Jyske Lov

Jyske Lov er en landskabslov for Jylland, Fyn og størstedelen af hertugdømmet Slesvig, stadfæstet af kong Valdemar Sejr ved en rigsforsamling i Vordingborg i 1241. Loven er skrevet på dansk, og det ældst bevarede håndskrift af Jyske Lov, Codex Holmiensis, stammer fra ca. 1280. I de ikke-dansksprogede dele af hertugdømmet Slesvig anvendtes fra 1400-tallet en oversættelse af loven til nedertysk; oversættelsen blev trykt i 1486.

Jyske Lov er inddelt i tre bøger og indledes med en fortale, der begynder med ordene "Med lov skal land bygges". Loven er for store deles vedkommende inspireret af kanonisk ret, men inddrager også gammel sædvaneret.

Jyske Lov blev i 1683 erstattet af Christian 5.s Danske Lov, hvad angår kongeriget. I Slesvig bevarede Jyske Lov sin status som gældende ret indtil den tyske Bürgerliches Gesetzbuch trådte i kraft den 1. januar 1900. Herefter har kun enkelte af lovens bestemmelser haft gyldighed, dels i den tyske del af det tidligere hertugdømme Slesvig, dels i den danske del, det nuværende Sønderjylland. Lovens bestemmelse om strandret er i princippet fortsat gældende i Sønderjylland. Bestemmelsen om, at danefæ tilhører kongen (dvs. staten), som gælder i Danmark, er også gældende i Sydslesvig i modsætning til i resten af Tyskland, hvor en sådan bestemmelse ikke kendes.

Se også artiklen Lovgivning i Sønderjylland.