Lyndby

Genforeningsstenen i Lyndby blev afsløret den 9. juli 1920 af gårdejer Chr. Eliasen og sognepræst T.L.Bjørndal.

Genforeningsstenen  er en helleristningssten og man kan virkelig tale om, at her flyder fortid og nutid sammen.

Lærer P. Povlsen holdt tale og sluttede således: "Så står da denne sten som en af vort lands ejendommeligste genforeningssten, med de tusindårige oldtidsmærker, de smukke helleristninger eller solmærker på bagsiden og indskriften fra 1920 på forsiden (...)" .

Stenen lå i 1802 ved randen af en mose ca. 200 meter nord for Lindegården. I folkemunde blev den benævnt som Æbleskivepanden eller Offerstenen.

Oprindeligt blev stenen sat på en plads ved landevejen ud for den store bronzealderhøj, Bavnehøj. Men senere er den flyttet til sin nuværende placering foran rådhuset i den tidligere Bramsnæs kommune. 

Denne plads blev skænket af gårdejer C.J. Thomsen. Senere blev mindet flyttet til sin nuværende plads. Under de 3 bølgelinjer, som symboliserer den danske nationalsangs slutningsvers "Og gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå", står årstallet.

Inskription og udsmykning er udført efter tegning af lærer Povlsen og indhugget i stenen af billedhugger Hansen-Glem, Roskilde.

Helleristningssten og genforeningsmindesmærke i én sten. Den er 126 cm bred, 33 cm dyb og 146 cm høj. På mindestenens forside er teksten indhugget i et cirkelslag. Inde i cirkelslaget ses et indhugget motiv med et træ og nedenunder tre bølger. Under inskriptionen er indhugget årstallet ”1920”. På stenens bagside ses omkring 200 indhuggede skåltegn.