Gå til leksikonoversigt

Gerhard 3. (Den kullede Greve), 1290-1340, holstensk greve

Personer

Gerhard var søn af den holstenske grev Henrik 1. Efter faderens død i 1304 blev Gerhard greve af Holsten-Rendsborg, mens hans fætter Johan regerede over Holsten-Kiel. I de følgende år (indtil 1321) formåede de to fætre at samle hovedparten af det gennem arvedelinger stærkt opsplittede Holsten under sig.

Samtidig kom Gerhard til at spille en betydningsfuld rolle i den danske indenrigspolitik. De danske konger var i begyndelsen af 1300-tallet i betydelige økonomiske problemer, og Gerhard havde været i stand til at låne dem store pengesummer mod at han til gengæld fik stadig større dele af Danmark i pant. I 1326 lykkedes det Gerhard med støtte fra dele af den danske adel at afsætte kong Christoffer 2. og i stedet at få sin unge nevø Valdemar, der var søn af hertug Erik 2. af Slesvig, kåret som konge af Danmark som Valdemar 3. 

Denne forlenede efterfølgende Gerhard med hertugdømmet Slesvig og måtte dertil love, at hertugdømmet i fremtiden ikke måtte have den samme hersker som kongeriget Danmark (Constitutio Valdemariana). Da Gerhard på dette tidspunkt var den unge Valdemars værge, kunne han nemt gennemtrumfe dette. 

Da Valdemar i 1330 måtte vige for Christoffer 2., der genvandt tronen, overtog Valdemar ganske vist atter hertugværdigheden i Slesvig fra Gerhard, men denne forblev den reelle magthaver i hertugdømmet. Efter Christoffer 2.s død i 1332 overtog Gerhard selv regeringsmagten over Jylland og Fyn, mens hans fætter Johan styrede Sjælland, Lolland, Falster og Møn. 

Men i løbet af den efterfølgende kongeløse tid (1332-1340) voksede modstanden mod fremmedherredømmet og lovløsheden, og det kom til flere bondeopstande. Også adelen, der tidligere havde understøttet Gerhard mod Christoffer 2., krævede nu, at Christoffers søn Valdemar (Atterdag) skulle overtage magten. Nørrejylland blev i denne situation overdraget til hertug Valdemar, mod at Gerhard fik kontrollen over Sønderjylland.

Trods overdragelsen af Nørrejylland til hertug Valdemar forsøgte Gerhard alligevel at slå et bondeoprør i Nørrejylland ned. Her blev Gerhard natten til den 1. april 1340 overrasket og dræbt af den jyske væbner Niels Ebbesen i Randers. 

Efter grev Gerhards død var vejen banet for, at Christoffer 2.s søn Valdemar kunne blive konge, påbegynde indløsningen af panterne og dermed gensamle riget. Denne proces varede helt frem til 1360.

I folkevisen om Niels Ebbesens drab på Gerhard 3. omtales han som "den kullede greve", dvs. den skaldede greve.
 

Den Kullede greve

Niels Ebbesen og hans mænd dræber grev Gerhard. Tegning af Knud Gamborg (1828-1900).

Det Kgl. Bibliotek.