Genforeningsstenen på Hobro Sdr. Kirkegård blev afsløret den 9. juli 1920.

Teksten på stenen er inspireret af Grundtvigs "Den signede dag". Det var pastor Georg Thaning, Hobro, der fik stenen rejst i præstegårdshaven. Den er senere inddraget som kirkegårdens urneafdeling, men stenen forblev på sin oprindelige plads, 

Det er sjældent, at en genforeningssten står inde på en kirkegård og sådan var dens placering jo heller ikke oprindelig. 

Forsvarsbrødrene har i mange år lagt en krans ved stenen. Det er nu overtaget af kirkegårdens ansatte.

Stenen er opmalet i 2013. Den er 0,4 m bred,...

Genforeningsstenen på Arden Kirkegård er kun indirekte et minde om genforeningen. På den forsænkede kobberplade står teksten.

Man satte mindepladen i 1920, men kirken blev først bygget i 1934, da man manglede penge til opførelsen. Da kirken var bygget, var det penge til overs. Dem blev brugt til byggeriet af et kirketårn. Heri er nu genforeningsklokken. Den var indtil da ophængt i en fritstående klokkestabel på kirkegården.  

Og samme sted er ophængt en kirkeklokke som foruden en latinsk Sentens og et Vers har følgende Indskrift langs Kanten: TIL ARDEN KIRKE GJORDE DE SMITSKE STØBERIER I...

15. juni 1920 blev genforeningsstenen i Rørbæk afsløret i det nyanlagte anlæg. Byens jagtforening havde året før ryddet op på anlægget og det var byens kvinder, der tog initiativ til at rejse mindet.

Jutta Kunigunde Bojsen-Møller, der i perioden 1894-1910 var forkvinde for Dansk Kvindesamfund,  har forfattet indskriften.

Øverst på stenen er indhugget et symbol: en ørneklo, der slipper duen.

Genforeningsstenen står i et rektangulært anlæg omkranset af hovedstore sten. Anlægget måler 2 x 2 m.  Mindestenen er placeret i anlæggets vestvendte stenrække. Genforeningsstenen er 0,6 m bred, 1,...

Genforeningsstenen i Aarestrup blev afsløret den 9. juli 1920 af byens dengang ældste borger, den 92-årige Niels Pedersen Boiesen, veteran fra 1848.

I følge Vejlager, Genforeningsmindesmærkernes historie (1939) fremsagde veteranen en kampsang som Frederik Vll havde lært soldaterne i 1849. 

I følge samme ovennævnte bog er det den eneste veteran fra krigen i 1849, der har afsløret en genforeningssten.

Efter festlighederne ved stenen var der festgudstjeneste i kirken og om aftenen fest i forsamlingshuset.

Genforeningsstenen er en natursten. Den er 1,4 m høj, 1,2 m lang og 0,6 m bred. ...

Genforeningsstenen i Ullits blev afsløret den 15. juni 1921 af folketingsmand Lillelund, og lærer Regnar, Ullits, der havde taget initiativ til stenens rejsning, har bestemt indskriften.

Mellem de to årstal (1864 og 1920) er indhugget det sønderjyske våben, de to løver. Sognets daværende præst, J.S.Vedel, havde til festen skrevet et digt, som bl.a. er trykt i dagbladet "Himmerland" for 17. juni 1921.

Genforeningsstenens tekst er svær at læse. Den står i et halvcirklet anlæg, der  måler 2,5 m i diameter. Genforeningsstenen står centralt i anlægget og er 0,6 m bred, 0,8 m lang og 1,3 m høj...

Den 11. november 1920 blev genforeningsstenen i Strandby afsløret af folketingsmand Jens Peter Lillelund efter en gudstjeneste, hvor provst Westergaard, Ranum, prædikede.

Gårdejer Kristen Kjærsgaard er den egentlige ophavsmand til mindestenens rejsning og bestemte ligeledes indskriften. 

Genforeningsstenen er 0,7 m bred, 0,9 m lang og 0,8 m høj. 

Genforeningsstenen i Ranum blev indviet den 9. juli 1920, hvor der blev talt af daværende seminarieforstander Peter Taaning, lærer Peter Nielsen Ryge og seminarieelev Jens Friis, en elev fra Sønderjylland, der havde deltaget i Første Verdenskrigs sværeste år. Seminarieforstander Taaning foreslog indskriften.

Stenen er fundet i nabosognet ved en ødelagt kæmpehøj, tæt ved Malle kirke. Seminariets elever slæbte den fundntil seminariet den 3. juni 1920. 

I 2020 afholdt efterskolen et genforeningsarrangement på en fin solrig dag. Genforeningsstenens inskription blev optegnet og eleverne lagde...

Festen til afsløring af genforeningsstenen i Overlade blev afholdt den 12. juli 1920. Folketingsmand Lillelund afslørede mindet. Bestyrelsen for Borger- og Håndværkerforeningen bestemte indskriften.

Det var først og fremmeste mejeriejer M. P. Hagenau, der var den drivende kraft i mindets rejsning. Besværet med først at få den udgravede sten op af sit hul, dernæst få den transporteret til opstillingsstedet, var kolossalt og krævede deltagelse af alle i byen og fra alle sociale lag.  

 Genforeningsstenen står sammen med en samtidig flagstang i et langovalt anlæg brolagt med håndstore pigst...

Den 9. juli 1920 blev der afholdt en lille højtidelighed ved genforeningsstenen på Højbakken, hvor sognets skolebørn, lærerpersonale og en del af beboerne var til stede.

Stenen er fundet på husmand Anton Thundals ejendom og blev rejst af tre i sognet bosiddende mænd: gårdejer Jens Bohl, gårdejer Arne Berthelsen samt uddeler Stefan Nielsen.

Genforeningsstenen er 0,6 m bred, 0,8 m lang og 1,1 meter høj. Den står i et anlæg med en cirkulær høj. Den er rejst på en kvadratisk sokkel af cement med indmurede, håndstore natursten. Soklen måler 1,1 x 1,1 m og er 0,4 m høj. 

I vinteren 1921 blev genforeningsstenen i Gislum rejst uden nogen særlig afsløringsfest, da årstiden ikke indbød til friluftsfest. Det var efter forslag af pastor A. Sunde, Gislum, at mindet blev rejst.

Ved den tidligere smedjes ager lå der engang et sløjfet dige, hvori der havde siddet en sten, som var for stor til at blive flyttet, og da den modstod alle sprængningsforsøg, blev den nedgravet på selve stedet i den nævnte ager. Sognets ældste beboere kunne i 1920 endnu erindre denne tildragelse, hvorfor man gav sig til at søge efter stenen.

Den blev fundet, udgravet og med stort bes...