Riis Bakker

Søndag, den 8. august1920 blev genforeningsstenen på Riis Bakker afsløret i overværelse af en tusindtallig forsamling. Seminarielærer Marius Sørensen, Jelling var første taler. Han udtalte: "At rejse mindesten er en god gammel skik.

Den anvendtes bl.a. af jøderne (Josvabogen kapitel 24 vers 27) og vore stendysser vidner om, at det også har været en gammel nordisk skik. .... 1864 fik vi sorgens gave. Nu har vi fået glædens gave, og Vor Herre giver ikke gaver i utide. Sønderjyllands hjemkomst er den største folkegave, der nogen sinde er givet Danmark." Derefter talte frøken Jensen, Haderslev, der bl.a. udtalte, at "Danmark siden 1864 havde været et folk i gråd, men i håb."

Teksten på siden mod vest er forfattet af gårdejer Jens Chr. Jensen, Riis.

Denne tekst er i det væsentligste citat fra en i Ribe rejst mindesten over faldne soldater fra Ribe by og herred i krigene 1848-50 og 1864. Teksten på siden mod syd er forfattet af Dr. Haldbo, Give sygehus.

På de 4 sten, som flankerer genforeningsstenen, er navnene på 4 sønderjyske førere indhugget: "Hans Krüger, Gustav Johansen, J. Jessen og Hanssen-Nørremølle." 

Selve genforeningsstenen er 2 m høj, 1,2 m lang og 1 m bred. Den står i en røse på  0,5-0,7 m i beton med indstøbte marksten.