Gå til leksikonoversigt

Kronika, Jacob, 1897-1982, chefredaktør og forfatter

Personer

Jacob Kronika blev født i Gråsten, men hans forældre flyttede til Flensborg, da han var ganske lille. Han voksede derfor op i det danske mindretal og knyttede sin livsbane til mindretallet.

Kronika blev student i 1916, og efter studier ved Kiel Universitet blev han indkaldt til tysk militærtjeneste og gjorde tjeneste i bl.a Polen, de baltiske lande og ved vestfronten i Frankrig under 1. Verdenskrig.

Efter krigen involverede han sig stærkt i afstemningskampen og kom i redaktionen for den tysksprogede Flensburger Norddeutsche Zeitung, efter at den var kommet på danske hænder. På grund af et udgivelsesforbud i slutningen af 1923 gik avisen konkurs og blev i løbet af 1925 reorganiseret under navnet Der Schleswiger i tæt samarbejde med den dansksprogede Flensborg Avis, hvis chefredaktør Ernst Christiansen påvirkede Jacob Kronika stærkt.

Jacob Kronika begyndte sin korrespondent-virksomhed i Berlin i 1932, samtidig med at han fik status som det danske mindretals talsmand over for de tyske myndigheder i hovedstaden. Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 blev Kronika endvidere tilknyttet Nationaltidende som korrespondent i Berlin.

Kronika skrev en lang række bøger. I 1927 debuterede han med skuespillet Enten-Eller om grænselandsproblemer, og i 1937 udkom romanen Revolution, der handler om stemninger og tilstande i Berlin op til Hitlers magtovertagelse. 

I 1940 blev Kronika også korrespondent for Svenska Dagbladet. Han forsøgte i disse år på trods af censuren at afsløre Hitler-regimets sande væsen. Særlig berømt blev han for en række telefonrapporter i dagene omkring 9. april 1940, hvor han omgik censuren ved at tale et kaudervælsk af dansk, sønderjysk, højtysk og plattysk til en sønderjysk reporter på Nationaltidende i København. Jacob Kronika forblev i Berlin frem til maj 1945. Han blev efter Hitlertysklands kapitulation interneret i nærheden af Moskva.

Han kom dog hurtigt tilbage til Danmark og ønskede at fortsætte til Sydslesvig for at genoptage arbejdet for den ekspanderende danskhed. Men han fik ikke lov af de engelske besættelsesmyndigheder, som arbejdede imod dansk aktivisme, og som var stærkt mistroiske over for Jacob Kronika. Han virkede nu som korrespondent fra Nürnberg-processerne til Nationaltidende og andre dagblade og vendte i 1946 tilbage til Flensborg, hvor han blev aktiv bag den sydslesvigske henvendelse til konge og regering om Sydslesvigs frigørelse fra tysk styre.

Efter at det var mislykkedes, fortsatte han i 1947 som korrespondent i Berlin, og fra Forbundsrepublikkens oprettelse i 1949 fra Bonn. I 1953 vendte han tilbage til Flensborg i forventning om at blive chefredaktør for Flensborg Avis, hvilket han dog først blev ved L.P. Christensens død i 1960. Som chefredaktør 1960-1964 satte Jacob Kronika sit eget meget personlige præg på Flensborg Avis. Hans artikler var temperamentsfulde og ofte dramatiserende. 

Efter tiden som chefredaktør fortsatte han sit forfatterskab, bl.a. med bøgerne Prins Hamlet og Sydslesvig (1966), Den sidste slesviger (1971) og Hvorfor Holocaust? (1979).

Litteratur:
Dansk Biografisk Leksikon, 1938.
René Rasmussen: Front og bro. Flensborg Avis i spil mellem Danmark og Tyskland 1930-1945. Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, 2005.
H.E. Sørensen: Journalisten og forfatteren Jacob Kronika. Sønderjysk Månedsskrift, 4/2017.