Grænseforeningen Sorø

Ruth Villadsen

Formand
Hauchsvej 17, 4180 Sorø
Mob. 61 54 50 75
soro@graenseforeningen.dk

Finn Vilholm

Næstformand (Referent og Web)
Mob. 51 20 15 77
finn@vilholm.dk

Peter Hammer

Kasserer
Mob. 30 11 51 43
pha@stofanet.dk

Tina Hyldegaard-Pedersen

Bestyrelsesmedlem
Mob. 29802883
Tinahyldegaard36@gmail.com

Hilde Pico Andersen

Bestyrelsesmedlem
Mob. 20914596
hilde.pico.andersen@gmail.com

Niels Henriksen

Ressourceperson (æresmedlem)
Mob. 40632867
niels@nhenriksen.dk

Poul V.Andersen

Ressourceperson (rejseudvalget)
Tlf. 57 83 27 74, Mob. 24637406
pv.andersen@gmail.com

Grænseforeningen i Sorø

Vedtægter

vedtaget 2. gang på generalforsamlingen 23. april 2014

Navn, formål, hjemsted

§ 1. Foreningens navn er "Grænseforeningen i Sorø". Den er tilsluttet Grænseforeningen og arbejder i overensstemmelse med Grænse­foreningens vedtægter.

§ 2. Foreningens formål er at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold

        samt at be­vare og styrke dansk sprog og kultur.

§ 3. Foreningens hjemsted er Sorø kommune.

Organisation og styrelse

§ 4. Som medlem kan optages enhver, der kan godkende foreningens ved­tægter.

§ 5. Medlemskontingentets størrelse fastsættes af styrelsen og meddeles på den ordinære generalforsamling.

§ 6. Foreningen ledes af en styrelse på op til syv medlemmer, der vælges forskudt for hinanden for toårige perioder på den årlige generalforsamling.

        Der vil desuden kunne vælges en eller to suppleanter til styrelsen.

§ 7. Styrelsen konstituerer sig selv med formand, kasserer, sekretær m.v. og er beslutningsdygtig når mindst halvdelen af styrelsesmedlemmerne

        er til stede.

§ 8. Formanden indkalder til styrelsesmøde, så ofte han finder det formåls­tjenligt og skal gøre det, når den øvrige bestyrelse ønsker det.

§ 9. Sekretæren fører beslutningsreferat fra styrelsesmøderne.

§ 10. Foreningen tegnes af formanden sammen med kassereren eller et andet medlem af styrelsen.

§ 11. Foreningens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december.

Forholdet til Grænseforeningen

§ 12. De årlige styrelsesvalg indberettes til Grænseforeningen sammen med en beretning om arbejdet i det forløbne år inden den 15. maj og indbetaler det kontingent til Grænseforeningen, som er fastsat af Grænseforeningens ordinære Sendemandsmøde.

§ 13. Foreningen sender til Grænseforeningens Sendemandsmøder sende­mænd i henhold til Grænseforeningens vedtægter.

Generalforsamlingen

§ 14. Formanden indkalder med mindst 2 ugers varsel til den årlige ordi­nære generalforsamling, som finder sted før 1. maj. Der skal i øvrigt ind­kaldes til generalforsamling, når mindst 15 medlemmer skriftligt kræver det. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal indeholde mindst følgende punkter:

1.      valg af dirigent

2.      formandens beretning om årets virksomhed

3.      aflæggelse af det reviderede regnskab

4.      behandling af indkomne forslag

5.      orientering om budget og medlemskontingent

6.      styrelsesvalg (jævnfør § 6)

7.      valg af revisor

8.      forslag til det kommende års arbejde

9.      eventuelt.

Alle valg og beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed blandt de mødte medlemmer.

§ 15. Indkaldelse til generalforsamling kan sendes direkte til medlemmerne sammen med dagsordenen og/eller annonceres i den lokale dags- eller uge­presse med reference til dagsorden iflg. nærværende vedtægter.

§ 16. Forslag, der ønskes behandlet på en generalforsamling, skal være formanden i hænde senest 1. marts.

§ 17. Over generalforsamlinger føres der protokol, som underskrives af dirigent og formand.

Ændringer af Foreningens vedtægter og Foreningens nedlæggelse

§ 18. Ændringer af nærværende vedtægter vil kunne besluttes på en ordinær generalforsamling. Denne beslutning skal herefter bekræftes på det efterfølgende års ordinære generalforsamling, hvorefter ændringerne vil kunne træde i kraft.

