Temaet i dette nummer af magasinet Grænsen er “Grænseforeningen fylder 100 år”. Magasinet Grænsen er det eneste sted, hvor Grænseforeningen kan markere sin 100-års fødselsdag, så det gør vi, naturligvis med et markant fokus på foreningens historie, og hvad der alt er sket.

Men jubilæet er også en naturlig anledning til at se fremad. Hvor er Grænseforeningen på vej hen? Hvordan sikrer vi en relevant oplysning om vores danske mindretal i Sydslesvig? Det spørgsmål har både en politisk side, som formand og bestyrelse tager sig af, og en mere praktisk side: Hvad er på vej til at ske i Grænseforeningens 55 lokalforeninger? Hvad er på vej til at ske i Grænseforeningens sekretariat i Peder Skrams Gade i København?

Grænseforeningens lokalforeninger har først og fremmest fået en kraftig saltvandsindsprøjtning med mange nye medlemmer, som er kommet til i genforeningsåret og ansættelse af to dygtige lokalforeningskonsulenter. Men de er også mødt af en kolossal udfordring i form af coronapandemien. Ud over at være tragisk for de mennesker, der bliver syge, er det en stor udfordring for Grænseforeningen og det øvrige foreningsdanmark, som vi forhåbentlig kan lære at vende til noget positivt. Vi bliver langsomt dygtigere til at udnytte de digitale muligheder. Måske bliver vores liv også lidt sundere af, at hastighed og intensitet sænkes mærkbart. Og mon ikke der vokser et stort behov for fysiske møder frem, når coronapandemien aftager?

Højskolekurset Minority Changemaker Programme for mindretalsunge fra hele Europa, som Grænseforeningen har taget initiativ til at udvikle, blev aflyst i 2020. Nu arbejder vi på at få det gennemført i 2021. Kurset er nytænkende, fordi det forsøger at bruge højskolen dobbelt ved at sætte fokus på både det enkelte nationale mindretals egenart og samtidig på det europæiske fællesskab. Og så er det nytænkende, fordi alle nationaliteter på kurset er i mindretal.

På et traditionelt højskolekursus skal et flertal af deltagerne have dansk statsborgerskab, men her er det en afgørende og inspirerende pointe, at ingen er i flertal, hvilket i øvrigt også kendetegner det europæiske projekt. Vi håber, at de mange mindretalsunge finder ind i et stærkt fællesskab, som samtidig yder fuld respekt for den forskellighed, de repræsenterer.

SydslesvigCrew, Elevambassadørerne og Kulturmødeambassadørerne er projekter, Grænseforeningen har været med til at bære frem. Vi har især sat fokus på de unges bindestregsidentitet, to-sprogethed og binding til både dansk og tysk sprog og kultur. Ambassadørkorpsene medvirker først og fremmest til at oplyse om grænselandets mindretal. Men de er også en markant inspiration for flertalsdanskere, der på grund af vores ensartethed kan have svært ved at forstå dobbeltheden som en mulighed. Vores opfattelse af identitet forandrer sig fra enten/eller til både/og samtidig med, at vores grænsebegreb ændrer sig fra linje til rum. Fra ryggen mod hinanden til front mod hinanden.

Denne udvikling ser ud til at fortsætte, og der tegner sig en fremtid, hvor grænsen bliver mødested, og hvor Grænseforeningen og mindretallene gennem brobygning understøtter mødet. Danmark har brug for tættere relationer til Tyskland og det tyske sprogområde, ikke mindst i en tid, hvor angelsakserne, briterne og amerikanerne, efterlader os og det meste af Europa i dyb undren. Vi er i et stort skifte, både i bredden og i dybden, og det skal mindretallene og Grænseforeningen vide at udnytte og få det bedste ud af.

Et stort tillykke til den 100-årige, som er frisk og rørig og godt i gang med at gøre nutiden til sin vigtigste forbundsfælle.