Magasinet Grænsen har stillet Randi Kuhnt, formand for Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig, og Jan Diedrichsen, leder af Det tyske mindretalssekretariat i København, spørgsmålet 'hvor er din hjemstavn?'.
Randi Kuhnt, formand for Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig
Det er et interessant spørgsmål og ikke så nemt at svare på. Jeg er født på Færøerne, min mor var nordmand og min far dansker. Min mand er fra Sydtyskland, hvor vi også har boet, før vi flyttede til Slesvig. Så jeg har forskellige tilhørsforhold. Jeg har en stor tilknytning til Sydslesvig, hvor jeg efterhånden har boet i over 30 år og har mange venner."
"Men alligevel er Danmark min hjemstavn. Det er her, jeg har haft min ungdom og føler den største tilknytning. Jeg har et kæmpe rodnet og en stor familie, som er spredt over hele Danmark. Og jeg er helt klart dansker i mit hjerte. Sydslesvig var på sin vis et kompromis, hvor min mand og jeg kunne leve med både dansk og tysk kultur, og jeg var længe overbevist om, at jeg ville flytte tilbage til Danmark, hvis jeg en dag blev alene."
"Men det svar er ikke så entydigt længere. Det engagement, jeg har lagt i Sydslesvig, og de sociale relationer, jeg har fået, har udviklet et stærkt tilhørsforhold, der er dybtfølt vigtigt for mig."
Jan Diedrichsen, leder af Det tyske mindretalssekretariat i København og leder af den slesvig-holstenske landdags repræsentation i Bruxelles
"Hjem er et vigtigt begreb for mig. Som mindretalsmenneske bliver jeg på en særlig måde konfronteret med min egen identitet og spørgsmålet om, hvor jeg hører til. Desuden har jeg brugt de seneste 15 år af mit liv på at pendle mellem forskellige steder og lande, og jeg har i dag adresser i Sønderjylland, København, Bruxelles og Berlin."
"Sønderjylland, hvor jeg er født og opvokset i det tyske mindretal, vil dog nok altid være hjem for mig. Det er her, jeg har mine rødder, min familie og min hjemstavn. Når jeg ankommer til banegården i Tinglev, får jeg en følelse af, at her hører jeg til. Her har jeg hjemme."
"Der er grillbaren og svømmeklubben og alt det, der har præget mig i min opvækst. Jeg vil nok altid føle en stærk tilknytning til min hjemstavn, uanset hvor jeg ender med at slå mig ned, og det er ikke usandsynligt, at jeg en dag igen bor fast i Sønderjylland."
