Åbne Brev, Det

Da kronprins Frederik (senere Frederik 7.) kunne forudses ikke at ville få børn, ville den oldenborgske mandslinje, som alle danske konger siden Christian 1. havde tilhørt, uddø med ham. Denne situation udløste i 1840’erne en voldsom diskussion om arveretten til den danske krone.

Blandt bejlerne til tronen var den augustenborgske hertuglinje, der nedstammede fra Christian 1.s barnebarn hertug Hans den Yngre. De augustenborgske hertuger var samtidig politisk aktive på den slesvig-holstenske fløj, som ønskede en løsrivelse af Hertugdømmerne og en tilknytning til Det tyske Forbund, som var under dannelse.

Med "Det Åbne Brev af 8. juli 1846" bekendtgjorde Christian 8., at Kongelovens arvefølge var både mandlig og kvindelig og gældende for hertugdømmet Slesvig. Denne beslutning var vendt mod augustenborgernes (og den liberale slesvig-holstenske bevægelses) argumentation for, at kun den oldenborgske mandslinje havde arveret til Slesvig og Holsten.

Brevet vakte vrede blandt slesvig-holstenerne og i Tyskland.

Litteratur:

H.P. Clausen og Jørgen Paulsen: Augustenborgerne, 1980.