Ved en sammenkomst i Sønder-Nissum forsamlingshus i foråret 1920 blev det vedtaget, at beboerne i sognet skulle rejse et genforenings-mindesmærke.

Der blev nedsat et udvalg, der bestemte, at mindestenen skulle rejses på sognets eneste bakke øst for kirkebyen. Stenen blev fundet i en mergelgrav i Torup ved Nissum Fjord og transporteret til bakketoppen. Den er dog senere flyttet til den nuværende placering.

Genforeningsstenen Nissum blev afsløret i november 1920 af redaktør Niels Hansen, dagbladet "Hejmdal", Aabenraa.

Det sønderjyske våbenskjold blev af Kr. Ladegaard, Staby indhugget øv...

Genforeningsstenen er den nederste del af en gammel overligger-gravsten fra 1600. Det kan ses af datoen "Den 31. Maj 1600". Gravstenen genanvendte den daværende ejer af Moesagergård, C. Kr. Nielsen som genforeningssten. Den blev rejst i 1919 og fik oprindeligt årstallet 1919 indmejslet, men det blev senere rettet til 1920.

Mellem årstallene 1864 og 1920 er indhugget det sønderjyske våbenskjold. Nederst er indhugget verslinjen af Grundtvig, "Fædreneland". Da Sønderjylland atter kunne genforenes med Danmark, fik C.Kr. Nielsen den tanke, at den gamle gravsten med sine sprænghuller og sin skråt...

Genforeningsstenen i Sir Lyngbjerg Mindepark blev afsløret  den 27. juli 1930.

Stenen, som var en natursten hentet fra Asp, vejede ca. 5.000 kg. Den blev kørt på en blokvogn "forspændt med 6 af Omegnens stærkeste Heste", som man kunne læse i Holstebro Dagblad.

Alt gik godt indtil man kom til Sir Lyngbjergs stejle og sandede bakker, hvor hestene måtte opgive at trække stenen op til bakketoppen.

Det lod man sig ikke slå ud af, så i stedet for  samlede man en skare på ca. 150 ”unge og gamle fra Sir Sogn", som var parate til at tage fat i de tykke tove.

Det var dog ikke alle, der troed...

Ved afsløringen af genforeningsstenen i Borbjerg i september måned 1920 talte fhv. udenrigsminister, dr. phil. L. Moltesen og pastor Meldgaard, Borbjerg.

De to første linjer i teksten på genforeningsstenen er forfattet af gårdejer Stephen V. Christensen og tegnet af Kirsten Friis.

Det var pastor Meldgaard og gårdejer Stephen V. Christensen, der tog initiativ til rejsning af stenen, som lå på Nikar Mark i Borgbjerg og blev skænket af ejeren, Søren Storgaard.

Vejlager skriver: "(...) foreslog (...) at rejse en Mindesten for Genforeningen paa den velegnede og smukke Kirkeplads, kaldet "K...

Gårdejer Anders Kjær, Blaakjærgaard i Vind, indsamlede i foråret 1921 nogle penge hos sognets beboere, hvorefter sønnen, Berg Kjær, byggede en stenhøj på Vind forsamlingshus' grund nogle meter fra kirken. Pladsen er et af Vind sogns højeste punkter. Stenen blev for mange år siden fundet på Anders Kjærs mark.

Genforeningsstenen er senere flyttet til sin nuværende plads ved LandsbyCenter Vind. Redaktør Mortensen, Holstebro. afslørede stenen april 1921. 

Stenen står i et lille anlæg, der måler 3 m x 1,4 m. Stenen er 0,25 m bred, 0,58 m lang og 0,77 m høj

Afsløringen af genforeningsmindet i Vildbjerg skete den 10. juli 1920 og blev en stor højtidsfest for hele sognet med takkegudstjeneste, procession med flag og musik og deltagelse af sognets 8 veteraner, herunder en veteran fra treårskrigen 1848-50. Veteranen fra treårskrigen var Anders Birkmose (1827-1923).

Genforeningsstenen står på toppen af en græsklædt høj, 12 x 14 m og 1,5 m høj. Det er udformet som en dysse bestående af tre bæresten og en dæksten. Dyssen er 1,45 m lang, 1 m bred og 1,3 m høj. 

Genforeningsstenen i Stakroge blev afsløret nytårsdag 1921 af pastor J.L.M. Maulund, Hoven. Stationsforstander Møller, Stakroge er ophavsmand til teksten på stenen. Stenen blev fundet på en mark i byens nærhed.

Den blev oprindelig rejst i byens midte ved det nuværende "Aktivitetshus", hvor de tidligere to amtsgrænser og tre herredsgrænser stødte sammen, idet Stakroge var grænseby for disse administrative områder. Genforeningsstenen er i slutningen 2010erne flyttet til sin nuværende plads ved Stadion.

Mindestenen er af lyserød granit på en sokkel af natursten støbt i beton. Stenen måler 1...

Genforeningsstenen var i sin tid udført af Niels Chr. Larsen, f. 18.10.1877, d. 22.03.1966. Stenen var blev udhugget og opstillet på Larsens ejendom ved Hedegårdsvej. Det var hans hustru, Juliane, der havde forfattet teksten, der har hentet de sidste linjer fra Henrik Pontoppidans genforeningssang.

Da Larsen kom på De gamles Hjem i marts 1963, ønskede han at få stenen med, hvor den så efterhånden gik i glemmebogen og groede til, indtil alderdomshjemmets havemand skulle ordne beplantningen. Under arbejdet dukkede genforeningsstenen op og blev afsløret på ny den 4. maj 1985.

Senere er den ...

Stenen er lavet  af Axel Steensberg som  var født  i lille Stenbjerg Han var 14 år i 1920 og ønskede at markere begivenheden

Han kom senere på højskole og derfra videre på universitetet - og blev professor og inspektør på Nationalmuseet. 

Axel Steensberg var fætter i morforældrenes led

Kilde: Poul Kristian Steensberg  Jensen

 

Genforeningsstenen i Herning blev afsløret den 15. juni 1930 af redaktør Chr. F. Larsen, der også havde været formand for den komite af herningborgere, som havde stået for rejsning af stenen.

Skolebestyrer P.K. Pedersen, der var første taler, sluttede bl.a. med ordene: "...Her i Hedens hovedstad tænker vi på ordene: Hvad udad tabtes, kan indad vindes; dem vil vi omforme til: Hvad udad vandtes, kan indad tabes, nemlig hvis vi ikke forstår at løse den opgave, som er lagt hen til os. Det kommer an på den moralske kraft i vort folk."

Derefter talte højskoleforstander Frede Terkelsen, Danebod...