§ 19. Nedlæggelse af foreningen kræver to tredjedeles flertal af de frem­mødte på en general­forsamling, indkaldt til formålet. Nedlægges foreningen, tilfalder dens midler og ejendele den lokalforening, som medlemmerne herefter overføres til, subsidiært Grænseforeningen.

Dagbog fra De Nordfrisiske Øer – 18. - 22. maj 2025

1. dag Søndag d. 18. maj 2025 
Vi startede 41 forventningsfulde rejsende fra forskellige positioner i og omkring Sorø ud på årets studie- og oplevelsestur med Ørslev Rejser. Denne gang med målet de ”Nordfrisiske øer”, Rømø, Sild og Föhr,
I modsætning til så mange andre gange skulle vi ikke køre langt den første dag; til gengæld havde vi også flere rejsemål allerede den første dag, Første stop var dog den sædvanlige indtagelse af en frøsnapper og en kop kaffe fra bussens kaffebryggeri; chauffør på bussen var for øvrigt et nyt bekendtskab i vores sammenhæng, Tim, efternavn endnu ukendt.
Derefter hurtigt videre til Sønderjylland og Marsktårnet ved Skærbæk. Et særdeles elegante tårn i korténstål og med trapper i en dobbeltløbet skrue og med gradvis udvidelse mod toppen. Tårnet er blot 25 meter højt over terrænet og har 146 trin i den opadgående skrue og 131 trin i den nedadgående skrue. Der er en formidabel udsigt der oppe fra platformen øverst oppe i netop det flade marskland.
Vi havde fået flot vejr faktisk fra om morgenen, og det blev flottere op ad dagen med sol, lette skyer og moderat vind.

Det var svært at løsrive sig fra Bjarke Ingels tårn, men vi fik lige lejlighed til at beundre det nedefra i en øls tid, inden vi skulle videre til Rømø og Kommandørgården. Kommandørgården hører under Nationalmuseet og er fra 1600-tallet. Den har været i 9 slægtleds besiddelse gennem 350 år af hovedsageligt hvalfangerskippere. Indretningen er som i 1700-tallet, og i 1998 overtog Nationalmuseet gården og besluttede at bevare den, samtidigt med en nærliggende skolebygning, Toftum Skole, angiveligt landets mindste skole drevet og bekostet af 2 landsbyers forældre for deres børn.
Fra Kommandørgården gik turen til Kommandørgården, hotel og restaurant, til en lækker frokostbuffet.
Næste emne på dagsordenen var Rømø kirke, Sct. Clemens Kirke. Desværre kom vi lige lovlig sent til at se den grundigt igennem, fordi vi kom et kvarter før en eftermiddagsgudstjeneste. Vi havde nok overset, at det var søndag, og vi undskyldte meget for den forstyrrelse, vi medførte for de allerede fremmødte kirkegængere og præsten, men de tog det pænt, og vi forsvandt lige så stille, inden gudstjenesten begyndte, med et sparsomt indtryk at kirken. Men Niels havde forinden givet en grundig indføring i, hvad vi kunne forvente at finde, og hvad kirkens historie var.
Ude på kirkegården kunne vi studere de interessante gamle gravsten over henfarne skippere og deres besætninger. De gravsten gav indtryk af et særdeles rigt samfund, idet stenene var udførligt graverede med lange beskrivelser af de gravlagtes liv og levned.
Ved at betragte kirken på afstand kom jeg til tænke på Broager kirke på Sundeved, som vi senest så i 2021 på vores forsinkede tur til Sønderjylland. Det var specielt tårnet med de 4 gavle og spir. Blot var Broager kirke og især tårnet og spiret meget højere i Broager.
Man kan jo ikke være på Rømø uden at se stranden ved Lakolk. Så det skulle vi også. Mange af os var opsat på at komme til stranden og få vand mellem tæerne eller i det mindste mellem fingrene, mens andre blev i nærheden af butikkerne for lade sig friste af isboderne.
Efter det kunne vi så endelig drage til dagens og turens endemål, Tønder og Hotel Tønderhus, hvor vi blev komfortabelt indkvarteret. Undervejs til Tønder kom vi forbi Bredebro hvor Niels er født, og han viste os forbi sit barndomshjem, skolen i Bredebro, en flot rødstensbygning.
Vi var klar over på forhånd, at hotellet ikke normalt serverede aftensmad om søndagen, men Ørslev havde mod en merbetaling fået dem til at åbne for aftenservering. Det vi ikke var forberedt på var, at indkaldese af reserve- og ekstrapersonale, medførte lidt for meget nybegynderi.

