Jernbanedrift i Sønderjylland
Flensborg havde efter voldsomme diskussioner om længde kontra tværbaner i 1854 fået baneforbindelse sydpå til Husum og Tønning under navnet Frederik VII’s Jernbane med forbindelse til Hamborg. Det engelske entreprenørkonsortium, der stod bag, havde interesse i, at denne sydslesvigske bane blev ført mod nord i forbindelse med planerne om de kongerigske baneanlæg. Til det sidste havde der været forhandlet om at føre den nordslesvigske del over Haderslev-Kolding, men konsortiets økonomiske modkrav herfor ville regeringen ikke indfri. Den nordslesvigske bane anlagdes derfor langs vandskellet inde i landet og åbnede i etaper 1864-1866.
Grænsestation mod nord blev Vamdrup, hvortil de tyske tog blev ført. Herefter blev også den sydslesvigske bane omlagt, så forbindelsen til Hamborg blev mere direkte. Stikbanerne Vojens-Haderslev, Tinglev-Tønder og Rødekro-Aabenraa blev åbnet i henholdsvis 1866, 1867 og 1868. I 1883 blev banerne overtaget af den preussiske stat, der i 1890 også overtog den 1887 åbnede marskbane, Heide-Tønder-Vedsted/Hviding (-Ribe) med en stikbane Bredebro-Løgumkloster.
Der åbnedes i 1880’erne desuden baner fra Flensborg til henholdsvis Niebüll og Eckernförde. I 1901 blev Sønderborg som den sidste købstad koblet på banenettet med en forbindelse Tinglev-Gråsten-Sønderborg. Ligeledes som statsbaner anlagdes af hensyn til ferietrafikken til Sild stikbanen Tønder-Højer Sluse i 1892, og sidebanen Vester Sottrup-Skelde på Broagerland i 1910. Trods mange planer blev en østkystbane via Haderslev og Aabenraa ikke realiseret.
I henhold til den preussiske privatbanelov af 28. juli 1892 og med forbillede i banen Flensborg-Glücksborg-Kappeln 1885-86 i Angel blev der i Slesvig desuden anlagt en række Kleinbahnen eller kredsbaner. De var smalsporede og beregnet til en meget begrænset trafik inden for hver sin kreds: på Als i Kreds Sønderborg (1898), i Kreds Aabenraa (1899-1901), i Kreds Haderslev (1899-1911), i Kreds Flensborg (1901-04) og i Kreds Eckernförde (1889-1904) samt Niebüll-Dagebüll. Desuden anlagdes lokal- og kredsbaner med udgangspunkt i Slesvig og Husum samt på Rømø, Sild og Amrum.
Den 17. juni 1920 blev banedriften på de preussiske statsbaner i Nordslesvig overtaget af DSB. Kredsbanerne blev overtaget af amterne og benævnt amtsbaner. Der blev desuden nedsat en sønderjysk jernbanekommission, men dens forslag blev med enkelte undtagelser, bl.a. bygning af Kong Christian X’s Bro, ikke fulgt: Vejtrafikken var blevet en konkurrent, og amtsbanerne blev derfor alle nedlagt i perioden 1926-1939. Til delvis erstatning anlagdes dog som statsbane i 1927 tværbanen fra Rødekro til Løgumkloster, men den nedlagdes allerede i 1936. Også de mindste af de sønderjyske sidebaner forsvandt mellem 1932-35. Desuden ombyggede DSB amtsbanestrækningen fra Sønderborg til Mommark til normalspor. Mommarkbanen blev lukket i 1962. Frem til 1974 forsvandt persontrafikken gradvist fra stikbanerne, ligesom de fleste landstationer blev lukket. Godstrafikken ophørte med få sporadiske undtagelser i 2002-2003. Privatbanen Sønderjylland, PBS, senere Traxion, havde uden held forsøgt at opretholde dele heraf.
Den sønderjyske jernbanetrafik var da også hurtigt blevet koncentreret på længdebanen fra Lunderskov til Padborg, hvortil der blev eksproprieret arealer til anlæg af 2. spor Lunderskov-Tinglev i 1942. Efter krigen fik Tønder og Sønderborg lyntogsforbindelse til København via Tinglev-Fredericia.
Med etablering af Storebæltsforbindelsen fandt godstransittrafikken fra 1997 tilbage til længdebanen, der forinden dels blev elektrificeret inkl. strækningen Tinglev-Sønderborg, dels forsynet med dobbeltspor på strækningen fra Vojens til Tinglev. På marskbanen Tønder-Bramming blev persontrafikken udliciteret til det private selskab Arriva i 2003. Samme år blev lokaltogsforbindelsen mellem Tønder og Niebüll genoptaget på permanent basis efter en pause siden 1967.
Af Steen Ousager i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.
Litteratur:
Mogens Duus, ”Perle” Toget til Paradis og Sibirien. Jernbanen mellem Haderslev og Vojens, 2005.
Niels Jensen, Sønderjyske jernbaner, 1975.
Ole Nørregaard Pedersenm, Operation Genforening. Statsbanerne og Sønderjylland 1918-1928, 2001.
Birger Wilcke, Haderslev amts jernbaner, bind. 1-11, 1971-1972.
H.P. Hansen, Jernbanen på Als. Fra Kleinbahn til Mommark-bane, 2001.
Kort med etableringsåret for de forskellige jernbanestrækninger i Slesvig.
Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev. Kort: Jørgen Andersen.