Optant

Betegnelse på en person i et grænseland, der vælger indfødsret i (dvs. opterer for) nabolandet.

I håbet om snarlig afstemning om det statslige tilhørsforhold og for at undgå preussisk militærtjeneste valgte tusinder at optere for Danmark i årene 1864-1870. Ca. 20 % af den nordslesvigske befolkning blev optanter. De blev i stort omfang udvist i 1870'erne og 1880’erne, fordi de som danske statsborgere ikke måtte ”falde til last”, dvs. deltage for aktivt i mindretalsarbejdet.

Denne situation var i længden uholdbar. Da § 5 ophævedes, bortfaldt det snarlige genforeningshåb, og mange optanter ønskede nu preussisk statsborgerskab og de hermed forbundne pligter og rettigheder såsom valgret. Fra tysk side ønskede man at fjerne det statsfremmede element, og ansøgningerne om preussisk statsborgerskab blev bevilliget i stort omfang, men blev afbrudt af Köllerperiodens chikanepolitik med dens forsøg på at knække danskheden.

Efter en række vanskelige dansk-tyske optantforhandlinger lykkedes det i 1907 at nå til enighed om tildeling af tysk statsborgerskab til 3.000 statsløse nordslesvigere, der ønskede tyske borgerrettigheder. I aftalen indgik, at den danske regering anerkendte den i 1879 ophævede § 5, altså en accept af 1864-grænsen. 

Litteratur:

Hans Schultz Hansen i: Sønderjyllands Historie efter 1815. 2009.

Franz von Jessen: Haandbog i det nordslesvigske Spørgsmaals Historie. 1901.

H.P. Hanssen: Fra Kampaarene. 1928.