Hvem hører til i den tyske Heimat?
Heimat, der betyder hjemstavn, er blevet en væsentlig politisk faktor i Tyskland. Heimat-begrebet bliver trukket ind i flygtninge- og indvandrerdebatten og gjort til et spørgsmål om, hvem der hører til i Tyskland. Ikke mindst udnævnelsen af Horst Seehofer (CSU) til indenrigs- og Heimatminister i marts måned og sommerens regeringskrise, der bl.a. handlede om Horst Seehofers krav om en stramning af de tyske asylregler, har skærpet tonen i debatten.
Magasinet Grænsen har i det seneste nummer bedt en række Tysklands-kendere om deres vurdering af Heimat-begrebets indtog på den politiske scene i Tyskland i dag.
Læs hele artiklen ”Hvem hører til i den tyske Heimat?” her
”Tyskerne vil tilbage til rødderne”
Jørn Mikkelsen, der er cand.phil. i historie og tidligere Tysklands-korrespondent og chefredaktør på Jyllands-Posten, siger, at tyskerne historisk har haft stærke følelser i forholdet til deres hjemstavn:
”Tyskerne er først og fremmest rundet af den delstat, de kommer fra. Danmark et er et lille land, og derfor kan vi tale om, at vi har dansk rødder. Men i Tyskland, har man rødder i Slesvig eller rødder i Bayern”, siger Jørn Mikkelsen, der mener, at flygtninge- og migrantstrømmene til Tyskland siden 2015 og globaliseringen generelt har resulteret i en vis rodløshed: Tyskerne vil tilbage til rødderne, vurderer han.
Journalist og historiker Jesper Vind, der er Tysklandsmedarbejder for Weekendavisen og forfatter til bogen Det nye tyske højre fra 2017 peger på, at det ikke kun er højrefløjen, der er optaget af Heimat i tysk politik.
”Heimat er blevet et begreb, som alle politikere i Tyskland gerne vil have ejerskab over”, siger Jesper Vind og henviser til Robert Habeck, der er formand for De Grønne, og som har været på sommerturné med Heimat, nationalsymboler og patriotisme på dagsordenen.
Læs stort interview med Robert Habeck om Heimat her
Politisk kontroltab
Mange tyskere føler, ifølge Jesper Vind, at Angela Merkel tromlede sin vilje igennem, da de tyske grænser blev åbnet for de mange flygtninge og migranter i 2015. Der var stort set ingen debat om det i det tyske parlament, og hun rådførte sig ikke med sin egen regering. Siden dengang har tyskerne oplevet nytårsaften 2015 i Køln, hvor unge piger blev overfaldet af flygtninge og en række andre ulykkelige sager.
”Resultatet er, at tyskerne står med en følelse af politisk kontroltab”, siger Jesper Vind, der advarer imod, at man gør grin med Horst Seehofer, hvilket der kan være en tendens til i den politiske debat.
”Det store spørgsmål i Tyskland er jo: Hvad skal man stille op med højrepopulismen? Man må have respekt for Seehofer, fordi han prøver at stoppe AfD (det højrepopulistiske parti, Alternative für Deutschland, red.), siger han.
’Blut und Boden’
Karl Christian Lammers er historiker, tidligere lektor ved Københavns Universitet og kender af tysk samtidshistorie og nazismen. Han har bemærket, at det nazistiske slagord, ’Blut und Boden’ (Blod og jord), der udtrykker en grundtanke om enheden mellem ’folket’ og ’jorden’, har sneget sig ind i den aktuelle debat om Heimat.
”Det er især AfD, der har en opfattelse af ’Volkskörper’ (folkelegeme), som man enten er en del af eller ej, og tysk jord som værende forbeholdt dette ’Volkskörper’. Det er jo meget tæt på Blut und Boden-ideologien. Men det er ikke min vurdering, at denne tankegang er så udtalt uden for AfDs kreds. Heller ikke i CSU”, siger Karl Christian Lammers, der gør opmærksom på, at tyskerne flere gange tidligere har klaret meget større flygtninge- og migrantstrømme end den i 2015, hvor ca. 1,1 million asylansøger kom til Tyskland. Ikke mindst lykkedes det mellem 1944 og 1948, da 12-14 millioner tyskere blev fordrevet fra Østeuropa og søgte mod vest. Disse flygtninge og fordrevne, de såkaldt ’Heimatvertriebene’ (hjemstavnfordrevne) er flere gange blevet nævnt af Angela Merkel med reference til flygtningesituationen i dag.
”Problemet i dag i forhold til dengang er, at indvandringen fra ikke-europæiske lande har vist sig svær. I virkeligheden ønsker mange af disse flygtninge og migranter at leve i en parallelkultur. På den måde markerer de en mangel på loyalitet over for Tyskland, og at de ikke ønsker at tilhøre Heimat, og det er en farlig udvikling”, siger Karl Christian Lammers.
Læs det nye nummer af magasinet Grænsen med tema om Heimat/hjemstavn her