Ødum

Søndag, den 15. august 1920 blev genforeningsstenen i Ødum afsløret af sognepræsten, R. Andersen. Desuden talte lærer P. Nygaard, Ødum. På stenen er indhugget det sønderjyske våbenskjold. Ved et møde i Ødum præstegårdshave den 9. juli 1920 blev det bestemt at rejse en mindesten, og at menighedsrådet skulle tage sig af sagen. Stenen blev oprindelig rejst i et hjørne af præstegårdshaven, så den var synlig fra vejen.

I soklen blev der indmuret en flaske indeholdende et dokument med en samtidig beretning af følgende ordlyd: "Efter Verdenskrigen 1914-18, hvor der faldt 6000 danske Sønderjyder, blev Sønderjylland efter 56 Aars Adskillelse 9. Juli 1920 genforenet med Danmark efter en fri Folkeafstemning, hvor 75 pCt. stemte for Danmark. I Taknemmelighed og Glæde herover rejste Beboerne i Ødum denne Mindesten, der tidligere stod som Hjørnesten i et Dige ved Ødumgaard og er skænket af dennes Ejer, Niels Christensen. Udsmykningen og Indskriften er udført efter Tegning af Tømrer Chr. Olesen, Ødum. Jord- og Betonarbejdet har Particulier M. Thuse, Ødum, udført; men Byens Folk har frivilligt medvirket ved Tilkørsel af Jord og Sten saavel som med Pengebidrag. Sognet havde 901 Indbyggere. R. Andersen var Sognepræst og P. Nygaard Lærer i Ødum."

Mindestenen står på en sokkel af natursten i cement. Stenen er 0,8 m lang, 0,45 m bred og 1,15 m høj – inklusive sokkel 1,4 m.