Grænsen er et rum, ikke en linje

Peter Skov-Jakobsen, formand for Grænseforeningen, fremhævede, at vi skal anskue grænsen som et rum og ikke en linje, da han fremlagde bestyrelsens mundtlige beretning på Grænseforeningens Sendemandsmøde den 13.-14. maj.

”Det er vores opgave at se grænsen som andet end en linje. En linje har altid fokus på modsætningsforhold. Men når vi taler om grænsen som rum, taler vi ind i et samarbejde”, sagde han.

Han udtrykte tilfredshed med, at grænsekontrollen fredagen før Sendemandsmødet var blevet ændret, så politiet bruger flere ressourcer på kriminalitetsbekæmpelse og mindre tid på at kontrollere folk, der passerer grænsen.

”Grænsekontrollen har gjort noget ved det mentale billede af grænselandet. Den og vildsvinehegnet minder om symbolpolitik. Der skabes lange køer ved grænsen, og dem, der dagligt krydser grænsen, bliver taget som gidsler”.

Peter Skov-Jakobsen understregede, at Grænseforeningen kommer med en national og kulturel ballast af de sjældne.

”Historien kan ikke man genskabe eller leve op til. Men den kan give indsigter, man kan bringe ind i fremtiden. Vi kender til at bevæge og fra fjendskab til venskab.”

Formanden understregede, at nationalitet også har et voldspotentiale i sig. Det kan springe ud som nationalisme og ende i en konflikt.

”Pludselig er man kun fokuseret på medmennesket som modmenneske”.

Ordene fra formanden satte det strategiarbejde, der har præget Grænseforeningen siden det seneste Sendemandsmøde i maj 2022, i perspektiv.

Det er et strategisk mål for Grænseforeningen at placere mindretallene og grænselandet i hjertet af et åbent Danmark og et åbent Europa og skabe bevidsthed om egen nationale identitet som udgangspunkt for at sætte mangfoldighed på dagsordenen. Grænseforeningen skal oplyse, informere, skabe viden om og forståelse for, hvad danskhed er, herunder hvad det danske mindretal er.

Desuden arbejder Grænseforeningen for at sikre anerkendelse og fremme af mindretallenes rettigheder. At fremme forholdene i hele grænselandet – for mindretal såvel som for flertalsbefolkningerne.

”Det har været en lang strategiproces, som begyndte i august ved et bestyrelsesmøde. Del to i processen har været at finde vejen ad hvilken, strategien skal udmøntes: Vi har et massivt fokus på folkeoplysning i form af udgivelsen af magasinet Grænsen, deltagelse i Folkemødet Bornholm og arbejdet i lokalforeningerne. Vi har også et massivt fokus på at lave undervisningsmateriale. Vi vil udbygge vidensgrundlaget og stille viden til grund for politikere og andre. Og vi er en folkelig organisationen,” sagde Peter Skov-Jakobsen.

Han understregede desuden, at Grænseforeningen vil stå vagt om København-Bonn-erklæringerne. I den forbindelse citerede han forbundsdagsmedlem fra det danske og frisiske mindretals parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), Stefan Seidler, der siger: ”Det er i fredstid, man skal tale sig til rette og få beredt vejen for gode vaner”, og han tilføjede, at ligesom det danske mindretal i Sydslesvig må gøre sig tanker om, hvad det vil sige at være mindretal om fem, 10 og 50 år, ligeledes må Grænseforeningen overveje, hvad det vil sige at være grænseforening om fem, 10 og 50 år. Grænseforeningen skal finde ud af, hvor der er brug for den.

”Vi skal skabe relationer til mindretallet i Sydslesvig, og vi er så langt i historien, at vi også skal skabe relationer til mindretal i Sønderjylland. Så langt er vi kommet i forsoningens historie.”

Peter Skov-Jakobsen har været formand for Grænseforeningen siden den 17. oktober 2020.