Når Viggo Jacobsen står på prædikestolen i Helligåndskirken i Flensborg om søndagen kan han, hvis han strækker hals, se ned på Bjørn Nørgaards glasmosaikker, der forestiller Bebudelsen og Jesu dåb. Glasmosaikkerne, som den danske kunstner færdiggjorde i 2013, vender mod nord, og det synes Viggo Jacobsen er meget passende.

“Vi er bundet til Danmark med historiens bånd. Men vi lever i en tysk dagligdag, og det er en fin kombination”, siger han.

Om lidt er Viggo Jacobsen ikke bundet længere. I alt fald ikke arbejdsmæssigt. Hans tid som provst gennem 25 år i Dansk Kirke i Sydslesvig (DKS) ophører pr. 1. december 2018, når han efter eget ønske går på pension. 2. september afholdes der festgudtjeneste i Helligåndskirken i anledning af hans 25 års jubilæum.

Han har været en populær og jordnær provst, i øvrigt ud af en gammel sønderjysk smedeslægt og efter sigende en habil automekaniker. Med sin lavmælte tilgang har han fået tingene til at fungere i det sydslesvigske kirkeliv.

Mens Viggo Jacobsen viser rundt i Helligåndskirken, hvor der siden 1588 er blevet prædiket på dansk, mærker man et vist vemod. For hvor har det været en skøn tid, fortæller han. Ikke mindst arbejdet med de frivillige menighedsrådsmedlemmer rundt omkring i Sydslesvig og samarbejdet med de 21 danske præster. Men også samarbejdet med de tyske præster i eksempelvis Sankt Nikolaj Kirke, der er en af Flensborgs store tyske kirker, den katolske kirke og de øvrige tyske kirker i Flensborg, har været en berigelse. Især de to gange om året, hvor de danske og tyske menigheder i Flensborg går sammen om en havnegudstjeneste om sommeren og markeringen af helgenen Ansgars dødsdag, den 3. februar, bærer han med sig i erindringen. Selvfølgelig også samarbejdet på tværs af grænsen med Haderslev Stift. Men hvis det har været så skønt, hvorfor så egentlig gå på pension?

“Jeg har tænkt på, om jeg ikke trænger til et fjumreår. Det har jeg aldrig haft. Jeg var 18 år, da jeg begyndte at studere teologi, og jeg blev præst, da jeg var 26, og så har det ene taget det andet”, siger Viggo Jacobsen med et smil og fortsætter:

“Min kone, der heller ikke arbejder længere, og jeg skal jo nu til at finde ud af at indrette os. Vi bliver boende her i Flensborg, hvilket også har været en overvejelse, da vores fire voksne børn bor i henholdsvis Aalborg og København. Men vi holder af at være i Flensborg, og vi har mange venner her. Og så håber jeg da, at min efterfølger vil ringe indimellem og sige, at de har brug for en præst, der vil tage en gudstjeneste, for jeg er ikke træt af at holde gudstjeneste.”

Hvad er han så træt af, er det indlysende spørgsmål?

“Jeg er måske lidt træt af mine egne ord. I hvert fald som provst føler jeg, at der er brug for en vis fornyelse, men at den ikke kommer fra mig”, siger Viggo Jacobsen.

Præstemangel truer

En af de største udfordringer for de danske kirker i Sydslesvig er manglen på præster. Et problem, kirkerne i Sydslesvig deler med mange andre sogne i de såkaldte yderområder i Danmark, blandt andet fordi der uddannes så få præster fra Danmarks to pastoralseminarier. Men præstemanglen i Sydslesvig er yderligere udfordret af, at stadig færre danskere, herunder også præster, taler tysk.

“Nogle af de præster, der kommer til Sydslesvig, skal først til at lære tysk eller genopdage det tysk, de har lært engang. For det er helt afgørende, at man kan tale tysk, når man er præst i Sydslesvig. For mit eget vedkommende har jeg næsten aldrig haft en kirkelig handling, det være sig dåb eller begravelse, hvor jeg ikke også taler tysk. Ofte er det jo sådan, at nogle medlemmer af familien kun taler tysk, og det er ikke hensigtsmæssigt at tale til for eksempel tyske faddere på dansk. Man bliver også nødt til at kunne tale tysk for at kunne indgå i lokalsamfundet og have kontakt til tyske præstekolleger”, siger Viggo Jacobsen, der håber, at det øgede politiske fokus på Tyskland med regeringens Tysklandsstrategi og dansk-tysk venskabsår i 2020, der også er året for Genforenings-jubilæet, kan føre til, at der kommer større fokus på det tyske sprog i det danske uddannelsessystem.

