Gå til leksikonoversigt

Londonkonferencen april-juni 1864

Begreber

Londonkonferencen var en fredskonference, der blev afholdt 20. april til 25. juni 1864 på britisk initiativ for at bilægge den dansk-tyske konflikt. Dette skete blot to dage efter Krigen i 1864s mest afgørende slag, nemlig Slaget på Dybbøl den 18. april. I konferencen deltog de europæiske stormagter, der var medunderskrivere på London-traktaten af 8. maj 1852. Der skulle rådslås om våbenstilstand og det danske monarkis fremtidige udformning. Trods nederlaget på Dybbøl førte Danmark en afvisende kurs. De preussiske forhandlere kunne møde op til konferencen fyldt med selvsikkerhed efter sejren på Dybbøl. 

Skønt det i 1848-1850 ikke var lykkedes at løse Slesvigproblemet ved at dele landet efter nationaliteter, levede denne tanke videre i årene efter. Især forsvarede kejser Napoleon 3. nationalitetsprincippet. Otto von Bismarck gik også ind for en deling af Slesvig efter nationaliteter, dog mere af politisk-strategiske grunde, end fordi han var tilhænger af den nationale selvbestemmelsesret. I instruks af 15. april 1864 og  instruks af 18. april 1864 til friherre von Werther tilrådede han faktisk de preussisk-østrigske forhandlere at tage hensyn til "folkets stemme", og i et telegram af 17. juni pålagde han sine forhandlere at foreslå, at befolkningen skulle spørges, ligesom han samme dag sendte et konkret forslag til hvordan.

Den danske regering under ledelse af D.G. Monrad afviste delingen af Slesvig og alle forsøg på kompromis, som også rummede muligheden for at spørge befolkningen. Regeringen insisterede på en grænsedragning ved Ejderen, hvorefter konferencen brød sammen, og krigen begyndte igen. Preussen erobrede Als den 29. juni 1864, og Østrig besatte hele Jylland. Det førte til, at Danmark invilligede i våbenstilstand, og krigen endte med Wienerfreden med afståelse af Hertugdømmerne.

Litteratur:

Johannes Nielsen: 1864. Da Europa gik af lave. 1981.