylder 70 år i 2025. Vi har inviteret et par kloge folk med på scenen, herunder vores dygtige studentermedarbejder Freja Giebel, der er ved at afslutte sit speciale om samme emne. Til Sendemandsmødet giver hun en indsigt i, hvordan erklæringerne er blevet fejret gennem årene, og det glæder vi os meget til at høre om.
Seancen indledes med et oprids af mindretalsforsker Jørgen Kühl, der også vil moderere den efterfølgende debat. Jens A. Christiansen, afgående generalsekretær i Sydslesvigsk Forening (SSF), og Harro Hallmann, kommunikationschef for Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN) og leder af det tyske mindretals kontor i København, er de er de øvrige deltagere i debatten.
Efter en god frokost skal vi blive klogere på det nye kongelige våben. Heraldiker Ronny Skov Andersen kommer og fortæller om tankerne bag, heriblandt om de slesvigske løver og deres fortsat centrale placering. Efterfølgende vil Benny Engelbrecht (S), formand for Folketingets Sydslesvigudvalg, og Sybilla Nitsch, nyvalgt forkvinde for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), tale om fællesskabet mellem Danmark og Sydslesvig.
Herefter skal vi blive klogere på hinandens lokalforeninger og dele erfaringer. Mange lokalforeninger sidder med de samme udfordringer, og ved at mødes på tværs kan der forhåbentlig opstå nye løsninger og nye relationer.
Eftermiddagen afsluttes med endnu et jubilæum. Glæd dig til en spændende koncert med musikere fra ensemblet folkBALTICA. Musikerne kommer direkte fra øvelokalet, for i den efterfølgende weekend begynder folkBALTICA Festival, som i år har 20-års jubilæum, og hvor hele ensemblet selvsagt spiller en stor rolle. Festivalen hylder de nordiske og baltiske musikkulturer i grænselandet og foregår på tværs af den dansk-tyske grænse.
Til aften er der festmiddag med prisoverrækkelse af Grænseforeningens Pris, festtaler m.m. Om søndagen begynder vi med morgensang, inden det officielle Sendemandsmøde går i gang. Dagsordenen kan læses her.
Se det fulde program herunder. Det vil også være at finde på pladserne til selve mødet.
Lørdag den 10. maj:
Kl. 10.30 Ankomst - kaffe og kage
Kl. 11.00 Sendemandsmødet åbner.
- Velkomst ved formand Mirco Reimer-Elster og generalsekretær Thomas Rathlev Henriksen
Kl. 11.30 70-året for København-Bonn Erklæringerne.
- Oplæg ved mindretalsforsker Jørgen Kühl.
- Efterfølgende paneldebat:
- Jens A. Christiansen, generalsekretær for Sydslesvigsk Forening (SSF)
- Harro Hallmann, kommunikationschef for Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN) og leder af det tyske mindretals kontor i København
- Freja Giebel, studentermedarbejder i Grænseforeningen og specialestuderende i historie ved Københavns Universitet
Kl. 12.30 Frokost
Kl. 13.15 Fællessang
Kl. 13.30 Det nye kongelige våben, Sydslesvig og fællesskab¨
- Oplæg om Det kongelige våben ved Ronny Skov Andersen, heraldisk kunstner
- Efterfølgende samtale om Sydslesvig og Danmark, i dag og i fremtiden:
- Benny Engelbrecht, formand for Folketingets Sydslesvigudvalg
- Sybilla Nitsch, forkvinde for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW)
Kl. 14.30 Lokalforeninger og erfaringsudveksling
- Introduktion
- Orientering om lokalforeningsarrangementer
Kl. 15.00 Kaffepause og mulighed for indtjekning på værelser
Kl. 16.00 Lokalforeninger og erfaringsudveksling (fortsat)
Kl. 17.00 Koncert med et udvalg af medlemmerne fra ensemblet folkBALTICA
Kl. 18:00 Egen tid
Kl. 19.00 Festmiddag (inkl. prisuddeling, overbringelse af hilsner m.m.)
Søndag den 11. maj
Fra kl. 7.30 Morgenmad
Kl. 9.00 Morgensang
Kl. 9.30 Opfølgning fra lørdag
Kl. 10.00 Grænseforeningens Sendemandsmøde
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 13.00 Sendemandsmødet genoptages
Kl. 15.00 Kaffe og afrejse