Men alle gik glade og trætte i seng oven på en dag med for lidt morgensøvn.

2. dag, mandag d. 19. maj 2025
Dagens program stod på ø-hop, hop fra fastlandet til Rømø, Rømø til Sild, og Sild tilbage til fastlandet.

Bussen kørte efter den traditionelle indtagelse af en morgenbitter – men jeg skal da love for, at der er sket en ændring. Nu var der ikke tale om et valg mellem Dr. Nielsen og En Enkelt, men Tim (hans efternavn er stadig ubekendt) diskede op med et batteri med 14 forskellige slags bitter – gik turen som nævnt til Havneby på Rømø, med færgen til List på Sild, og dernæst på langs ad Sild helt ned til Hørnum. Hørnum ligger på den sydlige spidse tange på Sild, hvor nogle teorier går ud på, at selve opførelsen af Hindenburgdæmningen fra fastlandet til Sild er skyld i, at tidevandsændringerne pga,. dæmningsbyggeriet forårsager en materialetransport fra landet omkring Hørnum.
Det tror jeg ikke nogen fra det ærede rejseselskab vil kunne udtale nogen kvalificeret mening om. Men ankommet til Hørnum var de mere interesserede i at gå på promenaden langs stranden og prøve af, hvor langt de kunne gå, uden at vagterne greb ind og bad om bevis for tilladelse til ophold på stranden, den såkaldte "kurtaxe".

Det bragte opmærksomheden hen på det voldsomme turistbyggeri på Sild, både i Hørnum og Westerland og omkring List; og for øvrigt også på Føhr, som vi skulle besøge om tirsdagen og i nogen mindre grad på Rømø omkring Havneby.
Efter Hørnum gik turen tilbage nordpå på øen til Westerland, hvor vi blev sluppet fri på egen hånd til frokost, kaffe, is eller kage, men hvad der ellers skete ligger uden for referentens mulighed at berette om, uden at det bliver for privat. Vi havde dog godt 3 timer til at se os om, inden vi igen skulle finde bussen og køre mod banegården i Westerland og finde det tog, der skulle fragte os over Hindenburgdæmningen til fastlandet i Sydslesvig.

Mens vi ventede på at kunne køre ombord på toget, kunne vi betragte rangering af togvogne med eller uden biler uden at blive rigtig kloge på, hvad der foregik. Men der var mange folk beskæftiget med det i den halve time, vi kunne følge med i det.

Vores bus med os ombord kom på toget, og toget satte igang. Den beskrivelse af togbanen, jeg kunne læse på nettet, beskrev banen som dobbeltsporet, men det var en tilsnigelse. Der var varierende strækninger af enkeltspor og dobbeltspor, som kunne sikre en tilstrækkelig grad af smidighed i driften. Dæmningen er 11 km lang og bygget i 1920’rne til afløsning af færge fra Højer til Munkmarsk på Sild.

Toget ankom til Nibøl, vi blev læsset af og kørte tilbage til Tønder, hvor der ventede os en middag med asparges og schnitsel.

3. dag, tirsdag d. 20. maj 2025

Tirsdagens udflugt går til Föhr, så vi skal først til Dageböl og med færgen derfra. Dageböl er åben- bart centrum for en større flåde af færger, der befærder vadehavet og betjener alle øerne. Navnet WDR, som står på alle færgerne, står for Wyker Dampfshiffs Reederei. Wyk er hovedbyen på Föhr, eller rettere "Byen", resten er landsbyer. Wyk er et frisisk navn og betyder Vig.

Nå, men vi kom derover ved at gå til fods ombord på færgen og nyde en times sejltur i strålende sol og mødte en lokal lejebus, som var forudbestilt, og som førte os rundt på øen. Vores egen bus blev på fastlandet med chauffør.

Første stop var museet Kunst der Westküste, som havde vekslende udstillinger. For tiden en udstilling af den danske maler Janus la Cour. Det var en fryd for en gammel aarhusianer at se la Cours malerier fra kysten og skoven syd for Aarhus, Giber ås udmunding i Moesgaard strand og forløb gennem skoven ved den gamle skovmølle, hvor man har færdedes så mange gange i sine drengeår. Skovmøllen var dengang, og sikkert endnu, berømt for sine kommenskringler. Udstillingen kommer i august til Nivågaard i Nordsjælland, og varer til engang omkring jul. Så den kan genses!

