I Fjerritslev Avis den 13.juli 1920 skrev byens realskolebestyrer, at han havde et varmt ønske om at rejse en genforeningssten i byen.

Der blev derfor nedsat en komite med det formål at fremskaffe de nødvendige midler. Komitéen bestod af provst Chr. Beck, læge S. Dalsgaard, isenkræmmer I. Brandi, proprietær C. Gravesen, hotelejer S. Hedegaard, sagfører R. Lassen, sagfører L. Rønn og realskolebestyrer B. Thorlacius-Ussing.

Der blev samtidig udskrevet en konkurrence om inskriptionen til stenen. Den blev vundet af  manufakturhandler Kristensen fra byen.   

Den 26. juni 1921 blev genforen...

Der er tale om en såkaldt dobbeltsten, der tjener som minde for 2 forhold: Et minde for de fra sognet, der var faldet i de slesvigske krige, og et minde for genforeningen, som er vestsiden af stenen. Det var Brovst Menighedsråd, som foranledigede mindet rejst.

Det indhuggede vers er skrevet af forfatteren Mads Nielsen (1879 - 1984).

Nedenunder teksten på østsiden er navnene på 11 faldne indhugget.

Efter sagnet er stenen kastet af trolden på Gjøl Bjerg for at knuse kirken. Stenen - kaldet "Troldstenen" - har før den fandt sin nuværende anvendelse stået på kirkegården i mands minde.

Genforeningsstenen i Brovst Bøgebakker blev afsløret den 15. juni 1921 i overværelse af mange mennesker, herunder som æresgæster sognets veteraner, deres hustruer og enker efter afdøde veteraner.

Forfatter og kvindesagsforkæmper Gyrithe Lemche har forfattet indskriften (den samme som på stenen i Sorgenfri Slotshave i Lyngby-Tårbæk kommune).

Initiativet til at rejse denne kolos, som er Jyllands største genforeningssten, blev taget af købmand V. Terndrup, fabrikant C. Back og Slagter L. Jepsen, alle fra Brovst. Stenen blev fundet på en mark 1000 m fra til opstillingsstedet.

Selvom stene...

Den hvide hest, hvorpå kongen ved genforeningen red over den gamle grænse, har også fået sin mindesten, som på den måde må henregnes som et genforeningsminde. Den centrale dato er også gengivet. Hesten stammede fra Frankrig og hed Magré Tout ("trods alt") og døde i 1924 af sygdom.

Det var den daværende ejer af Visborggaard, grev K. Danneskiold-Samsøe, som havde stillet hesten til rådighed for kongen.

Centralt i mindesmærket står en mindesten, der er 1,5 x 1,5 m stor og 2 m høj. Stenen hviler på tre kampesten. Mindestenen er omgivet af beplantning og blomster, der er afgrænset af en cirku...

Gårdejer Jens Jensen rejste genforeningsstenen. Ved en privat højtidelighed i sommeren 1920 blev stenen afsløret, og for at sikre den i fremtiden, er der oktober 1921 tinglyst en deklaration, som forpligter senere ejere af gården til at værne og vedligeholde mindesmærket.

Teksten på stenen er enkel, men noget utydelig. Dens inskription er særlig ved at der er tale om et højt relief i modsætning til den mere gængse indhugning. 

Stenhugger N. P. Pedersen i Hobro indhuggede indskriften sommeren 1921.

Genforeningsstenen er 0,6 m bred, 0,8 m lang og 0,9 m høj. Ud for stenen er mod vest lag...

Genforeningsstenen, der blev rejst ved den tidligere friskole i Sønder Onsild, er beskrevet af Gerhard Schoop i Mindesmærker i Hobro.

Teksten på stenen er forfattet af friskolens første lærer, Carl Andersen. På bagsiden af stenen er samme tekst indhugget med runer.

Gerhard Schoop fortæller: "Lærer Andersen kom fra Vammen til Sønder Onsild som vikar ved den offentlige skole. Sognerådet ville ikke fastansætte ham, fordi han var venstremand. Med støtte fra en stor forældrekreds oprettede Carl Andersen så friskolen 1919-20. " Det er også Carl Andersen, som indhugget teksten på genforeningsst...

Midt i Sønder Onsild på en trekant dannet af tre sammen stødende veje, blev der i 1920 plantet et egetræ - som nu er fjernet - og rejst en sten til minde om sønderjydernes hjemkomst. Pladsen er hævet over vejbanen og omkranset af ni granitpiller samt en større sten, skænket af godsejerne M. og L. la Cour til Trinderup.

Hovedstenen og de ni stenpiller er forbundne med en svær jernkæde.

Genforeningsstenen står i et cirkulært bed med beplantning og grusbelægning. Bedet er 6,5 m i diameter og er omkranset af 9 granitsten og en mindesten.

Stenene er sammenkædet med en jernlænke. Mindestene...

Genforeningsstenen er rejst i 1920 af ægteparret gårdejer Anders Nielsen og Dagmar Nielsen f. Friis. Anders Nielsen opholdt sig et år før Første Verdenskrig i Sønderjylland og fik stor interesse for den kamp, man førte mod tyskheden.

Teksterne på henholdsvis nord- og sydsiden af stenen er i dag nærmest ulæselige. Sidstnævnte linjer er et tillempet citat fra Chr. Erichsens "Den store dag".

Stenen står på en lille højning bestående af indtil favnstore sten. Højningen måler 1,5 m i diameter og er 0,5 m høj. Mindestenen er 0,25 m bred, 0,6 m lang og 1,0 m høj

Den daværende ejer af ejendommen Tonnisgaard, Jørgen Peder Pedersen rejste genforeningsstenen på sin gård den 24. oktober 1920.

Ved afsløringen talte gårdejer K.N.M.Wittrup og førstelærer Axel Jørgensen, Hurup.

I stenens fundament er indmuret en flaske indsat i en zinkkapsel med et dokument af følgende ordlyd: "I Aaret 1920, da Sønderjylland efter 56 Aars Udlændighed atter genforenedes med Danmark, rejste Gaardejer Jørgen Peder Pedersen, Tonnisgaard, denne Sten paa sin Mark ud til den alfare Vej som et taknemmeligt Minde om den for alle Danske saa glædelige Begivenhed. Stenhugger Richard...

Genforeningsstenen på Hohøj - Danmarks største bronnzealderhøj - blev afsløret søndag, den 4. juli 1920 som en festlig afslutning på det årlige sommermøde. Ved mødet talte biskop Chr. Ludwigs, Aalborg og H.P. Hanssen. Redaktør N. Nielsen, Hobro reciterede en prolog: "Hilsen til sønderjyderne", skrevet til festen af pastor G. Thaning, Hobro.

Herefter gik de 5000 deltagere i festoptog med musik i spidsen til genforeningsstenen, der stod hyllet i et stort dannebrogsflag.

I forbindelse med selve afsløringen udtalte H.P. Hanssen med bevægelse: "Sønderjyllands hjemvenden uden sværdslag betyder...