Buerup

Genforeningsstenen i Buerup, der vejer omkring 8 tons, blev afsløret ved en fest den 6. juni 1920, hvortil sognets veteraner fra krigen i 1864 var indbudt som hædersgæster. Købmand K. Olsen, der benævnte sig selv som "dannevirkemand" (mente at grænsen til Tyskland skulle gå ved den gamle danske vold), havde ikke desto mindre været primus motor i rejsningen af stenen som formand for udvalget, der havde stået for rejsning af stenen.Efter gudstjenesten på afsløringsdagen gik alle i procession ned til genforeningsstenen, forrest skolebørnene syngende nationale sange, for senere at danne æresvagt omkring stenen. Udvalgsformanden redegjorde for arbejdet med stenens rejsning og mindede om dagens historiske betydning. Pastor P.M. Vemmelund talte og afslørede stenen.Købmand K. Olsen har forfattet indskriften på genforeningsstenen.
Efter sigende skulle der i fundamentet under mindestenen i en forseglet flaske være nedlagt et dokument.
Stenen havde været almindelig kendt som "Storkestenen" og havde i umindelige tider stået på en mark 250 meter øst for Buerupvej og 200 meter fra Kattrupvej - antagelig havde den været overligger på en for længst forsvundet stendysse. Stenens navn skyldes, at storken ofte var set stående på stenen, hvorfor det var en almindelig talemåde på egnen, at sagnfuglen hentede de nye verdensborgere ude ved den store opretstående sten, som drengene i sognet gerne skulle op at ride på.
Storkestenen blev med meget stort besvær flyttet de 800 meter fra marken til sin nuværende plads. Det skete en dag efter kraftig natteregn, hvor gaen var tilstrækkelig pløret og fedtet. Stenen blev af 8 heste slæbt opad gaden på en sluffe, det vil sige en lav, bred kasse forsynet med slædemeder til transport af tunge genstande. Stenen har på facaden en indhugget flad fordybning, ca. 12 cm. i diameter, magen til de tre helligtegn, der findes i en dæksten i Reerslev Langdysse. Dette vidner om stenens fortid som dæksten i et gravkammer.