Grænseforeningens Sendemandsmøde, der er den årlige generalforsamling, afholdes den 4.-5. september. I år skal vi fejre 100-året for Grænseforeningens grundlæggelse i 1920, hvilket ikke var muligt sidste år på grund af corona, og vi glæder os. I 101 år har vi fastholdt navnet: Sendemandsmøde. Naturligvis er det ikke kun mænd, som sendes af sted for at repræsentere de lokale grænseforeningers medlemmer. Vi har i allerhøjeste grad også brug for kvinder på alle niveauer i Grænseforeningen. Men ordet ‘Sendemandsmøde’ siger omvendt noget om foreningens forankring i historien, om hvordan det var engang, og den historie lever vi godt med.  

På dette års Sendemandsmøde sættes der fokus på mødet. Ikke kun mødet med os selv, men i høj grad også med mange græsrødder, unge så vel som ældre, fra det danske mindretal i Sydslesvig. Programmet giver rig mulighed for mødet og samtalen og forhåbentlig også inspiration og gå-på-mod til nye fælles aktiviteter. 

Vi trænger til at mødes igen, efter halvandet års nedlukning. Grænseforeningens arbejde blev hårdt ramt, fordi vi i forbindelse med besøg hen over grænsen skulle leve op til coronaregler i to lande, der til at begynde med ikke var så dygtige til at koordinere reglerne. Mindretallene var ligeledes hårdt ramt, fordi de blev forhindret i at pleje kontakter i deres moderlande. Det er ganske enkelt nødvendigt for at opfylde vores formål, at vi kan mødes hen over grænsen. Det problem løste en lokal grænseforening på forbilledlig vis, da de midt i coronakrisen mødte deres sydslesvigske venner over et kaffebord opstillet på selve grænsen. 

Nu kan vi frit mødes igen uden restriktioner, kontrol og snærende mundbind for at fejre Grænseforeningens 100-års jubilæum, som så blev til 101 år. Derfor skal vi også lytte til museumsdirektør Axel Johnsens fortælling om Grænseforeningens historie, ligesom vi om aftenen skal feste med middag, taler og koncert med Sigurd Barrett. 

I 1920 brugte statsminister Neergaard ordene “De skal ikke blive glemt”, som fortsat begrunder den danske stats tilskud til dansk kulturelt arbejde i Sydslesvig. Kendskabet til det danske mindretal er i den danske befolkning større end i mange år, men udbredelse af viden om mindretallet rammes hårdt, når grænsen lukkes.  Dette års Sendemandsmøde lægger sig fint op ad Neergaards ord og gør ordene meget konkrete i en nutidig sammenhæng. 

Mødet og dialogen mellem mindretallet og os er også en helt afgørende inspiration for de næste 100 år. Danskhed er ikke det samme nu som for 101 år siden. Mindretallet er ikke det samme. Grænsebegrebet skifter karakter. Identitet forstår vi helt anderledes. Hvilken kurs skal Grænseforeningen følge de næste 100 år for at leve op til sit formål? Hvordan skal mindretal forstå sig selv under de nye vilkår? Det må vi mødes og tale om. Kvinder såvel som mænd. Unge såvel som gamle. Danske såvel som tyske statsborgere. For netop i vores verden ligger der masser af inspiration, som geografisk rækker langt ud over grænselandet og tidsmæssigt rækker langt ind i fremtiden.