Økonomichef søges hos Grænseforeningen
Vores nuværende økonomichef går på pension – er du klar til at tage over?

Grænseforeningen har kontor i Peder Skrams Gade i København.
Foto: Grænseforeningen
JOBOPSLAG: Grænseforeningen søger en dygtig og engageret økonomichef med tiltrædelse 1. oktober 2025. Stillingen er en nøglefunktion i en velfungerende og værdibåret organisation, der arbejder for at fremme dansk sprog og kultur i Sydslesvig, samt at øge kendskabet til og forståelsen for grænselandets forhold.
Du bliver en del af et lille, dedikeret sekretariat med 10 medarbejdere i hjertet af København og vil arbejde tæt sammen med både ledelse, kolleger og eksterne samarbejdspartnere.
Dine primære opgaver vil være:
- Budgetplanlægning og forecast
- Økonomi- og likviditetsstyring
- Periodisk rapportering til ledelse og bestyrelse
- Kontakt med revisor, myndigheder og fonde
- Ansøgninger og indberetninger vedr. tilskud
- Udarbejdelse af årsregnskab
- Bogføring, afstemninger og lønadministration
- Administration af 25 fonde, herunder bogføring og udarbejdelse af regnskab og selvangivelse
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring inden for regnskab, skat og økonomistyring
- Arbejder effektivt og sikkert i Excel og har flair for it-systemer
- Trives med ansvar, er struktureret og detaljeorienteret
- Er selvkørende, men også holdspiller, der bidrager til et godt arbejdsfællesskab
- Bevarer overblikket, også når der er mange deadlines
Vi tilbyder:
- En stilling med stort ansvar og indflydelse
- En historisk og driftssikker forening med et klart formål
- En professionel og engageret arbejdsplads med et godt kollegialt fællesskab
- Højt til loftet og plads til både fordybelse og dialog
- Løn og vilkår forhandles ud fra dine kvalifikationer og kompetencer
Ansøgningsfrist er d. 17. august 2025, og der vil blive holdt samtaler d. 21. august og d. 25. august 2025. Tiltrædelse pr. 1. oktober 2025 med en måneds overlap med nuværende økonomichef.
Ansøgning vedlagt CV sendes til job@graenseforeningen.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt blot nuværende økonomichef Lars Dysgård (tlf. 9155 1006 /mail: ld@graenseforeningen.dk) eller generalsekretær Thomas Rathlev Henriksen (tlf. 2611 6267 /mail: th@graenseforeningen.dk).
Grænseforeningen er en folkeoplysende forening, der blev stiftet i 1920, da grænsen mellem Danmark og Tyskland blev fastlagt efter folkeafstemning. Foreningen samler mere end 40 aktive lokalforeninger over hele landet.
Flere nyheder: