Jens A. Christiansen har besøgt Grænseforeningens sekretariat i Peder Skrams Gade et utal af gange. 

De fleste gange ved man det på forhånd, når han kommer, så man kan nå at have lidt kaffe klar og måske hente et par stykker af det gode smørrebrød fra Magasin, hvis det er ved frokosttid. Andre gange står han pludseligt i døren og siger ‘hej’ på sin helt egen måde, klar til at drøfte et fælles projekt. 

Besøget denne gang falder i den første kategori, for Folkemødet Bornholm nærmer sig, og aktiviteterne i Sydslesvigteltet skal helt på plads. Sådan et møde har fundet sted mange gange før, men alligevel er der noget særligt over Jens A. Christiansens tilstedeværelse denne torsdag i maj.

For Jens A., som han ofte bliver omtalt, har annonceret sin afgang. Efter knap 25 år som generalsekretær for det danske mindretals kulturelle hovedorganisation, Sydslesvigsk Forening (SSF), går han den 30. september på pension. Det kan derfor meget vel være hans sidste besøg på Grænseforeningens sekretariat som SSF-chef.

Af den årsag har han sagt ja til en form for afskedsinterview med magasinet Grænsen. Han har været citeret mange gange og i mange forskellige sammenhænge, men denne gang har han fået mulighed for at kigge tilbage og reflektere over sit samlede virke for danskheden syd for grænsen. 

“Udover organisations- og foreningsudvikling er det særligt to spor, som har været vigtige for mig. Det første har drejet sig om at sikre, at det danske mindretals nationale værdikompas er mere synligt i dagligdagen. Altså at man har en klarere bekendelse til dansk sprog og kultur. Det andet spor har handlet om at styrke mindretallets position i det politiske liv i Danmark og Tyskland”, siger Jens A. Christiansen fra den anden side af bordet i mødelokalet på Grænseforeningens sekretariat.

Elevprojekt gav ny indsigt

Vi begynder med det nationale værdikompas, og Jens A. Christiansen har meget på hjerte.

“Da jeg begyndte i jobbet, oplevede jeg, at der var en lidt løs tilgang til det at være dansk mindretal. Globaliseringen var for alvor ved at komme i omdrejninger, og idealet var begyndt at indeholde et større element af multikulturalisme. Men for mig at se er for meget af den synsvinkel en trussel for et nationalt mindretal, der jo netop skal samle sig omkring sit eget sprog, kultur og identitet og fastholde retten til at være anderledes end flertallet. Men hvis det er sådan, at man ikke bryder sig om at være anderledes, så har mindretallet jo et problem”, tilføjer han. 

Som eksempel henviser Jens A. Christiansen til Grænseforeningens Elevambassadører. Et projekt, der blev grundlagt i 2005, hvor han selv var blandt idémagerne sammen med bl.a. Jens Overgaard, daværende lektor på Duborg-Skolen og nuværende formand for Grænseforeningen Aabenraa. Idéen udsprang i forbindelse med 50-året for København-Bonn Erklæringerne, hvor Lars N. Henningsen, daværende leder af arkiv- og forskningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, udgav en pamplet med interviews af en række gymnasieelever fra Duborg-Skolen i Flensborg. I interviewene erklærede mange af de sydslesvigske unge sig som tyske. 

“Det var interessant og trist, fordi det jo betød, at de så ikke havde haft mulighed for at skabe sig en dansk sydslesvigsk identitet, og dermed også en forkærlighed for dansk sprog og kultur. Derfor kom idéen, at man skulle etablere et projekt, hvor eleverne fik mulighed for at grave i mindretallets historie og blive klogere på, hvad det vil sige at være dansk mindretal, også på det individuelle plan”, siger Jens A. Christiansen.

En mere åben debat

Projektet, som Grænseforeningen fortsat organiserer, blev hurtigt en succes. Gennem en række kurser blev gymnasieeleverne uddannet til at kunne formidle viden om det danske mindretal og ikke mindst fortælle om, hvordan det er at være ung i Sydslesvig på en vedkommende måde med udgangspunkt i deres egne oplevelser.

