Gå til leksikonoversigt

Sundeved Frimenighed

Begreber

Sundeved Frimenighed var en af de seks sønderjyske frimenigheder, der blev oprettet i årene 1864-1920 under det preussiske herredømme. Den voksede ud af den folkelige og kristelige foredragsforening, som blev oprettet i 1872, og som især fik fremgang, efter at den senere frimenighedspræst i Haderslev Rasmus Thomsen i 1882 var blevet lærer på Sundeved. Da Rasmus Thomsen rejste til USA i 1889, gik oplysningsarbejdet i stå, men da han i 1901 kom tilbage, fik frimenighedstanken ny energi, efter at Rasmus Thomsen havde stået for en gudstjeneste i forsamlingshuset i Vester Sottrup i slutningen af 1901. På et møde i marts 1902 blev det besluttet, at de fire frimenighedspræster i Sønderjylland på skift ville stå for gudstjenesterne i Sundeved.

Få måneder senere købte to af frimenighedskredsens støtter en byggegrund på 1,8 ha på Kirkebakken i Stenderup for at bygge en frimenighedskirke her. Menigheden opsøgte arkitekten Martin Nyrop i København, og han gav tilsagn om vederlagsfrit at tegne og forestå kirkebygningen. Han fik helt frie hænder i forbindelse med kirkens udformning. Den blev opført i gule, helbrændte teglsten med et stejlt sadeltag, der strakte sig ned over kirkens nordlige sideskib. Martin Nyrop mente, at kirken var for lille til et egentligt tårn, hvorfor han på tagryggens vestende satte en lille tagrytter med et ottekantet spir. Stort set alt inventar blev tegnet af Nyrop. Grundstenen til kirken blev lagt april 1903 og kirken blev indviet i december samme år.

I 1907 ansatte menigheden Jørgen Eriksen som præst, hvorved der blev behov for en præstegård. Også dette arbejde stod Martin Nyrop i spidsen for; præstegården stod færdig i 1912. En del nye medlemmer sluttede sig til menigheden de følgende år, man da Jørgen Eriksen i 1915 blev indkaldt til tysk krigstjeneste under 1. Verdenskrig, satte dette en stopper for det kirkelige arbejde. Efter Genforeningen valgte man at fortsætte som selvstændig frimenighed, men interessen sygnede hen i løbet af 1920'erne, så kirken i begyndelsen af 1930'erne kun blev brugt til fire-fem gudstjenester om året. I slutningen af 1930'erne stod kirken næsten ubrugt, hvilket dog ændrede sig under besættelsen, da præster i området på skift forrettede gudstjenester i kirken seks-otte gange om året. Denne skik fortsatte helt frem til 1970, da kirken og præstegården blev overdraget til den selvejende institution "Sundeved Centret" med navnet Stenderup-Kirken.

Litteratur: Pjecen "De sønderjyske frimenigheder og deres kirker", nr. 13, udgivet af Det regionale faglige kulturmiljøråd, august 2009.

Thade Petersen: "De sønderjyske frimenigheders historie", 1924.
 N.P. Nielsen: "Sundeved frimenighed og dens kirke" i Sønderjysk Månedsskrift, 1971, s. 380-391.