Søndag, den 11. juli 1920 blev genforeningsstenen i Mørke afsløret ved en stor festlighed, som blev indledt af skolebørnene, der med musik i spidsen gik i festoptog fra skolen til festpladsen i anlægget, hvor der var samlet over 1000 menneske.

Det udvalg, som havde stået for mindets rejsning, bestemte indskriften. Den 15. juni 1920 under genforeningsfesten i byen blev det besluttet af rejse stenen, der blev hentet fra en af sognets mange ødelagte gravhøje, nemlig en kæmpehøj i Ommelstrup Mose.

Genforeningsstenen stod oprindeligt i et mindre anlæg ved Mørke Station. Det er uvist, hvornår ...

Afsløringen af genforeningsstenen i Marie Magdalene skete genforeningsdagen i 1920. Boelsman og kirkeværge Chr. M. Rygaard havde taget initiativ til mindet, ligesom han også havde forestået arbejdet med at rejse mindet. Indskriften er hugget af stenhugger J. P. Jacobsen, Mørke.

Oprindeligt stod stenen foran kirkegårdslågen inde i byen, men er senere flyttet ud til landevejen.

Genforeningsstenen er af lyserød granit, som er  stillet ovenpå to meget store liggende sten. Imellem sokkelstenene og mindestenen er mindre sten kilet ind. Genforeningsstenen måler 1,2 m. i bredden, 0,7 m. i tykkel...

Snedkermester Frants Nielsen var initiativtager til at anvende en gammel bindesten som genforeningsminde. Han og hans nabo, lærer N. Christensen indhuggede den 9. juli 1920 med primitivt værktøj årstallene. Under årstallene blev der indhugget  klokke, som skal minde os om, at kirkeklokker overalt i landet ringede genforeningen ind.

Efter indhugningen samledes beboerne i byen om eftermiddagen til en lille afsløringsfest. Her talte N. Christensen om de begivenheder, der havde ført til 1864 og 1920, altså både tabet og genforeningen.

Om stenen fortæller Mette W. Nielsen i Genforeningsminder...

15. september 1920 blev genforeningsstenen i Lemmer afsløret ved en fest. Initiativtager til rejsning af mindet var gårdejer L. Nielsen, Østerlide. Denne foreslog, at interessentskabet Lemmer Forsamlingshus skulle forestå rejsning af en genforeningssten. På den besluttende generalforsamling tilbød gårdejerne Marius Nielsen og Martin Jørgensen stenen, som lå som skelsten mellem deres ejendomme.

Stenen er restaureret efter 2015 og inskriptionen har i den proces skiftet farve fra sort til den oprindelige røde farve.  Genforeningsstenen står i en cirkulært, grusbelagt anlæg, 1,3 m. i diameter. ...

I marts måned 1920 vedtoges det på generalforsamlingen i Venstres vælgerforening i Koed sogn at rejse et mindesmærke for genforeningen, og der nedsattes et tremandsudvalg til at forestå gennemførelsen.

Senere ønskede beboerne i landsbyen Attrup nord for Koed selv at rejse et mindesmærke - hvad der aldrig blev til noget - så stenen i Koed blev derfor rejst alene af denne by og omegns beboere. Genforeningsstenen i Koed blev afsløret genforeningsdagen, den 9. juli 1920 efter en festgudstjeneste. Sønderjyden, teologen Chr. Jørgensen, Ryomgård foretog afsløringen. Indskriften er hugget af stenhu...

Fredag, den 9. juli 1920 afsløredes genforeningsstenen i Kolind i overværelse af over 500 mennesker, deriblandt sognets veteraner, der var festens æresgæster.

Samtidigt gik et gammelt dannebrogsflag, der i sin tid havde vajet i Sønderjylland og ikke havde været hejst siden 1864, til tops på en ved mindestenen rejst flagstang. Flaget tilhørte sønderjyden, læge O.F. Kralund, Kolind. O.F. Kralund har også forfattet indskriften.

Stenen stammer fra en ødelagt kæmpehøj på gårdejer Thorvald Udengaards gård, Sønderskov ved Nimtofte, hvorfra også genforeningsstenen i Nimtofte stammer.

Genforen...

Genforeningsdagen den 9. juli 1920 afsløredes genforeningsstenen i Hvilsager af lærer J.R. Eeg, Termestrup. Lærer G. Jacob Mikkelsen, Hvilsager, talte for festens æresgæster, de gamle veteraner. Provst J. Lauesen, Årslev, forfattede indskriften.

Stenen blev afsløret på genforeningsdagen den 9. juli 1920. Gårdejer A. P. Krag gav stenen, billedhugger I. Jacobsen fra Mørke indhuggede teksten, som var forfattet af provst J. Lauesen i Årslev, og arbejdet med at optage, fragte og opstille stenen blev udført af byens mænd.

Stenen var oprindeligt opstillet ved præstegården i et trekantet område ...

Søndag, den 11. juli 1920 var der afsløringsfest, som havde samlet op mod 1000 mennesker. Den stedlige sangforening sang, og lærer Eskild Nørgaard fortalte stenens historie og indviede den som genforeningssten for Hornslet efter i en kort tale at have hyldet festens hædersgæster, sognets gamle veteraner, der nu oplevede det, som de havde kæmpet for i 1864.

I 2013 blev stenen flyttet fra krydset Brogårdvej/Løgtenvej hen foran kirken, hvor den blev indviet til sin nye plads den 25. februar 2013. På bagsiden af stenen står der stenens gamle navn. Stenen havde ligget i skellet mellem Hornslet o...

Genforeningsstenen ved Fuglsøcentret blev afsløret den 9. juli 1920, hvor kaptajn I.R.P.E.V. Rosen talte ud fra Chr. Richards sang "Venner ser på Danmarks kort".

Teksterne er forfattet af oberstløjnant A.P.V. Andersen og intendant J.P. Larsen, begge Århus. Mindestenen er opgravet på gården "Karpenhøj"s mark i foråret 1920 og blev på foranledning af gårdens ejer, Martin Jørgensen og 3. Artilleriafdeing udset til mindesten for Sønderjyllands hjemkomt, hvorefter den af Kaptajn Rosen med bistand af artilleriets soldater blev slæbt til opstillingstedet. 

Ved siden af genforeningsstenen står e...

St. Bededag, den 27. april 1934 blev genforeningsstenen ved Fuglslev afsløret .

Her var en større forsamling samlet til festligheden. der sluttede med at alle sang Kongernes Konge - den gamle krigssang fra 1848 af Adolph Recke

Den indhuggede tekst er den samme som ved Lyngby-stenen (Norddjurs kommune), bortset fra 3. linje.

De sidste linjer er hentet fra "Brat af slaget" rammet.

Det var gårdejer Peter Andreasen, Pilebækgård, der rejste genforeningsmindet. Stenen er en syldsten fra et gammelt stuehus, tidligere ejet af P. Andreasen. 

Stenen står i et trekantet anlæg, hvor al...