Siden dengang er korpset af Elevambassadører blevet udvidet til også at omfatte gymnasieeleverne fra A.P. Møller Skolen, der blev indviet i 2008, samt Deutsches Gymnasium für Nordschleswig i Aabenraa, der er gymnasium for det tyske mindretal i Sønderjylland. Oplysningsarbejdet foregår på de tre gymnasier, når der kommer gæster udefra, og på skoler og messer i Danmark. Formålet er altså både udadvendt og indadvendt.

“Projektet har betydet, at vi internt i mindretallet har fået en mere åben og differentieret debat om, hvad det vil sige at være dansk mindretal, og hvad det kræver at opretholde et dansk mindretal. Det har været en meget spændende periode, hvor bevidstgørelsen har udviklet sig, og det har været meget væsentligt, at SSF også har været en del af det”, siger Jens A. Christiansen.

Undervejs har et debatemne også været, hvorvidt man kunne tale om, at det danske mindretal har en bindestregsidentitet.

“Det tyske er en uundgåelig del af hverdagen i Sydslesvig, da det tyske er flertallet. Og det er min holdning, at vi skal være utrolig glade for, at vi også har den tyske kultur og det tyske sprog med os. Men det centrale er jo, at vi er en folkegruppe, der repræsenterer det partikulære, nemlig at vi er dansksindede i Sydslesvig. Og da vi ikke bor i et dansksprogligt univers, så skal vores kræfter selvfølgelig bruges på at fremme det danske og ikke det tyske, der nok skal klare sig. Det danske ben skal bære mere end det tyske ben, kan man sige, og det er en bindestreg for mig at se ikke et udtryk for. Det er en forfejlet relativering efter min opfattelse”, siger Jens A. Christiansen.

“Et mindretal kan ikke opretholde sig selv uden afgrænsninger. Det er simpel sociologi. Men spørgsmålet er, hvordan vi håndterer disse afgrænsninger, så det ikke sker i form af selvhævdende nationalisme, men ud fra et frit nationalt ståsted med udsyn”, tilføjer han. 

Dannelsespolitik eller ej

Selvom debatten om det danske mindretals selvforståelse ifølge Jens A. Christiansen har flyttet sig positivt, er det fortsat en vedvarende del af SSF’s arbejde at kaste et kritisk blik på balancen mellem dansk og tysk i mindretallet. For der er stadig plads til forbedring, mener han.

“Det kniber fortsat med det danske sprog som omgangssprog. Og det skal man arbejde på, så det ikke kun bliver et sprog, man taler i organisations- og institutionsøjemed. Jeg har længe været fortaler for, at vi i mindretallet på tværs af organisationerne udvikler en forpligtende dannelsespolitik. Det skal skæres ud i pap, at vores danske institutioner er sat i verden for at pleje dansk sprog og kultur i Sydslesvig”, siger Jens A. Christiansen.

“Det er min opfattelse, at for mange lærere og pædagoger har en begrænset viden om Sydslesvig. Det er en mission at være ansat i det danske mindretal, og det kræver, at man bor i Sydslesvig og er en del af hverdagslivet og den kultur, der udfolder sig. En fælles dannelsespolitik vil sikre, at den forpligtelse vil blive styrket”, forklarer den afgående generalsekretær og tilføjer, at et udvalg bestående af repræsentanter fra SSF, SdU og Skoleforeningen har drøftet forskellige tiltag.

“Men det er ikke nok, det kræver handling, og at alle organisationer er med”, lyder det fra Jens A. Christiansen. 

Vigtigt med forankring i Folketinget 

Foruden den omsiggribende identitetsdebat har Jens A. Christiansens dagligdag været præget af møder med samarbejdspartnere og mulige samarbejdspartnere fra København over Kiel og Berlin til Bruxelles. SSF-generalsekretær har nemlig et fast kontor på Christiansborg samt jævnlige drøftelser med repræsentanter fra den slesvig-holstenske delstatsregering,den tyske forbundsdagsregering og Europa-Parlamentet. 

“Alle steder har det været mit mål at gøre mindretallet mere synligt. På Christiansborg betyder det at opsøge de relevante ordførere eller blot at udveksle høfligheder i elevatoren eller på trappen”, siger Jens A. Christiansen, der fremhæver Sydslesvigloven, dobbelt pas-ordningen, lempelse af corona-grænselukningen og Dannevirke-projektet som fire eksempler på, at det har gavnet mindretallet at have en forankring på Christiansborg.

