Gå til listen over genforeningssten

Den 15. juli 1920 blev genforeningsstenen i Toksværd afsløret. Pladsen, hvorpå stenen står, var oprindelig en del af præstegårdshaven. Den 8 tons tunge sten blev fundet på Flintebjerg i den højtbeliggende sydøstlige del af sognet, ikke langt fra en gravhøj.

Genforeningsstenen er 2,10 høj, 1,50 m. bred og 0,70 m. dyb. Stenen er en grå granitsten. Stenen er på et tidspunkt flyttet ca. 75 m mod nord til dens nuværende placering.

Gå til listen over genforeningssten

Genforeningsstenen i Spjellerup blev afsløret den 9. oktober 1920 af lærer K. Ravnmark. Skolebørnene, klædt i rødt og hvidt, indledte festlighederne med at synge Henrik Pontoppidans " Det lyder som et eventyr".

Stenen blev fundet i strandkanten ved Smålandshavet. Indskriftens to nederste linjer er fra Johan Ottesens sang "Det haver så nyligen regnet".

Genforeningsstenen er 1,55 m. høj, 1,05 m. bred og 0,73 m. dyb.

Gå til listen over genforeningssten

Søndag, den 17. oktober 1920 blev genforeningsstenen i Snesere afsløret af tidligere folketingsmand, gårdejer Rasmus Nielsen, Brøderup efter der var afholdt gudstjeneste i kirken.
Det var Marie Karlshøj, Snesere, der tog initiativ til rejsning af stenen på den høje, stejle skråning op imod kirkegårdens sydøstlige hjørne.

Gå til listen over genforeningssten

10-års-genforeningsdagen, den 9. juli 1930 blev genforeningsstenen i Saltø skov afsløret i overværelse af skoledistriktets beboere.Indskriften blev bestemt af lærer M. Sørensen, Bistrup skole.
Stenen blev fundet i et stengærde i Stenbæksholm tilhørende husmand Jens Hansen, der skænkede stenen til skoledistriktets beboere.

Gå til listen over genforeningssten

I sommeren 1919 blev der af Rislev bys beboere med tilskud fra kommunen anlagt et ret storstilet anlæg ved og omkring byens gadekær, og på forslag af lærer Hansen blev der i anlæggets nordvestlige hjørne rejst en genforeningssten.

Til afsløringen af genforeningsstenen i Rislev den 16. juli 1920 var sognets dalevende veteraner, Christian Olesen, Rislev og Adolf Jørgensen, Stenskoven indbudt som hædersgæster.

Lærer Hansen har forfattet indskriften. På dagen blev ligeledes fejret Dannebrogs 700 års fødselsdag.

Mindestenen er 1,36 m. høj, 1,16 m. bred og 0,32 m. dyb.

 

Gå til listen over genforeningssten

Genforeningsstenen i Rejnstrup blev afsløret nytårsaftensdag, 31. december 1920 ved en lille højtidelighed, hvor byens lærer holdt en kort tale, og forsamlingen sang Fr. Paludan-Müllers sang: "Brat af slaget rammet", hvorfra linjerne, der er indhugget, er hentet.

Stenen havde tjent som trappesten hos gårdejer Jens Jensens gamle gård i Rejnstrup.

Mindestenen er 1,63 m. høj, 1,16 m. bred og 0,40 m. dyb. 1920 Stenen er en grå-rød granitsten, som står på en betonfod.

Gå til listen over genforeningssten

Den officielle afsløring af genforeningsstenen i Næstved skete søndag, den 16. juni 1935.

Oprindeligt var det et langt større genforeningsanlæg, som var rejst på Munkebakken. Billeder fra den tid fortæller om et forhøjet anlæg med to trapper, der førte op til en stensat talerstol, der var flankeret af to tilhugne sten med tekst: ANNO henholdsvis 1935.

Festtalen blev holdt af sønderjydernes trofaste ven gennem mange år, pastor M. Ring, Næstved. ormanden for Sønderjysk Forening, sygehusinspektør H.C.T. Møller sluttede med en tak til de indbudte gæster fra Flensborg med ordene: "Tak, fordi ...

Gå til listen over genforeningssten

Genforeningsstenen i Nyrup blev afsløret den 27. december 1920 ved en fest. Stenen blev fundet i en af de nærliggende skove og overladt til beboerne af skovens ejer, Frederik lensgreve Holstein-Holsteinborg.

Genforeningsstenen er 1,38 m. høj, 1,00 m. bred og 0,65 m. dyb. Stenen er en rød-brun og grå granitsten, som står på en støtte af beton. 

 

Gå til listen over genforeningssten

Genforeningsstenen i Næstelsø blev afsløret den 9. juli 1920 af sognets daværende præst. Stenen er hentet fra Stensholmsgård i Brandelev, og det menes at være en gammel ledsten fra et for længst sløjfet stendige.

Genforeningsstenen er 1,32 m. høj, 0,79 m. bred og 0,90 m. dyb. Stenen er en grå-rød granitsten med sorte nister - to af siderne af røde. Tæt rundt om stenen står 8 marksten. 

 

Gå til listen over genforeningssten

Genforeningsstenen i Kyse blev afsløret søndag, den 2. oktober 1920 af sognepræst Oldenborg-Poulsen i overværelse af samtlige byens beboere.  Stenene er skænket af forpagter Hans Petersen, Kyse, i hvis markskel de lå.

Det er formentlig på det gamle bystævnejord, at stenen er rejst.

Stenen er 1,56 m. høj, 1,64 m. bred og 0,82 m. dyb. Stenen består af to sammenmurede granitsten, som står på et fundament af kampesten. Den øverste sten er af grå-rød granit, den nederste af rød granit.

Genforeningsstenen er restaureret januar 2020.

Glumsø Folkeblad 20. januar 2020 har en artikel om rest...

Tilmelding til Næstved