Første Verdenskrig eller Den Store Krig står ofte lidt i skyggen af krigen 1939-45. Det skyldes ikke kun, at Anden Verdenskrig ligger tættere på nutiden, men også at vi evigt bliver mindet om den via film, dokumentarprogrammer og computerspil. Dette gælder i endnu højere grad i Danmark, fordi vi jo i det mindste i et eller andet omfang var involveret i Anden Verdenskrig, mens det lykkedes at holde landet ude af krigen fra 1914-18.

At Danmark ikke var involveret i Første Verdenskrig er jo imidlertid, som så mange andre historiske sandheder, en “sandhed med modifikationer”. For ganske vist var staten Danmark neutral i krigen, men 35.000 sønderjyder deltog i krigen på tysk side, af den simple årsag at landsdelen dengang var en del af det tyske rige. Omkring 6.000 faldt i krigen og yderligere 4.000 vendte hjem som invalide. Både derfor, og fordi krigen ledte frem til muligheden for afstemning og genforening med Danmark, spiller Første Verdenskrig stadig en særlig rolle i Sønderjylland.

Netop sønderjyderne og deres historie under Den Store Krig er temaet for en ny spændende særudstilling på Sønderborg Slot, der åbnede den 27. april i år. Her dykker museet ned i nogle af de mange sønderjyske menneskeskæbner fra krigens historie og følger krigens udvikling fra 1914 til 1918 set fra soldaternes og deres familiers perspektiv.

På Sønderborg Slot er man ikke bange for at holde fast i, at et museum primært fortæller historie gennem genstande, og udstillingens syv rum byder på en imponerende samling af interessante genstande af både den forventelige og mere overraskende slags. Der er mange eksempler på våben og militært udstyr, der har tilhørt sønderjyske soldater, men der er også almindelige hverdagsting og de mere kuriøse som f.eks. en kageform til bagning af Zeppelin-formede småkager eller tysk-patriotisk dekoreret håndsæbe fra krigens første år, før sæbe blev en af de mange varer, det ikke længere var muligt at få fat i.

Historiske genstande er særligt gode til at fortælle og illustrere de små historier i den store historie, og dette er også udstillingens særlige styrke. Udstyr, våben, uniformer og personlige genstande er små fragmenter af personlige historier om de sønderjyder som deltog i krigen. Ofte ligger der en lige så interessant historie gemt i, hvorfor netop denne genstand blev bevaret og kom på museum. Som fx de træplatter, der er lavet af en russisk krigsfange på østfronten, som herefter byttede dem for cigaretter med en fangevogter fra Rinkenæs.

De sønderjyder, der deltog i krigen, tjente i mange forskellige dele af den tyske hær og flåde, og det gør også at udstillingen viser et bredt billede af den tyske krigsindsats. De gjorde tjeneste ved både øst- og vestfronten, og de tjente i flåden på både skibe og i ubåde samt i det nye luftvåben. Der er flere overraskelser undervejs, som f.eks. historien om hvordan dansksindede sønderjyder endte med at spille en ikke uvæsentlig rolle i Afrika under krigen. På grund af den overlegne engelske flåde mistede Tyskland allerede tidligt i krigen de fleste af sine kolonier. En undtagelse var dog Tysk Østafrika, som det lykkedes at forsyne via handelsskibe kamufleret som danske og bemandet af dansktalende sønderjyder, hvoraf flere af dem efterfølgende blev befalingsmænd i de tyske kolonistyrker.

Som i mange andre tilfælde i Sønderjyllands historie indeholdt Første Verdenskrig dilemmaer, modsætninger og kompleksitet af den slags, der er særlige for grænseområder og nationale mindretal. Nogle dansksindede sønderjyder ønskede for enhver pris at undgå deltagelse i krigen, mens andre ikke så en modsætning mellem det at føle sig dansk og samtidig gøre sin pligt overfor den stat, man var borger i. Også her er det de overraskende genstande, der ofte fortæller historien bedst. Som f.eks. den lille æske med tyske legetøjssoldater, hvor en person har tegnet et lille dannebrogsflag og skrevet ‘tillykke’. For nogle en naturlig drengegave i en dansksindet familie i Sønderjylland, hvor der næsten sikkert har været dansksindede familiemedlemmer, der tjente i tysk uniform.

Sønderjylland blev som alle andre dele af det tyske rige dybt berørt af Den Store Krig. En femtedel af hele landsdelens befolkning var indkaldt til en eller anden form for krigstjeneste, og særligt krigens sidste år var hårde både ved fronten og derhjemme. De sønderjyske soldater havde dog nogle få fordele fremfor deres kammerater og mod slutningen af krigen steg antallet, der deserterede og flygtede til Danmark. I krigsfangelejrene blev der også ofte indrettet særlige afsnit til de nationale mindretal som f.eks. sønderjyder, hvor forholdene var en smule bedre end for de øvrige tyske krigsfanger. Det ændrede dog ikke ved, at krigen satte sig dybe spor i Sønderjylland og mejslede sig ind i landsdelens historie. Både fordi den ledte til Genforeningen i 1920, men også på grund af de mange døde og de, der vendte hjem med fysiske og psykiske men. Sønderborg Slot giver et ofte overset kapitel af danmarkshistorien form og gør den nærværende, og udstillingen er absolut et besøg værd.