Arbejdsmiljøundersøgelse til debat

At det kræver en særlig indsats, hvis det skal lykkes at rekruttere det nødvendige antal præster i Sydslesvig, er man sig også bevidst i Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK), der er ansættelsesmyndighed, når det gælder folkekirkestillinger i udlandet. Der er blevet foretaget en arbejdsmiljøundersøgelse blandt de 21 præster i Sydslesvig for at få kortlagt, hvad der skal til for at gøre det attraktivt at være præst i Sydslesvig. Arbejdsmiljøundersøgelsen er færdig, men der er tale om et internt arbejdspapir, som Kirkerådet for Dansk Kirke i Sydslesvig og DSUK skal bruge til en drøftelse af præstemanglen i Sydslesvig i oktober måned, oplyser Viggo Jacobsen.

Det har også været på tale at ansætte tyske præster, men ud over, at det ville være et nybrud, er præstemanglen også i Tyskland stor. Desuden er der stor forskel på kirkens rolle i Danmark og Tyskland. I Tyskland har kirken af historiske grunde haft en meget mere aktiv rolle i samfundet, forklarer Viggo Jacobsen.

“I Tyskland er man som borger omgivet af kirkens folk fra vugge til grav, fordi den tyske kirke driver så mange institutioner. Bare tænk på de to sygehuse her i Flensborg. Det ene er katolsk, det andet er evangelisk. Kirken i Tyskland har også spillet en langt større rolle politisk. Da jeg kom til Flensborg stod den tyske kirke bag demonstrationer for fred og imod atomkraft, og i dag udsender den erklæringer om, at vi skal behandle flygtninge og migranter med medmenneskelig respekt”, siger Viggo Jacobsen, der aldrig selv har følt sig inspirereret af sine tyske præstekolleger til at udtale sig politisk.

“Den slags er vi ikke opdraget til i folkekirken”, som han siger.

God grund til at råbe op

På ét område har Viggo Jacobsen dog fået den tyske samfundsudvikling tæt på, nemlig når det har drejet sig om den stigende fattigdom i Tyskland.

“De fattige i Tyskland er virkelig fattige, så der er der egentlig god grund til at råbe op”, siger Viggo Jacobsen, der næsten hver uge oplever, at der kommer mennesker til hans dør og beder om hjælp.

“Som regel inviterer jeg disse mennesker ind til en samtale, hvor jeg hører om deres situation. De beder for det meste om penge. Mange mangler til huslejen eller til medicin. Andre mangler penge til at betale el-regningen, fordi der ellers bliver lukket for strømforbindelsen. Der skal ingen svinkeærinder til, når man har så få midler, før man hænger med en vis legemsdel i vandskorpen”, siger Viggo Jacobsen, der er glad for, at der er tradition for, at der hver anden søndag bliver samlet penge ind til menighedsplejen i Helligåndskirken, så han har penge at dele ud af.

“Den moralske substans”

På årets Folkemøde på Bornholm i juni måned holdt Viggo Jacobsen en kort andagt i Sydslesvigteltet med efterfølgende foredrag. Her citerede han den tyske dommer og retsfilosof Ernst Wolfgang Böckenfördes diktum om, at den frie, sekulariserede stat kun kan fungere under forudsætninger, som den ikke selv kan garantere. En forudsætning er det, at staten er baseret på “moralsk substans” hos den enkelte og en vis homogenitet i samfundet. Men samtidig kan staten ikke, uden at sætte frihedsprincippet over styr, gennemtvinge dette.

Det kan ikke undre, at Viggo Jacobsen som præst fremdrager kristendommen som det, der bør udgøre den moralske substans. Når det gælder moral, synes han, at der er sket et skred i løbet af de 25 år, han har været provst.

“Jeg håber ikke, at folk opfatter mig som en sur, gammel mand, når jeg siger det. Men man kan jo aflæse, at der er færre, der lader deres børn døbe og konfirmere. Hvorfor mon? Er det fordi folks bevidsthed om, at vi i bund grund er en kristen kultur, er på vej ud? Jeg tror det. Jeg holder med Fru Merkel, når hun siger, at der ikke er for mange muslimer i Tyskland. Der er for få bevidste kristne. Vi tænker for lidt over vores egen rod, og det er farligt. For det er den, der udgør fundamentet for vores fællesskab”, siger Viggo Jacobsen, der har et stort ønske for fremtiden.

“Jeg kunne virkelig ønske mig en større folkelig bevidsthed om, at vi skal holde sammen på det her land”, siger han og tilføjer, at han her tænker på både Tyskland og Danmark.