Teksten er tilføjet på en markeringssten på en fredet gravhøj - heraf teksten FM (Fredet Minde). Teksten kan være vanskelig at læse.

Teksten betyder oversat: "GUD ALENE ÆREN".

Genforeningsstenen er 0,36 m lang, 0,25 m bred og 0,55 m høj.

Genforeningsstenen i Skjød by er rejst 15. juni 1931.

Genforeningsstenen er nævnt i en notits i Silkeborg Avis, Midt-Jyllands Folketidende, 16. juni 1931, s. 6. Her står der bl.a. at den blev indviet dagen før notitsen er fra, med overværelse af 75 mennesker,  og at Pastor Bay, Lyngaa, holdt tale i den anledning.

Stenens plads er skænket af grundejer N.P. Pedersen og selve stenen skænket af smedemester Hvass.

Genforeningsstenen står i et mindre anlæg, der måler 6 x 3 m. Mindestenen står på en sokkel af natursten støbt i cement. Den er 1 m lang, 0,5 m bred og 1,4 m høj inklusive sokkel...

Den 20. november 1921 afsløredes genforeningsstenen i Over Hadsten. Øverst er det sønderjyske våbenskjold, omslynget af egeløv, og derunder står teksten. Det er førstelærer A. Chr. Juncher, der har tegnet og forfattet indskriften. I sokkelen er nedlagt et dokument, som bl.a. beretter, at det var beboerne i Hadsten sogn, der rejste stenen.

Genforeningsstenen står i skyggen af en stor blodbøg i et anlæg, der måler 5 x 4 m. Mindestenen er af grå granit. Den er 1 m. bred, 0,7 m. tyk og 1,45 m. høj.

Den 19. november 1920 blev genforeningsstenen i Laurbjerg afsløret af sognepræst Gram-Nyegaard, der også havde forfattet indskriften. På afstemningsdagen i første zone, 10 februar 1920 samledes beboerne i Laurbjerg til en fest, hvor man vedtog at fejre den forventede genforening med en egentlig genforeningsfest og om muligt tillige at indvie en mindesten.

Genforeningsfesten blev afholdt den 25. juni 1920. Pastor Gram-Nyegaard havde skrevet et festspil, der blev opført af lokale kræfter. Skuespillet udkom senere under titlen "Sæd og Høst eller hjem til Danmark: en dramatisk minderune" jfr. 1...

Ved afsløringen den 19. oktober 1920 talte valgmenighedspræst Peter Kæstel, Kjellerup. Lærer Rasmus Andreas Harving, Hvorslev stod for indskriften.

Stenen på 4 tons blev fundet på gårdejer Jakob Jensens mark i Vidstrup. Genforeningsstenen er af rød granit. Den måler 1,25 m. i bredden, 0,85 m. i tykkelsen og 1,9 m. i højden.

Stenen er udsmykket med en streg nederst. 

Den 18. april 1923 afsløredes genforeningsstenen i Hinnerup. På stenen er der mellem indskriftens øverste linje og de efterfølgende linjer indhugget to mødende hænder, som symboliserer Danmarks velkomst til Sønderjylland.

Anlægget er der ligeledes opstillet H.V. Bissens bronzebuste  fra 1869 af grundlovens giver, Frederik den 7. Derudover er der også i anlægget  mindesten for formænd i de første 100 år i Hinnerup og Omegns Vaabenbrødreforening (1867). Denne forening er den ældste af sin art i landet.

Genforeningsstenen er af lyserød granit og er 1,45 m. bred, 0,6 m. tyk og 1,3 m. høj. De...

Genforeningsstenen i Hammel blev afsløret på tiårsdagen for genforeningen den 15. juni 1930 ved en fest, hvor valgmenighedspræst A. Højmark holdt afsløringstalen, hvor han mindedes sønderjydernes trængsler under tysk herredømme, navnlig de svære år under Første Verdenskrig.

Maler Frederiksen, Hammel har leveret tegningen til stenens udsmykning og inskriptionen, der er forfattet af konsulent Jelsbak, Hammel. 

Stenen står i et trapezformet anlæg, som måler 3 x 8 x 14 x 14 m. På anlægget står foruden genforeningsstenen en sidesten til genforeningsstenen. Sidestenen er 0,35 m lang, 0,24 m br...

Den 15. juni 1922 blev genforeningsstenen i Haldum afsløret af mejeriejer A.L. Andersen, Hinnerup, der sluttede sin tale med ordene: "Vi mindes i dag sønderjydernes strengeste tid, de fire frygtelige krigsår…" Under kongekrone og Chr. den 9.'s og Chr. den 10.'s monogram står årstallene.

Nedenunder står et tillempet citat af Jeg elsker de grønne lunde af Johs. Helms.

Stenen blev fundet på en mark i nærheden af Sandby skov. Det var husmand Joh. Katberg, der i efteråret 1921 stillede forslag om at rejse mindet - og derefter blev valgt som formand for det femmandsudvalg, der skulle stå for g...

Et par år efter rejsningen af en genforeningssten i Ødum den 15. august 1920, besluttede borgere i Hadbjerg, at man også der ville rejse en mindesten for genforeningen.

Det var gårdejer Søren Kock Winther (1898-1987), hans medhjælper Frederik og tømrermester Georg Pedersen, der hentede stenen på en mark i Nielstrup/Voldum området. Søren Kock Winther bevarede til det sidste sin store interesse for genforeningen og stenen i Hadbjerg.

Stenen blev opstillet i den tidligere, nu opfyldte branddam. Genforeningsstenen er 1,15 m lang, 0,4 m bred og 1,45 m høj. 

Øverst er genforeningsstenen i H...

Genforeningsstenen i Grundfør blev afsløret den 9. juli 1920 af pastor J. M. Jørgensen. Der er tale om en såkaldt "jernsten", en sten som en stenslager forgæves har forsøgt at slå til skærver. Fra stenslagerens forgæves forsøg stammer den skrå linje.

Denne linje blev af initiativtagerne til stenens rejsning taget som symbol på det mislykkede forsøg på at skille Sønderjylland fra Kongeriget. Derfor placerede man Danmark og Sønderjylland på hver side af linjen, medens årstallet står tværs over "grænsen" som symbol på foreningen.

Mindestenen er af rød granit og står på en sokkel af nat...