Grænseforeningen vil satse på højskolekurser i grænselandet

Grænseforeningen kom ud af regnskabsåret 2017 med et godt resultat og planlægger at bruge en del af overskuddet på at gennemføre højskolekurser i grænselandet for unge medlemmer af europæiske mindretal i 2019 og 2020. Dette sker bl.a. for at bevare Flensborg som europæisk mindretalscentrum efter beslutningen om at opgive projektet ”Mindretallenes Hus”.

Det sagde Jens Andresen, der er formand for Grænseforeningen, da han lørdag aflagde bestyrelsens beretning på Grænseforeningens Sendemandsmøde i Vingsted Centret nær Vejle.

”Dette projekt har også det sigte at være med til at bevare Flensborg som mindretallenes by. Det kræver, at der arrangeres europæiske mindretalsaktiviteter i byen eller dens nære omegn. Disse europæiske mindretalsmedlemmer vil gennem deres ophold på kurset få et netværk bredt ud over Europa, men de vil altid relatere til det dansk-tyske grænseland”, sagde Jens Andresen, der oplyste, at der vil blive anvendt to millioner kroner på højskoleprojektet, der skal foregå på Jaruplund Højskole, ud af overskuddet på 3,2 mio. kr. Overskuddet skyldes bl.a. et stort tilskud fra Grænsefonden.

”Det er trist”

Jens Andresen oplyste også, at Grænseforeningen har søgt om at blive optaget som associeret medlem af den europæiske mindretalsorganisation FUEN, og at Grænseforeningen deltager i årets FUEN-kongres i Leeuwarden i Holland. Det var tidligere Hans Heinrich Hansen, der tilhører det tyske mindretal i Sønderjylland, der var præsident for FUEN. I dag er Lorant Vincze, der tilhører det ungarske mindretal i Rumænien, der står i spidsen for organisationen. Jens Andresen påpegede, at da der tidligere på året skulle indsamles underskrifter til det europæiske borgerinitiativ, Minority SafePack, var der en langt større villighed til at skriver under i Østeuropa sammenlignet med Vesteuropa:

”Tallene fra Minority SafePack-indsamlingen viser klart, hvor tyngden i mindretalsspørgsmål og -opgaver ligger i Europa, nemlig i Østeuropa og på Balkan. I Grænseforeningen synes vi, at det er trist, at Flensborg på dette område er ved at gå bagud af dansen”, sagde Jens Andresen, der henviste til højskolekurserne som et modtræk til denne udvikling.

”En stout, ældre dame”

På Grænseforeningens Sendemandsmøde lørdag blev der også overbragt hilsner fra generalkonsul i Flensborg Kim Andersen.

”Grænseforeningen er en stor og bærende forening, og tænk at være så vital og frisk i sindet, at man som en stout, ældre dame på snart 100 år sætter sig for at nedsætte et udvalg, der skal redefinere fremtiden. Det kan kun gå godt”, sagde Kim Andersen med henvisning til Grænseforeningens 2020-udvalg.

”Danmarks soft power”

Jørgen Kühl, rektor på A.P. Møller Skolen og professor ved Europa-universitetet i Flensborg, holdt et indlæg under overskriften ”Danmarks soft power – det danske mindretal i Sydslesvig”.

Han delte det danske mindretal op i to: Dels det danske nationale mindretal, som er funderet på en fortælling om ubrudt dansk identitet fra Treårskrigen 1848-1850 og frem til i dag. Og dels det, som Jørgen Kühl kalder postnationale mindretal, der er løsrevet fra denne historiske udvikling. Medlemmerne af det postnationale mindretal har en personlig interesse i det danske. De taler typisk ikke dansk og har en baggrund i den tyske flertalsbefolkning. Her henviste Jørgen Kühl til Grænseforeningens nye undersøgelse, der viser, at 77 procent af danskerne antager, at man fødes ind i det danske mindretal. Dette er altså langt fra tilfældet ifølge Jørgen Kühl.

”Forestillingen om det danske mindretal er hermed dekonstrueret på en måde, som nok er skræmmende for mange af jer”, sagde Jørgen Kühl, der dog ikke mente, der var grund til frygt.

”Hvis det danske mindretal ikke fandtes, måtte det opfindes”, sagde han og henviste til, at det danske mindretal har en afgørende udenrigspolitisk betydning i ”det fredeliggjorte grænseland”, og at mindretallet bygger bro, sprogligt og kulturelt:

”Mindretallet fungerer som good-will-ambassadører for Danmark”, sagde han.

Jens A. Christiansen, generalsekretær i Sydslesvigsk Forening (SSF), kom med en replik hertil:

”Vi har opnået Genforeningen – bare ad bagdøren. Den støtte, som den danske regering har udviklet siden 1920, har gjort, at vi har kunnet udvikle dansk sprog og kultur så profileret, at vi i det 21. århundrede stadig fremstår som markante danske sydslesvigere, og tyskerne står i kø for at komme ind i vores danske institutioner”, sagde Jens A. Christiansen og fortsatte:

”Danmark kan kun se en fordel i, at man har en dansk forpost syd for grænsen”, sagde han og påpegede samtidig det problematiske ved, at så mange i det danske mindretal taler tysk, også i de danske skoler.

Peter Yding Brunbech, der er historiker, ph.d. og centerchef ved Historielab i Jelling talte om ”Historiske markeringer – muligheder og faldgruber” set i lyset af Genforeningens-jubilæet i 2020.