Ødegård

Betegnelse for gård, der er ude af drift eller ikke har en bruger. I tiden efter den Sorte Død 1348-50 og de efterfølgende pestepidemier i 1300- og 1400-tallet gik befolkningstallet drastisk ned, og mange gårde stod uden brugere. Ødegårdenes jord blev ganske vist ofte dyrket af bønder fra nabolandsbyer, men der var så stor mangel på brugere, at hele landsbyer, kirker og sogne forsvandt. De forsvundne landsbyer fra denne tid koncentrerer sig geografisk om midtgesten i Nordslesvig: mellem Haderslev og Aabenraa forsvandt således tre sogne og kirker, Arvad, Nybøl og Ønlev. Nybøl Kirke blev genfundet og udgravet af Haderslev Museum 1992-93. Også efter svenskekrigene i 1600-tallet var der mange ødegårde i Sønderjylland. Efter krigen 1657-60 var kun halvdelen af Haderslev Amts 3.000 gårde og husmandsbrug beboede, resten lå øde.

Af Bjørn Poulsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Bjørn Poulsen og Carsten Porskrog Rasmussen i: Sønderjyllands Historie indtil 1815. 2008.

Bjørn Poulsen i: Per Ethelberg m.fl. (red.): Det sønderjyske landbrugs historie. Jernalder, Vikingetid og Middelalder. 2003.

H.V. Gregersen: Det skæve Sønderjylland – Hvorfor? Om senmiddelalderens ødelægning vest for israndslinjen og fremgangen i egnene mod øst. 1980.