Sydslesvigloven trådte i kraft i 2010 og betød, at tilskuddet til det danske mindretal for første gang fik hjemmel i en lov. Påskuddet til den nye lov kom efter, at Rigsrevisionen havde efterlyst klarere rammer for tilskuddet. Tidligere havde tilskudsordningerne alene været hjemlet i en tekstanmærkning på finansloven.

“Loven er et klart plus og bidrager til en kontinuitet og stabilitet i forhold til den danske stats bevilling”, siger Jens A. Christiansen.

Dobbelt pas-ordningen henviser til den aftale, der i 2018 sikrede, at medlemmer af det danske mindretal, som kun har været bosat i Sydslesvig, kan søge om dansk statsborgerskab på lettere vilkår end andre. Aftalen blev endda lempet yderligere i 2021.

“Jeg er meget stolt over, at det lykkedes, for det krævede en del lobbyarbejde gennem mange år. Det er selvfølgelig en meget personafhængig sag, om man ønsker et dansk statsborgerskab, men at muligheden er der, styrker mindretallets bånd til Danmark og skaber et større folkefællesskab. Og der er mange sydslesvigere bosiddende i Sydslesvig, der har haft glæde af det”, siger han.

Det krævede også en del arbejde fra SSF’s side på Christiansborg, at den corona-forårsagede grænselukning blev lempet for nærområderne på begge sider af grænsen i forsommeren 2020.

“Det skyldtes en tæt kontakt til Socialdemokratiet og regeringen”, siger Jens A. Christiansen.

“Og ligeledes i forbindelse med Dannevirke-projektet. Det stod og faldt med Folketingets støtte til en øget driftsbevilling til et nyt museum. Det kom ikke af sig selv. Samtidig skulle jeg sikre en bevilling fra Kiel, før A.P. Møller Fonden var overbevist om bæredygtigheden i projektet. Så her skulle flere planeter placeres i deres rette position, før politik og det finansielle gik op i en højere enhed”, siger han.

Ud i verden

I Berlin er det sammen med Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) lykkedes at styrke kontakten til Forbundsdagen gennem videreudviklingen af Mindretalsrådet, der samler Tysklands fire nationale mindretal, som foruden det danske tæller friserne, sorberne og sinti-roma. Rådet har også et sekretariat tilknyttet og indgår også i et dialogforum med Forbundsdagens indenrigspolitiske udvalg. Etableringen af mindretalssekretariatet blev finansieret af den tyske regering og var for SSF en markant politisk landvinding.

“Det betyder, at vi har en tæt kontakt til de tyske politikere og direkte kan drøfte aktuelle udfordringer. F.eks. arbejder vi fortsat på at få de fire mindretal indskrevet i den tyske grundlov samt at få de offentlige tyske medier til at formidle mere viden om mindretallene”, siger Jens A. Christiansen, der med hovedkontor på Flensborghus i Flensborg gennem årene har været vant til at være meget på farten. 

“Den personlige kontakt er vigtig. Det har jeg været meget bevidst i alle årene, men tiden med corona var med til at understrege det. Det handler om at organisere sin hverdag og afsætte tid til at besøge og skabe dialog med de netværk, man nu har, for at kunne opnå de resultater, man har sat sig. Man bliver nødt til at bevæge sig rundt i verden for at kunne flytte noget. Og på den måde er det her jo ikke et normalt arbejde. Det er et kald og kræver en stor indsats”, siger han. 

Tro på det

Jens A. Christiansens efterfølger bliver den 42-årige Lasse Rodewald, der er født og opvokset i Flensborg. Faktisk bliver nyheden offentliggjort et par timer efter, at interviewet med den snart tidligere generalsekretær er overstået, men vi når desuagtet at tale om, hvad han har af råd til sin efterfølger. 

“Det danske mindretal skal selv tro på, at vi er noget særligt, noget partikulært. Vi skal tage vores danske identitet alvorligt. Og her er det afgørende, at SSF går forrest i samtalen og inspirationen til det. Vi må ikke blive så meget institutionaliseret, at vi skygger for den ledestjerne, det handler om”, siger han.

“At være dansk i Sydslesvig er historisk givet, men ikke et naturprodukt. Det danske skal vi kæmpe for, ellers falder tingene fra hinanden, og viseren i værdikompasset mister kraft og orientering”, slutter Jens A. Christiansen.