Genforeningsstenen i Aarestrup blev afsløret den 9. juli 1920 af byens dengang ældste borger, den 92-årige Niels Pedersen Boiesen, veteran fra 1848.

I følge Vejlager, Genforeningsmindesmærkernes historie (1939) fremsagde veteranen en kampsang som Frederik Vll havde lært soldaterne i 1849. 

I følge samme ovennævnte bog er det den eneste veteran fra krigen i 1849, der har afsløret en genforeningssten.

Efter festlighederne ved stenen var der festgudstjeneste i kirken og om aftenen fest i forsamlingshuset.

Genforeningsstenen er en natursten. Den er 1,4 m høj, 1,2 m lang og 0,6 m bred. ...

Genforeningsstenen i Ullits blev afsløret den 15. juni 1921 af folketingsmand Lillelund, og lærer Regnar, Ullits, der havde taget initiativ til stenens rejsning, har bestemt indskriften.

Mellem de to årstal (1864 og 1920) er indhugget det sønderjyske våben, de to løver. Sognets daværende præst, J.S.Vedel, havde til festen skrevet et digt, som bl.a. er trykt i dagbladet "Himmerland" for 17. juni 1921.

Genforeningsstenens tekst er svær at læse. Den står i et halvcirklet anlæg, der  måler 2,5 m i diameter. Genforeningsstenen står centralt i anlægget og er 0,6 m bred, 0,8 m lang og 1,3 m høj...

Den 11. november 1920 blev genforeningsstenen i Strandby afsløret af folketingsmand Jens Peter Lillelund efter en gudstjeneste, hvor provst Westergaard, Ranum, prædikede.

Gårdejer Kristen Kjærsgaard er den egentlige ophavsmand til mindestenens rejsning og bestemte ligeledes indskriften. 

Genforeningsstenen er 0,7 m bred, 0,9 m lang og 0,8 m høj. 

Genforeningsstenen i Ranum blev indviet den 9. juli 1920, hvor der blev talt af daværende seminarieforstander Peter Taaning, lærer Peter Nielsen Ryge og seminarieelev Jens Friis, en elev fra Sønderjylland, der havde deltaget i Første Verdenskrigs sværeste år. Seminarieforstander Taaning foreslog indskriften.

Stenen er fundet i nabosognet ved en ødelagt kæmpehøj, tæt ved Malle kirke. Seminariets elever slæbte den fundntil seminariet den 3. juni 1920. 

I 2020 afholdt efterskolen et genforeningsarrangement på en fin solrig dag. Genforeningsstenens inskription blev optegnet og eleverne lagde...

Festen til afsløring af genforeningsstenen i Overlade blev afholdt den 12. juli 1920. Folketingsmand Lillelund afslørede mindet. Bestyrelsen for Borger- og Håndværkerforeningen bestemte indskriften.

Det var først og fremmeste mejeriejer M. P. Hagenau, der var den drivende kraft i mindets rejsning. Besværet med først at få den udgravede sten op af sit hul, dernæst få den transporteret til opstillingsstedet, var kolossalt og krævede deltagelse af alle i byen og fra alle sociale lag.  

 Genforeningsstenen står sammen med en samtidig flagstang i et langovalt anlæg brolagt med håndstore pigst...

Den 9. juli 1920 blev der afholdt en lille højtidelighed ved genforeningsstenen på Højbakken, hvor sognets skolebørn, lærerpersonale og en del af beboerne var til stede.

Stenen er fundet på husmand Anton Thundals ejendom og blev rejst af tre i sognet bosiddende mænd: gårdejer Jens Bohl, gårdejer Arne Berthelsen samt uddeler Stefan Nielsen.

Genforeningsstenen er 0,6 m bred, 0,8 m lang og 1,1 meter høj. Den står i et anlæg med en cirkulær høj. Den er rejst på en kvadratisk sokkel af cement med indmurede, håndstore natursten. Soklen måler 1,1 x 1,1 m og er 0,4 m høj. 

I vinteren 1921 blev genforeningsstenen i Gislum rejst uden nogen særlig afsløringsfest, da årstiden ikke indbød til friluftsfest. Det var efter forslag af pastor A. Sunde, Gislum, at mindet blev rejst.

Ved den tidligere smedjes ager lå der engang et sløjfet dige, hvori der havde siddet en sten, som var for stor til at blive flyttet, og da den modstod alle sprængningsforsøg, blev den nedgravet på selve stedet i den nævnte ager. Sognets ældste beboere kunne i 1920 endnu erindre denne tildragelse, hvorfor man gav sig til at søge efter stenen.

Den blev fundet, udgravet og med stort bes...

Genforeningsstenen i Sæbygård Skov blev afsløret ved en stor festlighed den 9. juli 1920. Hele Sæby var flagsmykket, og efter en times klokkeringning var der festgudstjeneste. 400 hvidklædte børn gik i optog fra skolen til skoven med hornorkester i spidsen.

Lærer Chr. Kjærsgaard holdt afsløringstalen, hvorefter forsamlingen sang Johan Ottosens Det haver så nyligen regnet - den sang, hvorfra de sidste to linjer i inskriptionen er hentet.

Det var i sin tid redaktør P. Chr. Pedersen, Sæby, der havde foreslået, at der til mindet blev anvendt en stor kampesten, der befandt sig i skoven.

St...

Da Åsted-Skærum kommune i slutningen af 1920 købte et skovparti, kaldet "Helligbakken", var der blandt beboerne enighed om at rejse et genforeningsminde dette sted. På årsdagen for  afstemningen i Zone I, den 10.februar 1921, blev stenen, der stammer fra et gammelt gravkammer 1 km fra Helligbakken, kørt på plads. På det tidspunkt kaldtes kilden, der findes her i Helligbakken, "Skjær kilde", også kaldet "Den hellige Kjåhl" (hellig brønd).

Dette gravkammer er først officielt blevet registreret i 2012

Kilden er en såkaldt helligkilde, der blev hellig omkring 1500-tallet: Efter sigende fordi...

Ved afsløringsfesten, genforeningsdagen 1920, var hele byen flagsmykket. Fhv. højskoleforstander W. Siverts talte og afslørede stenen.

Det havde knebet med at få stenen færdig, så man havde set sig nødsaget til blot af påmale stenen med indskriften i en sort ramme. Det var så meningen senere at indhugge de to årstal i stenen. 

Det er endnu ikke sket, men stenen bliver jævnligt opmalet.

Mindestenen er opsat på en lav, cirkulær forhøjning af hovedstore granitsten. Forhøjningen er 2 m i diameter. Selve stenen er 0,9 m bred, 0,5 m dyb og 0,8 m høj.