I øvrigt havde museet udstilling af fotos af frisiske kvindedragter og specielt en fascinerende udstilling med manipulerede fotos af en argentinsk kunstner, Miguel Rothschild.

Selve museet er oprettet af Frederik Paulsen, skaberen af medicinalfirmaet Ferring i Schweitz. Han er barnefødt på det vestlige Föhr, er jøde og måtte forlade landet under krigen og kom i sikkerhed i Sverige. Så museet er en gave fra ham i taknemmelighed til hans hjemegn. Firmaet har bl.a. kontor i Ørestaden i København, den store sorte Ferringbygning ved motorvejen over for Fields.

Efter besøget på museet, Kunst der Westküste, afhentede rundtursbussen os uden for museet kl. 12:30 og kørte os først til Sct. Laurentii Kirke, som gav os et indtryk af, at den var bygget i en tid med megen rigdom, men den trængte hårdt til en grundig gang vedligeholdelse. Der var blandt andet nogle kalkmalerier i lofthvælvingerne, som i den grad trængte til en genopfriskning.

På kirkegården viste chaufføren, Exxon, os en gravsten over en hvalfanger, Mathias Petersen, som angiveligt var den hvalfanger i verden, som havde fanget det største antal hvaler, 371 stk. efter hukommelsen. Videre kørte chaufføren os rundt på øen og udpegede for os bl.a. Sct. Johannes Kirke, Frederik Paulsens vingård, hans golfbane og flyveplads, og satte os til sidst af ved SSF’s forsamlingshus. Samme bus var oprindeligt bestilt med en dansktalende guide, som imidlertid var sygemeldt, men Exxon gav en udmærket guidning på tysk, og som Niels oversatte.

I SSF-huset blev vi modtaget af Birte Knudsen, formand af SSF på Föhr og leder af  børnehaven. Hun arbejdede som pædagog i børnehaven.

Først fik vi en overdådig frokost og en kop kaffe, og Birte Knudsen fortalte dels om sit arbejde i en børnehave med 6 børn og skolen med 13 elever, og om arbejdet i SSF lokalt på Föhr. Både børnearbejdet og foreningsarbejdet lå stabilt mht. børnetal, men boligsituationen var udfordrende, idet turisttilstrømningen presser boligpriserne så meget, at mange af de ansatte i organisationen ikke havde råd til de høje huslejer på øen,og var nødsaget til til at bo på fastlandet og pendle til arbejdet.

Sammen med Birte Knudsen var Lars Petersen, amtskonsulent i SSF, til stede og kunne berette om foreningsarbejdet i SSF i Sydtønder amt, som er det amt der dækker øerne og fastlandet i det vestlige Sydslesvig. SSF-amtskonsulent Lars Petersen kunne oplyse, at der er ca. 90 medlemmer i øens SSf-forening.

Der arrangeres bl.a. danskkurser, filmaftener, gudstjenester, Sct. Hansfest og lignende.

Til det forestående årsmøde i Sydslesvig drager medlemmerne på Föhr til fastlandet og deltager hovedsageligt i byerne i Sydtønder amt.

Vi sagde pænt tak til begge de 2 sydslesvigere, og Lars fulgte os på vej til færgen til fastlandet. Han skulle selv med færgen.

Færgen bragte os på en times sejlads til Dagebøl, hvor vores egen bus med Tim ventede os med en frisk kop kaffe og en hjemtur på ½ times kørsel til Tønderhus, hvor hotellet bød på aftensmad.

4. dag, onsdag d. 21. maj 2025

I dag kan vi sove længe. Vi skal begynde på Tønder Museum; det ligger lige overfor hotellet, og det åbner først kl. 10. Trækplasteret for museet er udstillingen af Hans J Wegeners stole og beskrivelsen af hans livsværk. Samtidig var udstillingen af hans stole i et til formålet moderniseret vandtårn en imponerende kombination af lokaler og udstilling. Det er simpelt hen genialt og smukt gennemført. Og det kan give en inspiration for samtlige ejere at udtjente vandtårne til at finde et formål til udnyttelse af deres tårn.

I Sorø har DSB's vandtårn engang været på tale som udstillingsbygning, men det er indtil videre kun blevet til et kaffeudsalgssted, og det har nok svært ved at klare konkurrencen med Skotte og Steentoft på stationen. Jeg vil ikke kommentere kunstudstillingen i Tønder i øvrigt: så vil jeg bare blive opfattet som en sur gammel mand, hvad jeg givetvis også er.

