Se alle arrangementer

Udflugt til Knivsbjerg og Frøslev-lejren

Frøslevlejren

Luftfoto af Frøslevlejren

Nationalmuseet

Efter indtagelse af et rundstykke og kaffe undervejs ankommer vi kl. 11 til Knivsbjerg. Stedet er ud over at være Sønderjyllands højeste punkt (eller ”bjerg” om man vil) med en formidabel udsigt over Lillebælt, også den tysksindede befolknings officielle mødested og har været det siden 1893. Det er et historisk sted med en yderst dramatisk historie, når vi snakker nationale strømninger, og hvad var dansk og hvad var tysk osv. Således blev der på toppen rejst et tårn med en stor statue af Bismarck. Statuen blev flyttet længere sydpå i 1919 og tårnet blev sprængt af modstandsfolk i august 1945. Her finder vi også en mindelund for faldne tyske soldater i 2. Verdenskrig, som har været meget omstridt og hvor man efterfølgende har måttet slette tyske navne, da man senere fandt ud af, at personerne havde begået krigsforbrydelser.

Formanden for det tyske mindretal Henrich Jürgensen vil vise rundt og fortælle.

På Folkehjem i Aabenraa indtager vi dagens ret. Dette historiske sted bliver ekstra stort, når vi skal sidde i Billedsalen og høre om de forskellige portrætter. 

Derefter går turen videre til Frøslevlejren. Her tager vi på en spændende rundvisning i Gestapos fangelejr og følger fangerens fodspor under åben himmel. Derudover indeholder lejren også flere andre museer, som man kan besigtige på egen hånd, f.eks. om Fårhuslejren, Hjemmeværnet, Beredskabsvæsenet, mfl.

Hvis der er stemning for det, kan vi også krydse grænsen og lave grænsehandel – så husk pas.