Paragraf 5

Tilsagn om en afstemning i det nordligste Slesvig. Ved freden i Prag i 1866 efter Den Preussisk-østrigske Krig i 1866 overdrog kejseren af Østrig til kongen af Preussen de rettigheder i hertugdømmerne Holsten og Slesvig, som tilkom Østrig ifølge Wienerfreden af 1864. Denne aftale gjorde det muligt for Preussen at indlemme Hertugdømmerne i januar 1867. På fransk initiativ blev der indbygget et lille forbehold i fredsaftalens paragraf 5 om, "at befolkningen i de nordlige distrikter af Slesvig skal afstås til Danmark, når den ved en fri afstemning tilkendegiver ønsket om at blive forenet med Danmark." Tysk-danske forhandlinger om en sådan afstemning endte resultatløse på grund af uenighed om afstemningsområde og mindretalsgarantier.

Paragraf 5 blev ophævet i 1878 efter preussisk-østrigsk overenskomst, hvad der vakte stor bitterhed i Nordslesvig. Selv om Paragraf 5 mistede sin betydning som politisk program for de dansksindede nordslesvigere, vedblev den at spille en rolle som et udtryk for befolkningens ret til selv at afgøre det statlige tilhørsforhold. For at fastholde den i erindringen fik både huse og kroer navnet "Paragraf 5".

De folkeafstemninger, der blev gennemført i 1920, skyldtes ikke paragraf 5, men den amerikanske præsident Wilsons fredspolitiske program.

Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Troels Fink: Da Sønderjylland blev delt 1918-1920, bd. 1. 1979.

Henrik Becker-Christensen i : Søn Hist efter 1815. 2009.

Grænseforeningens Kildesamling:

I kildesamlingen er Paragraf 5 gengivet.