Til gengæld skulle vi videre til Trøjborg slotsruin. En sjov kombination af et for relativt nylig delvist nedrevet slot fra 1600-tallet, som er i privateje og derfor sandsynligvis ikke fredet eller erklæret bevaringsværdigt og nok heller ikke betragtes som havende historisk værdi. Men som det ligger der i sin voldgrav er det en skulptur i sig selv, og er egentlig også ret dekorativt i landskabet, indtil der kommer én, der har brug for en bunke mursten.

Men vi skulle videre, til pølsegilde hos Højer Pølser. Bortset fra at der ikke var en vært, der introducerede os til virksomheden, og at vi blev anbragt i to stærkt adskilte lokaler, var det en stor oplevelse at se så stort et udvalg af pølsemad, og det smagte godt. Og så ½ liter øl fra Ribe Bryghus dertil! Der var lejlighed til at se lidt til Højers bymiljø, som er et godt eksempel på en velbevaret by, selv om den kun er en flække. Kirken var også et besøg værd, sagde de der havde været der.

Derefter gik det videre syd for grænsen til Seebøl til Noldes museum. For dem af os, der har været der før, var den store ændring opførelsen af en ny bygning, som var et kombineret billetsalg, café og historisk udstilling. Peter havde i forvejen fortalt om den senere fremkomne viden om Noldes nazistiske sympatier og myten om de umalede billeder.

Så var dagens program ved at være udtømt, men der var nogen, der øjnede en chance for grænsehandel hos Fleggaard i Süderlügum (Sdr. Løgum). Man ved det godt: der er ikke noget at spare, men man får så dejligt store portioner af alting. Men nu skulle vi hjem til hotellet til fest- og afskedsmiddag. Der var dækket festligt op, og stemningen var også god på denne sidste aften.

5. dag, torsdag d. 22. maj 2025

Dagen begyndte til en afveksling med regn, så morgenandagten over 14 slags bitter var aflyst. Bagagen blev bragt ombord, og snart efter kom også vi selv ombord, og bussen kørte mod Sundeved og Als. For at komme til Als plejer man at køre over Sønderborg, men vi havde valgt færgen i Ballebro til Hardeshøj, en 10 minutters sejlads på en rute som angiveligt spås en stor fremtid, især hvis man skal til Nordborg og Danfoss-land. Og da vi skulle videre til Fynshav og sejle derfra til Bøjden, var det jo oplagt. Undervejs var det så, at vi fik meldingen om den grundstødte færge ved Fynshav.

I Nordborg fandt vi et sted med læ og tørvejr, oplagt til den udskudte bitterparade og -indtagelse, og hvor vi tillige havde fin udsigt på kort hold til Nordborg slot. Vi fik også lejlighed til at se Bugten ved Dyvig badehotel, hvor rejseudvalget også havde overvejet at indtage frokost, men fravalgte pga. mistanke til prisen. I stedet blev det Hotel Nørherredhus på Mads Clausensvej, meget apropos, da det er ham der har ladet hotellet opføre for at fremme udviklingen i Nordborg. Det var heller ikke noget dumt valg. Vi blev fint modtaget af direktøren, og fik en god beskrivelse af hans hotel og egnen omkring, og vi fik veltillavet frokost.

Direktøren beskrev, at de på stedet havde arvet en genforeningssten, som nu så lidt vejrbidt ud, og på spørgsmalet om de havde planer om at få den rengjort og malet op, ville han hellere tale om noget andet. For i Akademihaven i Sorø skal vi i Grænseforeningen netop til at rengøre den sten, vi har dér, og hvis jeg kom til at sige at det skulle ske d. 10. juni, så er det en fejl. Det bliver d. 17. juni kl. 10.Ved afskeden med hotellet talte jeg med direktøren og fortalte ham om vores genforeningssten, og da var han selv i gang med at finde ud af, hvordan han skulle gribe sagen an med at få sin sten rengjort.

Men vi skal jo også hjem, og da vi ikke kunne komme over Fynshav-Bøjden, så gik turen over Sønderbog og videre over Lillebælt og Storebælt, og det vandt vi ca. 2 timer ved.

Ved afregning med Tim af kolde drikkevarer på bussen kunne vi på MobilePay se, at hans fulde navn er Tim Salling Nielsen

Vel kommen hjem siger kronikøren tak til alle for en god tur i godt selskab, og som det blev sagt i bussen : NÆSTE ÅR I BERLIN !

Tirsdag d. 27. maj 2025

Finn Vilholm