Det er med stor sorg, vi har modtaget budskabet om Finn Slumstrups pludselige død i sit hjem på Ærø. Finn var formand for Grænseforeningen fra 2005 til 2014, længere end de fleste andre formænd og med dybere spor. Han havde det mod, som skulle til for at fortsætte den moderniseringsproces af foreningen, som Bent A. Koch havde sat i gang, og som blev videreført af Torben Rechendorff.

Finn havde fra sin tid som lærer på Snoghøj og Askov Højskole et ualmindeligt godt kendskab til grænselandet og det danske mindretal. Grænselandets forhold var fra Finns ungdom en væsentlig del af det grundtvigske dna, som prægede ham hele livet.

Som formand dannede Finn sig meget hurtigt et overblik over Grænseforeningens vanskelige situation, udspændt mellem en markant nationalkonservativ historie og, i lyset af den historiske udvikling, nødvendigheden af omstilling. Han havde sine klare synspunkter om, hvad der skulle til, men han vidste også bedre end nogen vigtigheden af at få mindretallet og baglandet med. Derfor begav han sig, efter han var blevet valgt, på en foredragsturné rundt til de mange lokalforeninger, hvor han lyttede sig frem til kernen i Grænseforeningen.

Finn Slumstrup lagde først og fremmest vægt på, at foreningen skulle være et ”levende fællesskab”. Han tog initiativ til en slankning af foreningens struktur, men for at sikre den fælles dialog var han samtidig idemand til de såkaldte lokalforeningsmøder, hvor lokalforeninger og Grænseforeningens ledelse med formanden i spidsen kunne mødes.

Finn var en begejstret fortaler for de nye initiativer, som voksede frem i hans formandsår: Elevambassadører, nyt undervisningsmateriale, sydslesvigere på efterskole, Kulturmødeambassadører, jUNG zuSAMMEN, deltagelse i Folkemødet på Bornholm og meget andet. Men altid i åben og tæt dialog med formandskab, bestyrelse og græsrødder.

Finn Slumstrup var et flittigt skrivende menneske og utallige er de indlæg, han har skrevet med udgangspunkt i det danske mindretal. Hans engagement i grænselandet ses også i hans omfattende forfatterskab, der rummer adskillige bøger med Sydslesvigske temaer.

Finn var ordentligheden selv. Opmærksom, lyttende og bestemt også parat til at svare, når det var nødvendigt. Han satte sig som nævnt varige spor i Grænseforeningen, ligesom i de mange andre sammenhænge, hvori hans rige liv foldede sig ud.

I et interview i Kristeligt Dagblad i 2016 sagde Finn Slumstrup:

”Jeg har altid haft en fuldstændig grundlæggende oplevelse af, at jeg har levet et ufatteligt privilegeret liv. Jeg tror, at jeg har levet i en parentes… Jeg er 75 år snart, mandlig vesteuropæer, og har aldrig skullet spørge mig selv, om jeg er villig til at gå i krig. Jeg har levet i en periode, hvor levestandarden i Danmark er steget ganske kolossalt. Man kan diskutere, om vi har forvaltet det ordentligt, men at det er privilegeret, kan der ikke være tvivl om.”

”Så man kan sige, at jeg har levet et meget rigt liv, men det er i dobbelt forstand sent eftermiddagslys, der falder ind ad vinduerne.”

Men selv om du for evigt er borte Finn, går solen ikke ned over din indsats foreløbig. Du lagde kræfter i, du kom langt, og vi siger tak for din ihærdige indsats for Grænseforeningen.

Æret være Finn Slumstrups minde.