Mindretallet er meget større end man troede – eller er det?

I mange år har man formodet, at det danske mindretal udgør omkring 50.000 personer. Et nyt studie viser dog, at tallet kan være over dobbelt så højt.

Hvor stort er det danske mindretal i Nordtyskland? I mange år har standardsvaret været omkring 50.000 borgere. Et nyt studie fra Hamborg Universitet viser dog, at tallet kan være så højt som 104.000.

Men hvad betyder de nye tal for mindretalsorganisationerne, og skal familier, der har boet i Sydslesvig i generationer tælles sammen med tilflyttere til Hamborg? Grænseforeningens generalsekretær, Knud-Erik Therkelsen siger:

”Vi i Grænseforeningen støtter dansk sprog og kultur syd for grænsen. Men der er forskel på det danske mindretal i Sydslesvig, som altid har haft Sydslesvig som hjemstavn, og en dansk folkegruppe i Holsten eller Hamborg, som er danske tilflyttere til området. Så vi må fastholde, at for os er det danske mindretal dem, der føler sig danske og er bosiddende i Sydslesvig - altså 40-50.000 mennesker, hvilket bekræftes af forskernes tal.” 

Troels Ravn (S), der er formand for folketingets Sydslesvigudvalg er enig:

”Sagen er, at for så vidt angår selve Sydslesvig, så er der faktisk ikke så meget nyt i forhold til det danske mindretals størrelse. Her er tallet ifølge rundspørgen cirka 40.000, og det passer jo meget godt med de skøn vi kender i forvejen. 

For så vidt angår "tilvæksten" eller hvad man nu skal kalde det, så er denne sket i egne uden for Sydslesvig, altså syd for Ejderen og særligt i Hamborg by.  Støtten til mindretallet er jo lovfæstet til at gælde det gamle Sydslesvig fra grænsen til og med Ejderen.”

Forskningsteamet lægger da også åbent deres tal frem og viser, at de 104.000 danskere, de har estimeret, ikke alle er bosiddende i Sydslesvig. Deres tal viser at ”kun” 42.000 af dem er derfra, mens 37.000 er fra resten af Slesvig-Holsten og 25.000 er fra Hamborg.

Ifølge Knud-Erik Therkelsen viser forskernes tal og sprogbrug, at det bliver mere og mere påtrængende at diskutere, om støtten til det danske mindretal er nationalpolitisk begrundet og har et genforeningshåb som drivkraft, eller om støtten er kulturpolitisk begrundet og drives af ønsket om at udbrede kendskabet til dansk sprog og kultur:

”For Grænseforeningen er der ingen tvivl om, at tyngdepunktet langsomt flytter sig fra nationalpolitisk til kulturpolitisk motiveret, og så begynder diskussionen, om man også skal støtte danskheden i andre dele af verden,” siger Knud-Erik Therkelsen.