Europa-Parlamentet vil begrænse midlertidig grænsekontrol
Siden 4. januar 2016 har der været indført midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse, men nu kan en ændring være på vej. Torsdag stemte medlemmerne af Europa-Parlamentet nemlig for at begrænse mulighederne for midlertidig grænsekontrol og forlængelse heraf.
Forslaget, der blev vedtaget med 339 stemmer for, 205 imod og 62 hverken for eller imod, går ud på at indskrænke den periode, som et EU-medlemsland må indføre midlertidig grænsekontrol i, fra seks til to måneder. Derudover må den midlertidige grænsekontrol ifølge forslaget samlet vare et år i stedet for to år.
Ud af de 13 danske europaparlamentarikere var det kun SF (1) og Radikale Venstre (2), der stemte for forslaget. Ifølge Det Radikale Venstres Morten Helveg Petersen skal problemerne med migrationsstrømmen mod EU løses i fællesskab.
”Det ville gøre større nytte, hvis vi tog alle de penge, vi brugte på den nuværende grænsekontrol ved Kruså, og i stedet brugte dem på EU’s ydre grænse i Middelhavet”, udtalte Morten Helveg Petersen til DR inden torsdagens afstemning.
Socialdemokratiet, Venstre, Folkebevægelsen mod EU og Dansk Folkeparti er alle imod det vedtagne forslag. De mener, at Danmark fortsat skal have midlertidig grænsekontrol.
”Så længe de ydre grænser ikke er beskyttet i tilstrækkeligt omfang, skal vi have styr på vores egen grænse”, siger Christel Schaldemose (S) til DR.
”Vi synes, at grænsekontrollen skal være permanent. Vi så helst, at Danmark slet ikke var med i Schengen-aftalen, så vi stemmer selvfølgelig imod ethvert forslag, der gør det sværere for os at have grænsekontrollen”, siger Anders Vistisen (DF) til DR.
Søndag den 26. maj 2019 er der valg til Europa-Parlamentet. Derfor bliver det først, når det nye parlament er på plads, at det vedtagne forslag kan blive til en eventuel aftale.
Udover Danmark, hvis grænsekontrol har været heftigt omdiskuteret, har også Frankrig, Norge, Sverige, Tyskland og Østrig indført midlertidig grænsekontrol.
Den danske grænsekontrol har indtil videre resulteret i, at 6.144 personer er blevet nægtet indrejse til Danmark, 801 våben er blevet beslaglagt, mens der er blevet rejst 5.479 sigtelser om blandt andet menneskesmugling, våbenbesiddelse og narkosmugling. Det viser Rigspolitiets tal fra januar 2016 til oktober 2018, skriver DR.