Mindestenen i Ålkær blev afsløret af lærer Steffen Steffensen, Ålkær Skole, den 10. juli 1946. Det er en såkaldt dobbeltsten, idet den både er rejst til minde om genforeningen og befrielsen.

Det er også Steffen Steffensen, der har forfattet teksten.

Genforeningsmonument består af en lysgrå granitsten på lille muret sokkel og opsat på en lille naturlig forhøjning som omkranses af mindre chaussesten i flere skifter. Hele anlægget måler 1,50 x 2,20 x0,23 m og sten og sokkel måler tilsammen 1,30 x 1,24 x 0,53 m. 

Genforeningsdagen i 1928 blev stenen afsløret af sognets tre ældste mænd i overværelse af kong Christian X  og dronning Alexandrine.

Sognefoged M. Simonsen, Flovt (1877-1970) indledte festen efter at have udbragt et leve for Kongen og Dronningen, hvorefter sognepræsten F.J. Smith holdt den egentlige afsløringstale.

Teksten på stenen er fra Bjørnstjerne Bjørnssons "Ja, vi elsker dette landet".

Genforeningsstenen er 1,81 m lang, 0,92 m bred og 1,70 m høj.

Stenen blev rejst 16 år efter genforeningen, den 10. juli 1936, hvor Vonsbæk Forsamlingshus blev sat i stand. Men i 1973 måtte stenen flyttes ned til Vonsbæk Kirke, fordi forsamlingshuset blev solgt.

I 2001 besluttede menighedsrådet at flytte stenen tættere på kirken og fjernede stenens sokkel. Det udløste så mange protester, at stenen efter fællesmøde i sognet blev sat tilbage på sin sokkel, og dokumenter fra 1936 og beskrivelse af stenens historie siden da blev gemt i en forseglet flaske under soklen.

Ved første opstilling blev der plantet et Christian den X´s egetræ ved mindesmærket, ...

Den 15. juni 1922 blev genforeningsstenen i Vedsted afsløret, hvorunder lektor Diemer, Haderslev og sognepræst N.P. Nielsen, Vedsted talte. Kunstmaler Niels Skovgaard har tegnet indskriften, der blev indhugget af stenhugger Hein, Haderslev.

Den 5 tons tunge sten stammer fra Præstegårdens mark nord for kirkegården.

Genforeningsstenen er en lysgrå utilhugget granitsten med let sleben forside. Stenen er 1,62 x 1, 43 x 87 m stor og opstillet i lille 6 x 4 meter stort stenbrolagt anlæg omgivet af lav hæk.

Den 13. juli 1924 blev genforeningsstenen i Tiset afsløret af daværende sognepræst i Gram, Johan Zerlang. Det er også pastor Zerlang, der - under Christian den Tiendes navnetræk - har forfattet indskriften, hvis to sidste linjer er fra en islandsk folkesang. Genforeningsstenen er flankeret af to andre mindesten.

Genforeningsstenen står i et 7 x 3,5 m halvrundt bed, hvor der også står 2 andre mindesten. Ved anlægget står en flagstang. Selve genforeningsstenen er 1,30 m høj, 1,01 m lang og 0,27 m bred.

Genforeningsstenen i Strandelhjørn er rejst i 1920.

Det egenartede navn på byen går tilbage til 15-hundrede-tallet, hvor byen er benævnt som "Strandelhorn" (1500) eller "Strandelhornn" (jordebog fra 1535). Det fortolkes således: "stran" betyder "snæver" - "del" betyder "dal" - "hjørn" betyder "horn". "Strandelhjørn" sigter altså til den nærliggende Nipsådal, nemlig "fremspringet ved den snævre dal". Denne fortolkning stemmer med det lokale terræn.

Stenen er rejst med den samme begejstring over Genforeningen som de mange, mange mere prangende sten rundt om i landet.

Genforeningsstenen ...