Gå til leksikonoversigt

Frederik 2., 1534 -1588, dansk konge

Personer
Frederik 2. Kobberstik af Melchior Lorck fra 1582.

Frederik 2. Kobberstik af Melchior Lorck fra 1582.

Statens Museum for Kunst.

Konge af Danmark og Norge fra 1559. Han var søn af Christian 3. og Dorothea af Sachsen-Lauenburg og blev i 1572 gift med Sophie af Mecklenburg. 

Fra 1554 blev der oprettet et særligt hof for Frederik på Malmøhus, hvor han førte et muntert ungdomsliv. Under Christian 3.'s hyppige sygdomsanfald blev han i stigende grad inddraget i statsstyrelsen. 

Kongemagten styrkedes under Frederik 2., diplomatiet og administrationen blev bedre uddannet ligesom indtægterne fra Øresundstolden øgedes betydeligt fra 1567. Han holdt sig ude af religionsstridighederne i de tyske lande, men styrkede dog udbygningen af en ortodoks luthersk statskirke. Han udbyggede og moderniserede flåden, der i hans regeringstid blev en af Europas stærkeste; derudover byggede han Kronborg

Frederik 2. gav ved lenshyldningen i Odense den 3. maj 1550 på vegne af Danmarks rige hertugdømmet Slesvig med øen Femern som len til sig selv, sine farbrødre, den barnløse Hans den Ældrehertug Adolf af Gottorp og til sin lillebror Hans den Yngre. Men de fire lensherrer, som altså også omfattede kongen selv, havde kun magt i den udstrækning de kunne blive enige. Det vil sige, at beslutninger vedrørende hertugdømmet Slesvig skulle træffes i fællesskab.

I 1559 erobrede Frederik 2. i fællesskab med farbroderen Adolf 1. Ditmarsken

Frederik 2.s  valgsprog var "Gud er min Tilflugt og Fortrøstning".