Ved afsløringen af genforeningsstenen den sidste søndag i juni 1920 talte den tidligere udenrigsminister L. Moltesen. Stenen er udsmykket med det sønderjyske våbenskjold.

Mindesmærket, der blev rejst i byens anlæg, blev skænket af købmand Jens Jensen og hustru, Haderup. Bag genforeningsstenen står et egetræ plantet samme år.

Genforeningsstenen står i et ovalt bed omkranset af 20 små sten og seks store. Anlægget måler 2,5 x 2 m. Stenen står på en sokkel af natursten støbt i cement, og er 0,35 m bred, 0,7 m lang og 1 m høj uden sokkel, 1,35 m med.

Den 12. september 1923 blev genforeningsstenen ved Fasterholt afsløret af daværende folketingsmand, lærer Vesterager, Remmehuse ved Herning. Mindet blev rejst på Bjerregårdens jord. Den daværende ejer af gården, Kristen Jensen Bjerre, og et udvalg fra sognet, stod for rejsning af stenen samt inskription.

Kristen Bjerres interesse for den sønderjyske sag hænger sammen med, at hans farbror, Peder Bjerre deltog i krigen i 1864 og blev såret og taget til fange i slaget ved Dybbøl den 18. april 1864, men overlevede og blev hjemsendt den 21. august 1864.

Mindestenen står på en lyngklædt jordhø...

Peder Skole Pedersen udhuggede i 1920 genforeningsstenen og forærede den til tømmerhandler P.K. Laugesen, som anbragte den på tømmerhandlens grund.

Da tømmerhandlen blev nedrevet i 1970'erne tog Egert H. Pedersen (barnebarn til Peder Skole Pedersen og borgmester i Aulum-Haderup kommune 1982-2002) genforeningsstenen hjem i sin have. .

I 2011 forærede Egert Pedersen stenen til byen, og den fik sin nuværende placering, der er stedet, hvor tømmerhandlen i sin tid lå.

Stenen står i et halvcirkelformet anlæg med brostensbelægning. Anlægget måler 1,5 x 4 m. Stenen er af rød granit. Den måler...

Den kombinerede genforenings- og befrielsessten blev rejst i 1949 på initiativ af tømmerhandler Christian Laugesen, Aulum.

Han havde stærke følelser for Danmarks Genforening efter fortidens krige og tog  således initiativtager til rejsning af en genforeningssten i 1949, ved indgang til Aulum Lystanlæg.

Stenen står i et hesteskoformet anlæg med grusbelægning og er omgivet af bøgehæk. Anlægget måler 11 x 10 m. Stenen er af grå og lyserød granit. Den måler 0,9 m. i tykkelsen, 1,35 m. i bredden og 1,5 m. i højden.

Den 9. juli 1920 blev genforeningsstenen i Åes by afsløret af fhv. gårdejer Kr. Høj.Indskriften er forfattet af gårdejer Frode Hjortlund, Åes.
Stenen på 6 tons blev gravet op på gårdejer N.P. Nielsen, Højs mark.

Ved den tidligere Højskoles elevmøde lørdag, den 24. juni 1922 blev genforeningsstenen i Vestbirk afsløret. Stenen tjener tillige som minde for de faldne elever fra Højskolen (dobbeltsten).
Kunstmaler Aage Jørgensen, København har tegnet udsmykning og inskription.
De første linjer er fra Salmernes Bog, "Davids salme nr. 118", hvor det i vers 23 i den seneste oversættelse hedder: "Det er Herrens eget værk, det er underfuldt for vore øjne."
Samme skriftsted er anvendt i Døstrup, Tønder kommune.
Nederst korsmærket i en stiliseret laurbærkrans.
På bagsiden af stenen mindes de faldne.

Genforeningsstenen i Sønder Vissing blev afsløret fredag, den 9. juli 1920 af højskolelærer Budde-Lund, Vestbirk.
De sidste 4 linjer stammer fra den norske nationalsang af Bjørnstjerne Bjørnson. Stenen var hentet i udkanten af gårdejer Laurs Laursens skov, hvor den i sin tid af Laursens far var blevet nedgravet for den måde at slippe af med den.

T

Til afsløringsfesten 3. oktober 1920 var byens fire veteraner, fhv. gårdejere Hans Pedersen, Peder Sørensen, Mathias Ovesen og fhv. smed Ole Pedersen indbudt som æresgæster. Stenen blev fundet på en mark tilhørende Jens Martinus Sørensen, og først placeret og indviet den 3. oktober 1920 ved den gamle smedje, som var bygget om til museum på Hovedgaden (Bygaden). I 1940 blev museet nedrevet, og stenen flyttet til Stensballeskolen på Fortevej 3. Lærer A. J. Gejlager har forfattet inskriptionen på stenen.

Stenen har i efteråret 2020 fået ny placering. Skolen har indhegnet dens udeareal ud ...

Søndag, den 18. juli 1920 blev genforeningsstenen i Serridslev afsløret af pastor H. C. Andersen, Nebel. Under afsløringsfesten i forsamlingshuset holdt Niels Kjems fra Sønderjylland hovedtalen, og kaptajn Axel Nissen, Serridslevsgård, fortalte om krigen i 1864. Stenen havde tjent som overligger i en ved "Vær Præstegård" beliggende kæmpehøj.