Den hvide hest, hvorpå kongen ved genforeningen red over den gamle grænse, har også fået sin mindesten, som på den måde må henregnes som et genforeningsminde. Den centrale dato er også gengivet. Hesten stammede fra Frankrig og hed Magré Tout ("trods alt") og døde i 1924 af sygdom.

Det var den daværende ejer af Visborggaard, grev K. Danneskiold-Samsøe, som havde stillet hesten til rådighed for kongen.

Centralt i mindesmærket står en mindesten, der er 1,5 x 1,5 m stor og 2 m høj. Stenen hviler på tre kampesten. Mindestenen er omgivet af beplantning og blomster, der er afgrænset af en cirku...

Gårdejer Jens Jensen rejste genforeningsstenen. Ved en privat højtidelighed i sommeren 1920 blev stenen afsløret, og for at sikre den i fremtiden, er der oktober 1921 tinglyst en deklaration, som forpligter senere ejere af gården til at værne og vedligeholde mindesmærket.

Teksten på stenen er enkel, men noget utydelig. Dens inskription er særlig ved at der er tale om et højt relief i modsætning til den mere gængse indhugning. 

Stenhugger N. P. Pedersen i Hobro indhuggede indskriften sommeren 1921.

Genforeningsstenen er 0,6 m bred, 0,8 m lang og 0,9 m høj. Ud for stenen er mod vest lag...

Genforeningsstenen, der blev rejst ved den tidligere friskole i Sønder Onsild, er beskrevet af Gerhard Schoop i Mindesmærker i Hobro.

Teksten på stenen er forfattet af friskolens første lærer, Carl Andersen. På bagsiden af stenen er samme tekst indhugget med runer.

Gerhard Schoop fortæller: "Lærer Andersen kom fra Vammen til Sønder Onsild som vikar ved den offentlige skole. Sognerådet ville ikke fastansætte ham, fordi han var venstremand. Med støtte fra en stor forældrekreds oprettede Carl Andersen så friskolen 1919-20. " Det er også Carl Andersen, som indhugget teksten på genforeningsst...

Midt i Sønder Onsild på en trekant dannet af tre sammen stødende veje, blev der i 1920 plantet et egetræ - som nu er fjernet - og rejst en sten til minde om sønderjydernes hjemkomst. Pladsen er hævet over vejbanen og omkranset af ni granitpiller samt en større sten, skænket af godsejerne M. og L. la Cour til Trinderup.

Hovedstenen og de ni stenpiller er forbundne med en svær jernkæde.

Genforeningsstenen står i et cirkulært bed med beplantning og grusbelægning. Bedet er 6,5 m i diameter og er omkranset af 9 granitsten og en mindesten.

Stenene er sammenkædet med en jernlænke. Mindestene...

Genforeningsstenen er rejst i 1920 af ægteparret gårdejer Anders Nielsen og Dagmar Nielsen f. Friis. Anders Nielsen opholdt sig et år før Første Verdenskrig i Sønderjylland og fik stor interesse for den kamp, man førte mod tyskheden.

Teksterne på henholdsvis nord- og sydsiden af stenen er i dag nærmest ulæselige. Sidstnævnte linjer er et tillempet citat fra Chr. Erichsens "Den store dag".

Stenen står på en lille højning bestående af indtil favnstore sten. Højningen måler 1,5 m i diameter og er 0,5 m høj. Mindestenen er 0,25 m bred, 0,6 m lang og 1,0 m høj

Den daværende ejer af ejendommen Tonnisgaard, Jørgen Peder Pedersen rejste genforeningsstenen på sin gård den 24. oktober 1920.

Ved afsløringen talte gårdejer K.N.M.Wittrup og førstelærer Axel Jørgensen, Hurup.

I stenens fundament er indmuret en flaske indsat i en zinkkapsel med et dokument af følgende ordlyd: "I Aaret 1920, da Sønderjylland efter 56 Aars Udlændighed atter genforenedes med Danmark, rejste Gaardejer Jørgen Peder Pedersen, Tonnisgaard, denne Sten paa sin Mark ud til den alfare Vej som et taknemmeligt Minde om den for alle Danske saa glædelige Begivenhed. Stenhugger Richard...

Genforeningsstenen på Hohøj - Danmarks største bronnzealderhøj - blev afsløret søndag, den 4. juli 1920 som en festlig afslutning på det årlige sommermøde. Ved mødet talte biskop Chr. Ludwigs, Aalborg og H.P. Hanssen. Redaktør N. Nielsen, Hobro reciterede en prolog: "Hilsen til sønderjyderne", skrevet til festen af pastor G. Thaning, Hobro.

Herefter gik de 5000 deltagere i festoptog med musik i spidsen til genforeningsstenen, der stod hyllet i et stort dannebrogsflag.

I forbindelse med selve afsløringen udtalte H.P. Hanssen med bevægelse: "Sønderjyllands hjemvenden uden sværdslag betyder...

Genforeningsstenen på Hobro Sdr. Kirkegård blev afsløret den 9. juli 1920.

Teksten på stenen er inspireret af Grundtvigs "Den signede dag". Det var pastor Georg Thaning, Hobro, der fik stenen rejst i præstegårdshaven. Den er senere inddraget som kirkegårdens urneafdeling, men stenen forblev på sin oprindelige plads, 

Det er sjældent, at en genforeningssten står inde på en kirkegård og sådan var dens placering jo heller ikke oprindelig. 

Forsvarsbrødrene har i mange år lagt en krans ved stenen. Det er nu overtaget af kirkegårdens ansatte.

Stenen er opmalet i 2013. Den er 0,4 m bred,...

Genforeningsstenen på Arden Kirkegård er kun indirekte et minde om genforeningen. På den forsænkede kobberplade står teksten.

Man satte mindepladen i 1920, men kirken blev først bygget i 1934, da man manglede penge til opførelsen. Da kirken var bygget, var det penge til overs. Dem blev brugt til byggeriet af et kirketårn. Heri er nu genforeningsklokken. Den var indtil da ophængt i en fritstående klokkestabel på kirkegården.  

Og samme sted er ophængt en kirkeklokke som foruden en latinsk Sentens og et Vers har følgende Indskrift langs Kanten: TIL ARDEN KIRKE GJORDE DE SMITSKE STØBERIER I...

15. juni 1920 blev genforeningsstenen i Rørbæk afsløret i det nyanlagte anlæg. Byens jagtforening havde året før ryddet op på anlægget og det var byens kvinder, der tog initiativ til at rejse mindet.

Jutta Kunigunde Bojsen-Møller, der i perioden 1894-1910 var forkvinde for Dansk Kvindesamfund,  har forfattet indskriften.

Øverst på stenen er indhugget et symbol: en ørneklo, der slipper duen.

Genforeningsstenen står i et rektangulært anlæg omkranset af hovedstore sten. Anlægget måler 2 x 2 m.  Mindestenen er placeret i anlæggets vestvendte stenrække. Genforeningsstenen er 0,6 m bred, 1,...